Når politikerne gambler med liv..

Hun får for lidt!

skaermbillede-2018-03-12-kl-10-35-58

Sofie Hedemann er jordemoder på Aarhus Universitetshospital

Mød Sofie – Sofie er jordemoder og en stærk en af slagsen! Hun er nemlig en af dem, der har taget bladet fra munden og fortalt om hendes arbejdsmæssige virkelighed. Hvordan hun på fødegangen, hvor hun arbejder, kan komme ud for helt uacceptable arbejdsvilkår, som udover at fjerne hendes faglige stolthed og tilfredshed, også er decideret uansvarligt overfor dem, der bliver ramt af travlhedens lodtrækning. Nogle får stadig Sofies gode jordemoderomsorg, andre kan hun ikke skåne fra den virkelighed, der er dagligdag på mange af landets fødegange. Selvom hun og mange andre jordemødre slider sig selv op for at prøve at få enderne til at mødes er arbejdsforholdene efterhånden så ringe, at faget ikke kan holde på jordemødrene. Men det er ikke kun utilfredsstillende. Det er uacceptabelt for de fødende, og så er det i sidste ende Sophies autorisation og helbred, der kan blive ramt.

Derfor har Sofie skrevet et facebook opslag om hendes virkelighed. Opslaget har mødt stor opbakning og er blevet delt op mod 10.000 gange! Efterfølgende har Sofie deltaget i artikler og radioprogrammer og hendes opråb skal også få lov at give ekko her på bloggen.

Læs Sophies opråb herunder <3

skaermbillede-2018-03-15-kl-12-13-56

Min arbejdsplads er udtaget til strejke, hvis ikke forhandlingerne lykkedes…

For to vagter siden mødte jeg ind i en 12 timers nattevagt (19-7). Jeg startede ud med den herligste fødsel, hvor en fars hænder hilste sin datter velkommen i fødekaret. I efterforløbet gjorde vi os grundige med ammeetableringen, fordi det gjorde ondt på mor. Det lykkedes mor og barn at komme godt i gang efter en masse tålmodighed.
Inden jeg var færdig i forløbet skulle jeg videre til en anden familie, da jeg var den jordemoder, der var “mest ledig”, omend jeg ikke havde skrevet journal på en stor del af forløbet, og heller ikke var færdige med diverse observationer. Men en anden familie havde været alene for længe… og var langt i fødsel. Så langt at jeg ikke havde tid til at læse journal inden jeg gik på stuen. Hurtigt farvel-kram på stue 22, og lykke til i livet

Jeg står foran døren til fødestue 11, hvor kvinden tydeligt er langt i fødslen. Ind med mig, på med handsker mens jeg beder hende gispe. I første vepause præsenterer jeg mig, og det samme gør familien. Men jeg lytter åbenbart ikke, og i næste ve indser jeg, at jeg allerede har glemt hendes navn. Jeg er ikke nærværende på stue 11, fordi jeg mentalt stadig er på stue 22 med mine uafsluttede opgaver.
I en vepause må jeg hviske til assistenten, om hun vil få en kollega til at gå på stue 22 og måle blodsukker på barnet. Og samtidig blande noget stærkt saft til mig, som jeg drikker i vepauserne. Mit blodsukker trænger også til opmærksomhed. Aktuelt ingen pause eller mad i 8 timer, og klokken er 03.

Tilbage på stue 11 går det fint frem, og jeg må i pauserne bede far hjælpe mig med at skabe overblik over graviditetskomplikationerne, som er mange. En opgave der er helt urimelig at bede en far om. Men mine kollegaer er optaget, så fars oplysninger er min eneste mulighed.

Ud kommer lillebror i mine og fars hænder. Fineste lille fyr! <3

Den nat spiste jeg kun én tør bolle, da jeg havde været på job i 10 timer. Den nat holde jeg 0 minutters pause. Den nat havde jeg 1 times overarbejde. Den nat kunne jeg ikke huske forældrenes navne midt i pressefasen. Den nat handlede jeg i blinde. Den nat gjorde jeg virkelig mit bedste. Den nat var det bedste simpelthen ikke godt nok!! Endda i et land som er et af de sikreste lande at føde i. Den morgen løb tårerne ad mine kinder i omklædningen af udmattelse og følelsen af utilstrækkelighed…

Grundlønnen for min arbejdskraft er sølle (brutto) 25.449 kr. værd, trods jeg arbejder juleaften, nat, weekender osv. Om jeg begriber at vor stat aktuelt kæmper for at forringe vores løn og arbejdsforhold yderligere. De finder det problematisk, at jeg får betalt min “pause” – den pause jeg aldrig er garanteret, og som oftest er afbrudt eller kort.

