Maja trænede sig til den perfekte fødsel

Hvad hvis jeg siger ja mor?

Imorgen kommer min store smukke kærlige kloge guldklump af en dreng hjem. Min Rio.

Et lille år ældre, end da han rejste sidste år i august. Hvad hvis jeg siger nej mor?  12 år er han nu. Jeg sendte ham afsted i en størrelse 39 og han kommer hjem med en plade af en fod i størrelse 42. Derudover er han vokset sig faretruende tæt på at kunne læne sig op af sin mor.. – men han har lovet at bøje lidt i knæene den første tid, så jeg lige kan få en chance for at vænne mig til det.

Året er gået.

Et skoleår i Hong Kong hos far. Han har boet i hans gamle fødeby, Discovery Bay. Gået i skole på Filippas gamle skole, LIS. Lantau International School. En 35 minutters bustur ud på landet til en lille landsby, hvor skolens senior camp for p.5 og p.6 består af en enkel smal bygning med 3 etager med svalegangen til de fire lokaler på hver etage og udsigt til en meget lille skolegård med gummiasfalt og uniformsklædte skolebørn med solhatte. På den anden side lidt længere henne af vejen ligger sportsfasciliteterne, tæt ved stranden, smukt rammet ind af grønklædte bjergsider og med udsigt til fritgående vandbøfler og deres efterladenskaber.

 

Jeg har set skolen tre gange og jeg bliver lige benovet hver gang. Ikke over de primitive fasciliteter, der ved første øjekast ser meget slidte og rodede ud, men som dog alligevel huser moderne smartboards og lærerekapacitet af høj international standard. Men benovet og imponeret over, at min søn har kunne tage det hele ind.. at han har været til interview derude i alle de fremmede indtryk og set en diametral modsat skolekultur, fra det frie danske, til det uniformerede og disciplinerede system med ekstreme krav og gevaldige pres. At han sprang ud i det.

At han overhovedet turde!

Men det gjorde han. Han ikke blot turde, han klarede også at springe et klassetrin op, få venner og fungere i sit liv hos sin far, hvor han ofte var alene med Rose, deres filippinske fuldtids Nanny. Han kom, han så og han sejrede og ikke mindst -så turde han det hele. Han turde også selv, da han ikke turde.. Da Rio ville hjem..

Jeg er så ufattelig stolt af ham.

Og jeg er stolt af os alle sammen for, at vi alle turde.

Indrømmet har der været tidspunkter, hvor jeg har tvivlet om det virkelig gav mening.. om det var sundt for ham at blive revet ud af sit liv og ud i alt det fremmede, som dog alligevel var velkendt.. og der har været tidspunkter, hvor mit hjerte næsten ikke kunne bære afstanden fysisk og emotionelt… men jeg har lænet mig meget stærkt op af det gamle ordsprog om, at man skal slippe kærligheden og lade den flyve frit og vide at den vender tilbage.. Jeg har stærk tiltro til mit bånd til min søn, jeg ved at jeg har ham lige der i mit hjerte, hvor han skal være.. og jeg har set ham trives og vi har fokuseret på alt det gode dette år har medbragt… men jeg har savnet ham.. vi har alle savnet ham. Vores familie har været halv uden ham.. så der er blevet talt dage!

 

…men så kom tilbudet om en plads i 8. klasse på DBIS.

 

Discovery Bay International School. En af skolerne i nærmiljøet i Discovery Bay. Og selvom alt var sat op til, at han skulle hjem til Danmark her til sommer. Lejligheden og maiden var opsagt. Og Rio var afklaret. Han glædede sig til at komme hjem og det på trods af, at han ikke kunne få sin gamle plads i Den Classenske Legatskole igen og derfor skulle starte på Islands Brygge skole.

Så er tanken vokset på ham.

