Når dit barn er din wingman på rejsen

Kender du en mor som har mistet?

img_0204

Nova og jeg er på ferie i Hong Kong, hvor vi bor hos nogle venner, imens vi besøger min ældste søn, der bor et skoleår herude hos sin far.

Disse dage bor vi hos min gode veninde Maria, som er mor til fire smukke drenge. Tre af dem har hun fået lov at kigge på hver dag og se vokse sig store og en af dem er endda fløjet fra reden sidste år, men en af brødrene har de i himlen. -Og der har han været siden han var bare et 4 mdr gammelt foster. En beretning som Maria har delt med os her på bloggen tidligere. Det svære valg og tiden efter. En beretning om at afslutte en graviditet og sin søns liv..

Så familien her kan altså kun gisne om, hvordan han ville have været..

Hvem ville han have lignet? Hvad ville han have interesseret sig for? Ville han være glad, eftertænksom, sjov, indadvendt, finurlig, gået op i fodbold eller judo som sine brødre eller måske været helt sin egen?

Alt sammen tanker man har ind i mellem, når et lille liv har været på vej ind i ens liv.

Og det er okay. Og det er også okay, at mindes den dag han døde, d. 7. april 2004, at tænke på at han i dag ville have været 14 år og at Maria er mor til ham også, også selvom han ikke er her hos hende. Han vil altid være i hendes tanker. Og vokse i tankerne, og selvom mindet måske bliver svagere og sorgen over tabet har ændret sig, så har hans liv engang betydet alt og det kommer ind i mellem til overfladen og kræver sin plads.

For Maria og for alle de mange andre, der har mistet et ønskebarn.

Maria fik siden hen 2 dejlige drenge mere og har masser af kærlighed i sit liv og Timothy er både i hendes hjerte, men også i en skøn mindetegning i soveværelset og en tattoo på hendes håndled.

img_1761

Der findes en Facebook gruppe for pårørende til folk, der har mistet

Landsforeningen Spædbarnsdød – for pårørende

Og de gør i dag opmærksom på, at Mors dag nærmer sig og at det kan betyde så meget at få en anderkendelse for sit moderskab netop på denne dag – også selvom -og måske endda især hvis, man er forælder til et barn, der ikke længere er her.

Landsforeningen har lavet denne smukke mulighed for at sende en mors dags hilsen og samtidig støtte op om foreningens vigtige arbejde, som jeg meget gerne vil gøre opmærksom på her til mine læsere. Indlægget er ikke sponsoreret, men bare en opfordring til jer, der kender en som kender en, om at sprede budskabet om, hvor meget det kan betyde at nogen tør at være åben og anerkende, det liv der var.

skaermbillede-2018-04-19-kl-09-58-11

Og man kan selvfølgelig også sende en hilsen til en far, eller lave en hilsen-donation i forbindelse med tabet. Se mere på foreningens side lige her spaedbarnsdoed.dk

Hvis du har lyst til at læse mere om mine tanker om spædbarnsdød er der her links.

Tør du leve med de døde? Tema om spædbarnedød.

Kan spædbørn virkelig dø?

Dengang jeg selv mistede..

En jordemoders sorg.. advarsel -dette indlæg omhandler spædbarnsdød.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når dit barn er din wingman på rejsen