Om at se virkeligheden i øjnene og træffe det rigtige valg...

Mors lille jahat :-)

img_2875

Nogle øjeblikke må ikke gå hen i glemmebogen.. Og den her weekend kunne være en lang beskrivelse af minder jeg gerne ville gemme. Vi har haft besøg af min papsøn fra mit tidligere ægteskab. En stor dejlig knægt på 19 år, som jeg før har fortalt om her Hvem har ikke altid ønsket sig en storebror? Solen har skinnet og vi har ikke haft andet i kalenderen end en hyggelig lille 3 års fejring af vores overbo-venners datter Nalah, men ellers har den bare stået på hjemmehygge med de af vores børn som ikke var hos deres respektive anden-forældre, nemlig de to andre storebrødre. Men 3 ud af fem børn er da også noget:-)

Nova forstår i hvert fald at gribe nuet og hun soler sig i alt den kærlighed de store har til hendes lille finurlige væsen. Lucas og hendes har en ret sjov kommunikation. Han tager lidt pis på hende og hun er helt med på den og også lidt på fremmed grund, når hun skal finde ud af sin relation til ham. Samtidig skal han også finde ud af at han godt må sige fra, når hun gokker ham i nødden eller kravler rundt på ham. Det er sjovt at se dem finde deres vej..

img_2790

Nå men det nu var det jo lige et specifikt moment, som jeg udover den skønne solrige weekend ( med Storesøsters initiativ og  engagement i Slimproduktion med lillesøster ikke at forglemme!)  lige ville beskrive.

img_2883

Forestil jer Nova vågne til en dag, hvor hun skal til fødselsdag hos sin jævnaldrene og forholdsvis nye veninde relation til Nalah. Vi taler om et skønt par med et enkelt barn, der bor på femte sal i vores ejendom.  Vi har spist middag med dem et par gange og ungerne leger godt og alle er på bølgelængde, men Bossen har jo lige det der ekstra gear… Hvilket så rent faktisk passer ganske godt med Nalahs energi, men fra morgenstunden ved Nova at det er Nalahs fødselsdag og hun glæææææææææææææææææææææææææææædeeeeeeeeeeeeeeeeeeeer sig! Og vil vældigt gerne til Nalahs fødselsdag fra hun slår øjnene op. Skal vi sige det sådan… Der er meget længe til vi skal være i Leos legeland kl 12.30.

Nova går og gør sig klar og finder sin Elsa kjole frem.. Den elsker Nalah siger hun. Og jeg får en god ide. For Nova elsker også sin Elsa kjole.. men den er ved at være lidt lille til hende og jeg vil gerne arbejde med hendes forståelse for fødselsdag. Det her med at en fødselsdag er en andens store dag og det der med glæden ved at give.. også selvom man faktisk selv ønsker sig alt hvad der er i legetøjsbutikken… Så jeg foreslår Nova, at hun tager elevatoren op til femte, banker på og siger tillykke og giver Nalah sin kjole. Nova har kun den ene Elsa kjole, men hun har lige fået en stor Anna kjole der passer og ikke giver hende klaustrofobi, hver gang hun skal have den på ligesom Elsa-kjolen.. Det giver mening for Nova og hun løber forventningsfuldt ud af døren og giver Nalah sin kjole. De får leget lidt og hun kommer tilbage, glad. Hun har forstået at kjolen er givet væk og vi pakker nu Anna kjolen sammen og tager den med til festen. Her får hun så lige besked om at hun ikke skal give den væk også 😉

Man skal jo heller ikke købe sine venner 😉

I bilen på vej til at hente far fra fodbold, falder Nova i søvn og da vi er fremme ved fodboldbanen, lader jeg døren stå åben til min sovende datter i bilen (Aldrig efterlade et sovende barn i en låst bil, ligemeget om det så er for to minutters tid). Jeg henter far og vi står og taler lidt med hans fodboldvenner et stykke fra bilen, da Peterfar hører Nova vågner.

img_2804

Han går over til hende og det næste jeg ser er en lille pige, der farer ud af bilen, lidt tummelumsk efter luren, men med det største smil styrer hun lige over til mig og gruppen og udbryder

SÅ er jeg klar! Armene i vejret og det største smil på. Nova er klar til fest!

Sådan vågner man, når man er en Ja-hat af natur.

Og jeg skynder mig selvfølgelig at redde hendes forventninger, med et JA -NU skal vi til fødselsdag og vi er næsten henne hos Nalahs fødselsdag.

Nova holder den muntre facon og sætter sig glædeligt ind i bilen med sin rigtige gave på skødet. For kjolen var jo en ekstra gave fra hjertet til Nalah <3

Peters fodboldvenner så til med skøn beundring for det lille livstykke af et menneske, de fik set snerten af…

Som jeg siger til Peters venner.. ” ja hun er ikke sin fars datter for ingenting.!”

Tak til alle mine ja-hatte for en skøn weekend <3

img_2922

img_2915img_2866 img_2871

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at se virkeligheden i øjnene og træffe det rigtige valg...