Med vores hjælp…

Selvom han først var bekymret over, at DBIS vil have ham til at hoppe et skoletrin op, da han aldersmæssigt skal gå i 8.klasse, så har det her år virkelig været et godt år. For Rio og for os alle. Midterbarnet. Min lille rolige gemytlige fyr, der trives i rutiner og mønstre har haft en fantastisk gennemskuelig hverdag i Hong Kong, med skole, lektier, venner og hobbyer. Der har også været mange rejser og besøg, hvor han har følt sig set og i centrum, som aldrig før. Og han er blevet udfordret og er vokset med opgaven.

Han har haft så meget succes i det her år, at der er plads til at prøve på 8.klasse også..

 

De sidste to gange jeg har besøgt ham, har jeg nævnt, at jeg godt kunne være åben for tanken, men han afviste pure, så jeg lukkede den ned igen og troede han var på vej hjem… da jeg så hans udtalelse fra hans lærer var jeg dog ikke i tvivl om, at han ville have kunne klare et år mere og det måske endda ville være det rigtige for ham..

….så jeg opfordrede ham til at tage til interviewet på skolen og overveje det… og så tog jeg hjem fra Hong Kong og han tog til interview..

Og så ringede han hjem..

 

Hej skat, hvordan gik interviewet?

Det gik godt.

Okay.. var det en fed skole?

Ja. men mor der var ikke nogen test.. det var bare en snak.

Okay, kunne du lide det.

Ja

stilhed..

okay.. så det du vil sige er, at du gerne vil blive?

måske..

mor er det okay hvis jeg siger ja?

ja skat, det er det.. jeg tror det er det rigtige valg for dig.

mor det vil jeg gerne så..

det kan jeg godt forstå.

..men mor du lyder ikke glad, er du sikker på, at det er okay?

Ja skat… Jeg er heller ikke glad. Men jeg er okay… og jeg kan sige så meget.. at hvis du havde sagt nej, så ville jeg have prøvet at overbevise dig om, at du skulle gøre det.. jeg tror virkelig det bliver godt.

Tak mor…

Men kan du godt komme og besøge mig mere så?

Ja det håber jeg, men far siger jo også, at du kan komme hjem 3-4 gange.. det skal nok blive godt, tiden går hurtigt og det bliver så spændende med flere venner i byen også.

…Men jeg kan altså kun klare et år mere skat…

også mig mor! Jeg vil hjem til næste år.

ja skat…jeg elsker dig skat og jeg er så stolt af dig, men nu har jeg brug for at være ked af det, er det okay vi snakker sammen imorgen…? – skynd dig ind til far og glæd jer sammen <3

jeg elsker dig mor

jeg elsker også dig

…helt til Hong Kong … og tilbage igen

<3

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

3 kommentarer

  • Linea

    Tuder. Du er en god mor <3 Hvor er det fantastisk for ham.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Puha nu triller tårerne ned af mine kinder. Den sidste samtale der, for fanden hvor er det stærkt! Det er så sejt at turde give slip, både som barn og voksen. Det er også vigtigt som skilt at vælge i barnets interesse frem for sin egen, nogle gange må man bare gå lidt på kompromis med sig selv fordi det i den sidste ende er det bedste valg for barnet. Alle de fede oplevelser ville man jo ikke ønske at de skal gå glip af og det er også sundt at vise dem at man kan gøre noget der er svært, at man bliver ked af det for en stund men at det samtidig er rigtigt og at man bliver glad igen når man har sundet sig.
    Jeg havde gjort og sagt ca det samme som dig, men hvor rører det mig altså bare dybt inde. Det skal nok gå, 1 år flyver jo afsted.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Joan

    Åhh sødeste Heidi❤️
    Tudede lige helt vildt da jeg læste de sidste linier😢
    Jeg synes det er så vildt du kan være så anerkendende og omfavne din søns behov og lyst til at udforske livet, når det samtidig betyder han skal være endnu et år på den anden side af jorden. Jeg ved godt vi gør alt hvad der står i vores magt for at give vores børn alt det bedste, også selvom vi må fælde en tåre eller 100,men hvor må det være hård i ens moderhjerte at han skal være væk endnu et år.
    Er sikker på han får et totalt fedt år, og nok skal komme hjem i din kærlige, varme og sikre favn næste år… ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Maja trænede sig til den perfekte fødsel