Mig og min Papsøns rejse.

På ferie med drengene -om at tage en pause fra storfamilien.

2e5c68bb-cd19-4ada-a52c-6a73330810cc

Først sidder jeg og tænker, at det er mærkeligt, at vi ikke har overvejet den her løsning noget før. At opdele vores familie og tage på ferie i hold. Vi er jo ikke nogen lille familie. Med børn i alderen 15, 12, 9 og 3 er der run på, når vi alle er samlet. Så hvorfor det lige blev i år, at vi fandt på at dele os i et par små ferier, hvor vi har rejst i forskellige konstellationer, skulle jeg lige tænke over..?

Svaret hedder Nova. Bossanovaboss. Bossen over os alle. 

Det er først nu, at hun, i en alder af 3,5 år, er stor nok til, at vi har fået friere hænder til at tænke kreativt. 

Og det må man sige at vi har. Været kreative! 

Og det kan godt anbefales. 

For vi har rejst en del på det sidste, i forskellige sammensætninger og lige nu sidder jeg i en AirAsia flyver på vej fra Bangkok til Hong Kong, med to ud af vores fire børn.

Nemlig drengene.

Og grunden til, at jeg kan sidde her i ro og mag og skrive dette blogindlæg, er til dels fordi drengene er SÅ store, at de har valgt, at de ville have de to ud af vores tre sædenumre, der var ved siden af hinanden.

Jeg sidder fjorten rækker væk fra dem, og selvom der er plads nok i flyet til, at vi kunne rykke rundt og sidde sammen på de tre timers flyvning, så bliver jeg her og lader dem være store. 

For det er jo det der er! Store! Og det er meget nemmere at honorere, når jeg har ro til at tænke før jeg reagerer – eller REgerer. 

Og ja jeg mener regere.. for sådan bliver det nemlig hurtig, når vi alle er sammen. Når man er oppe på fire børn, er man ikke nødvendigivis længere en demokratisk styret familie med fokus på den pædagogiske tilgang til opdragelse og medbestemmelse. Den model har jeg efterhånden givet slip på. Jeg vil snarere sammenligne os med en anarkistisk, survival of the fittest klan eller flok, hvor førerhannen eller queenbee´en, Morheidi, ind i mellem viser tænder eller flyver med broen først, så folk kan rette ind…

Og ja jeg kan skræmme selv Kim Lam Minh, når først jeg ruller mig ud. 

Nogle gange skræmmer jeg sgu mig selv… 

Heldigvis har vi opdraget nogle ret så stærke børn, der nok kan sige fra eller til, hvis de føler sig overset eller overfuset. Og så er der også en vis modpol i Peterfars rimelig rolige gemyt. Uden at han skal lyde som en engel, for det kan ligeså godt være ham, der træder speederen i bund og presser os op mod en mur. Med to selvstændige forældre i familien, som samtidig ikke vil gå glip af noget, hverken på den sociale eller familiemæssige front er rammerne sat til en familie med fut i…

Skal vi sige det sådan.. det bliver sjældent kedeligt hjemme hos os…så ofte bliver det den konsekvente bydeform, der træder forrest, når der sker lidt for meget i alle hjørner af en overstimuleret voksens synsfelt. -Det passer nemlig altid med, at der er EEN der fylder opmærksomheden ud og imens går de andre så igang med at underholde sig selv – oftest ved en eller anden hirakisk placeringsleg, som mest af alt går ud på at finde ud af, hvad man kan skrige/græde eller larme sig til ud fra devisen negativ opmærksomhed er bedre end ingen. 

Så bliver det den skingre stemme, med de mange regler, der trænger igennem og får styr på flokken.

Men hende der, den sure mor-dronning, har vi ikke haft med på turen denne gang. 

For det har været lidt nemmere at overskue flokken. Og der har ikke været en lille Boss, der har kørt os trætte oveni.

Vi har haft sådan ca 60 timer sammen i Bangkok. 

William og jeg kom direkte fra Danmark. Peterfar kom fra arbejde i Korea og Rio fløj ind fra Hong Kong. Og på de 60 timer sammen har vi spillet flere spil, leget mere, moslet mere, snakket mere og grinet mere – sammen, end vi ville have gjort på en måned eller to derhjemme. 