Hvis dét er omsorg og værdighed for vores nye verdensborgere, nybagte forældre og hårdtarbejdende sundhedspersoner, så ved jeg snart ikke…

#hunfårforlidt ANERKENDELSE, TILLID, BALANCE, LØN, VÆRDI og RESPEKT! #OK18 #nokernok18 #aftaltspil

Livets start har vi kun én af, og vi kan vel ikke være uenige om, at det er noget af det aller vigtigste?

DEL gerne, hvis du kan relatere til mit budskab (Og husk at gøre dit opslag offentligt, så andre kan dele det, tak 🙂 )

<3 jordemødre hele livet og hele liv til jordemødre <3

PS. Der er foreløbigt kommet tre artikler ud af debatten her:
JYLLANDSPOSTEN med en længere og meget grundig artikel. Her skal du oprette en måneds abonnement for 1kr. (husk at afmeld hvis ikke du ønsker fast abonnement):
https://jyllands-posten.dk/…/jordemoder-havde-nul-minutter…/

BT med en kortere artikel, men hvor flere af mine pointer også fremgår:
https://www.bt.dk/…/sofies-opraab-deles-igen-og-igen-mit-jo…

Avisen.dk med et kort resume af BT-artiklen:
https://www.avisen.dk/jordemoder-det-er-uvaerdigt-overfor-d…

Sofie Hedemanns billede.

BT  og Jyllandspostenskaermbillede-2018-03-15-kl-12-20-49

skaermbillede-2018-03-15-kl-12-22-04

og radioprogrammer

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

3 kommentarer

  • Tarkoflen

    Jeg fik vist trykket på send en gang eller to før jeg var færdig, men her er hele min kommentar

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tarkoflen

      Jeg fødte for 10 måneder siden på Skejby. Jeg var i kategorien sårbar gravid, da jeg havde et lidt hårdt efterforløb i bagagen fra første fødsel. Skæbnen ville at jeg naturligvis skulle føde på en yderst travl dag!

      Jeg kom ind for at blive sat i gang, men mens jeg lå på briksen gik fødslen i gang af sig selv og da jeg blev tjekket kl 12.05 var jeg 4 cm åben. Vi fik lov til at gå ovenpå med det samme. Veerne bed og vi sad i venteværelset i 20 minutter tror jeg før jeg bad min kæreste spørge igen om vi snart kunne se en jm.

      Vi blev vist ind på en stue og lidt efter kommer der en vil jeg tro sosu ind. Jeg er på det tidspunkt relativt presset og får spurgt hvornår der mon kommer en jm. Hendes svar er, at det ved hun desværre ikke, for der er ingen ledige hænder 🙈😱 det skal måske lige nævnes at jeg ved første fødsel fik en godt og vel 4 grads bristning og var jævnt bange for at det scenarie skulle gentage sig.

      Kort tid efter kommer en jm heldigvis ind. Hun kommer nede fra efterfødselsklinikken.

      Kl 14.14 kommer vores datter til verden. Heldigt for vores jm at fødslen gik så stærkt, for hun har en familie siddende i efterfødselsklinikken til en samtale, så mens hun skal afslutte vores journal skal hun også lige holde øje med tiden og omstille sig til en ny familie.

      Vi var blevet lovet at vi kunne blive og overnatte i op til 4 nætter, grundet historikken, dette kunne dog ikke lade sig gøre alligevel, men vi var velkomne til at køre til Horsens eller Randers. Vi blev overladt til os selv, ud over de par gange de forsøgte at få os til at tage afsted.

      Det var et presset personale vi mødte den dag. Og selvom de i vid udstrækning gjorde hvad de kunne, så kan det heller ikke have været en særlig rar dag for dem.

      Vi endte med at tage derfra uden at få sagt farvel og tak til nogen som helst, fordi der var ingen at finde nogle steder. Det var en ret ambivalent følelse og en mærkelig måde at gå derfra på.

      Hvor ville jeg ønske at alt det administrative blev lagt på andre og l kunne koncentrere jer om det l brænder for og har uddannet jer til! Og hvor ville jeg ønske at l fik en ordentlig løn og et skulderklap for det l gør, i stedet for at få at vide at l skal stoppe med at kræve, men i stedet give lidt mere 😱🙄

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Kære Tarkoflen, det gør mig så trist at høre din oplevelse, som i den grad er under al kritik. En ting er travlheden og utrygheden i din fødsel, som heldigvis lyder til at den gik godt alligevel, men bare det at tage afsted fra en once in a lifetime oplevelse uden afsked og med en helt anden virkelighed end, hvad du var blevet lovet, er i den grad noget, der kan sende dig ud over rampen ift en ny efterfødselsreaktion. Det er jeg vitterligt ked af at høre. Håber du har fundet din egen vej igennem <3 kh Heidi

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når politikerne gambler med liv..