31f2091e-6984-4f2d-8f76-3231a19cdeb3 242b3bd2-6aa7-43f8-a122-7803c54e3d56

Og jeg ved ikke om det er skræmmende eller om jeg bare kan konstatere, at det har været dejligt… 

Jeg tror, at jeg hælder mest til det sidste. Jeg tror ikke, hver dag behøver være en optimal nærværsdag. Ikke i 9 og 12 års alderen. 

Men jeg har virkelig nydt, at vi har kunne koncentrere os om drengene. At de er så store, at vi også har kunnet slappe af sammen. At der har været ro på og hyggeligt omkring vores spisninger. At vi har kunnet gennemføre timelange omgange Yatsi og spille op mod 100 slag Uno, men mest af alt, at vi har badet igennem. Taget på missioner i den store Swimmingpool, spillet bold og kastet med flyver, wreslet og dykket, til vi var helt runkne og to ud af fire fik prop i ørene. Og så har der også været en seriøs kildekrig i sengen.. så lang at der ikke var brok, da mor kapitulerede <3

77573f47-efce-4076-88af-1efe8f64ff4e

Der har ikke været en lillesøster, der fik al opmærksomheden.

Og selvom vi har snakket om pigerne derhjemme.. Så har vi ikke savnet dem – på den negative måde.

 

Vi har fået film fra dem begge og set piger, der følte sig forkælede på hver deres måde. 

Nova som er gammel nok til at forstå, at hun bliver forkælet med ferie hos Farmor og Farfar og Filippa, som er gammel nok 😉 .. til at vi har givet hende et par dages overnatninger på Stay. -Vores hjem var lejet ud for weekenden og da vi besluttede, at pigerne blev hjemme, skulle Filippa ikke føle sig helt overset, så Peterfar bookede hende ind på Stay for 3/4 af vores Airbnb indtjening. Så var hun stadig i sit hood og har samtidig følt sig max forkælet. -hvilket jeg er bange for, at hun rent faktisk også er 😉 Men hvis nogen kan forvalte det, så er det hende 🙂

Nå men nu er Peterfar taget hjem til Bossen og Filimon. Han havde været afsted en lille uge før os, så der er en lille pige, der savner sin far derhjemme og samtidig er fem dage nok også smertegrænsen for både, Nova, farmor og farfar -og faktisk også Morheidi…. – jeg kan til gengæld nyde resten af vores ferie, som tæller 6 dage i Hong Kong, velvidende, at Farmand er hjemme hos pigerne. Solen skinner og de hygger sig. 

Og det skal vi også! 

Vi tjekker om et par timer ind på et Hotel i vores gamle by Discovery Bay, i Hong Kong. Byen som vi flyttede til, da RIo var et månedgammelt foster i min mave, hvor han blev født på Queen Mary Public Hospital, og hvor vi rejste fra, da han var knapt 3 år. 

Nu har han boet et skoleår hos sin far i Discovery Bay. Læs om overvejelserne og følelserne her.  Han har 3 uger tilbage, inden han vender næsen hjemad til Danmark, og en lille en af de uger skal altså bruges på at hænge ud med hans lillebror og mig. 

Rio fik et par fridage til Bangkok, At rejse er at lære, men skal i skole resten af ugen. 

Og William og jeg skal hygge os. Vi skal bade noget mere, hike, ud og se Rios skole og bo hos nogle venner på en husbåd i weekenden. Og så skal vi også arbejde lidt mere på hans stavning og læsning og lave vores rejsedagbog, som I tildels kan følge med i på Instagram stories, hvor William vil vlogge lidt om vores oplevelser. 

Og hvis alt går som det skal, er der også udsigt til en tur i Disneyland. – og sådan en har Nova jo fået med sin far, da vi rejste med pigerne i sidste måned. 

Og når vi kommer hjem kan vi alle tale med om Hong Kong (for Bossen og jeg besøgte ham i April) og forstå, hvor Rio har været det sidste lille års tid.

Og så skal vi ellers bare være hjemme resten af sommeren, så vi må håbe at der er lidt mere af det gode vejr tilbage…

Så hyggeligt at have jer med på rejsen <3

Kh fra Meyermor <3

9eeffd89-3fc7-4b43-b005-9258614e0abf 6925376c-0711-426e-a2f5-4f4bc929e6dc a536934f-0d09-4bd1-95fa-f1ae6732fd8f

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mig og min Papsøns rejse.