Min søsters fantastiske hjemmefødsel.

guide til 48 timer/weekend i Berlin med børn

Vi har været et smut i Berlin i weekenden og fik en masse gode råd på instagram, som vi endte med at stykke sammen til et super program for 48 timer i Berlin.

Quickguide:

Dag 1: Mall of Berlin, Jødemonumenterne, Brandenburger Tor, RittersportCharlies Beach, Check point Charlie, Holzmarkt, Badenchiff

Dag 2: Kultur Brauerei, Mauerpark FlohmarktDomkirken, Aquadom, Trabi-world, Roof top bar på Karl Marx Strasse 66, Monkey bar

Det startede egentlig med, at vi fik et godt tilbud på fremleje af vores lejlighed, som vi så som en oplagt mulighed for at tage familien på en forlænget ferieweekend. Men som datoen nærmede sig kunne vi ikke helt beslutte, hvad energien egentlig var til. Vi havde mulighed for at låne et hus i Munchen og en lejlighed i London, men begge dele krævede flybilletter, hvilket er en stressfaktor i sig selv – især når man flyver ID og kun kommer med, hvis der er plads. Fuldt bookede billetter kunne ikke komme på tale, for vi ville helst ikke bruge mange flere penge end vi fik ind på airBnB. 

Det endte med, at vi besluttede os for at køre til Berlin. Vi kunne få en god pris på et hotelværelse på Marriot inkl. lounge som indebærer, at der både er gratis morgen og aftensmad. Hvilket i sig selv hjælper en del på rejsebudgettet, og så var det rart ikke at skulle tænke på rengøring, indkøb og være gæst i andres hjem.

Både Peter og jeg har været i Berlin lige efter murens fald og jeg en enkelt gang yderligere i mine tyvere, hvor jeg var til Loveparade, men ellers havde vi ikke nogle erfaringer at trække på, så jeg spurgte mine følgere på Meyermorblogs instagram og der var rigtig mange gode råd og ideer.

 

Vi kørte fra København kl 16 og det tog samlet 7,5 time med færgen over Rødby. Vi tog den vej idet færgen går oftere fra Rødby, -ca hver halve time, mod over Gedser, hvor den går ca. hver 3. Time. Vi ville til gengæld have sparet en halv times kørsel med Gedser færgen, men hvad gør det, når mor har vino og far er designated driver – og ungerne holdt skansen med fri Ipad. Derudover havde vi Uno med til færgen og skøre spørgsmål fra Idiotkundskab som underholdning i bilen.

Vi kørte i et stræk uden pauser og landede på Marriott på Potsdamer platz kl 23.30 og skyndte os i seng. Nova havde sovet de sidste par timer, men hun kunne heldigvis fortsætte søvnen uden problemer.

Vi lod børnene sove til kl 9 for at sikre gode ben og humør til sightseeing og så havde vi taget Novas klapvogn med.. vi har ellers knapt brugt den siden hun var to, så det føltes helt forkert at gå rundt med så stor en pige i klapvogn, men hun NØD det og da vi efterfølgende opdagede at vi havde gået 25.000 skridt, var det vidst gået givet ud med den vogn.

Dag et

Mall of Berlin: Første stop var Mall of Berlin, vi skulle lige snuse lidt til lidt shopping og så havde vi hørt om centerets store rutchebane, så den var et mål i sig selv. Vi fandt den, men den var desværre lukket pga et event den dag, men den var stadig synet værd!

Jødemonumenterne Herefter gik turen til en stor plads med en masse grå sten, der udefra lignede kister i nærmest samme højde.. En anelse trist at se på udefra. Gråt i gråt.. Men da vi kom tættere på opdagede vi hvor genialt et kunstværk det var.. For jorden under kisterne var bakket og flere steder stod kisterne i flere meters højde over en. Det var stærkt! Og vildt, at byens lyd nærmest forsvandt, når man gik rundt nede i monumentet. Absolut et must see.. and feel! 

Brandenburger Tor. Vi gik forbi bymuren og så den smukke udsigt helt til fjernsynstårnet – der var en koncert igang med en operette. Det var smukt og crowdet!

Rittersport -vi havde hørt tale om, at man kunne lave sin egen Rittersport og det skulle prøves. Det er en merchandise shop, som man kender det, med cafe og så kan du få lavet din chokolade med tre gange valgfri fyld og vente en halv time på, at den er klar. Vi hyggede os med en selfie-maskine i mellemtiden og så smagte “hjemmelavet rittersport” altså bare bedre. Børnene syntes det var et hit!

Charlies Beach Vi var blevet anbefalet at chille på Charlies Beach, og troede fejlagtigt at der så også var noget vand at køle i her hvor termometeret var oppe og runde de 30grader. Der var intet vand andet end det man kan købe på flaske… skuffelsen var dog ikke så stor for stedet var cool, og de havde heldigvis også apperol! Vi ærgrede os lidt over, at vi efter chokoladen ikke var så sultne, da der var flere fede foodtrucks.

Check point Charlie Et historisk sted som selvfølgelig skulle opleves, også selvom det virker en smule fake, som det fremstår enormt amerikansk midt i alt det tyske. Men det var så også en amerikansk grænse imellem øst og vest i den kolde krig.

Zug der liebe Vi røg pludselig ind i en parade for love and diversity. Hvilket gav en meget autentisk Berliner følelse, så vi fulgtes med paraden en kilometer eller to indtil vi drejede af mod vores næste destination.

Holzmarkt, er et spektakulært sted. Som en mellemting mellem Vesterbro og Christiania. Stedet er blevet bygget op af lokale, som har plantet det til og opført de sociale byggerier. Et fantastisk sted at hille og finde lidt skygge, en kold øl og en alt for lækker stenovspizza.

Egentlig ville vi have været i Friedrichshain og se Raw området men de mange støvede timer i sol og høj musik gjorde os mere motiverede for at finde noget vand at køle os ved. Så turen gik til badeanstalten og vi gik et langt stykke tid ved siden af muren.

Badenchiff hvor Peterfar smed sig i en sol stol og tog en morfar og vi andre hoppede i den kolde pool. Det var skønt! Og Rio og jeg fik os også en tur på SUP i kanalen, hvor vi sejlede ud til et skibsvrag og så en kæmpe statue i vandet af tre mennesker der krammer – eller bryder.. Det er garanteret et varetegn for Berlin, men hvad ved jeg. Der var en lidt voksen chilleren stemning på Badeschiff, med folk der solede og drinksede og der lugtede også lidt af sjov tobak hist og her. Men der var sat legetøj og børnepool frem så selvom Nova var det eneste barn på sitet følte vi os velkomne.

Da solen var gået ned havde vi dog fået nok og bestilte en Uber hjem. Spiste i loungen inden vi puttede med Netflix.

 

Dag to

Vi spiste morgenmad på hotellet og hyggede os et par timer i Hotellets Spa. Ellers havde vi på listen, at vi ville have spist morgenmad på Cafe Morgonrot, men istedet tog vi direkte til..

Kultur Brauerei egentlig med hensigt at leje cykler og guidet tour hos Berlin by Bike, men de havde ikke flere engelske ture så istedet røg vi på et gratis musen om livet i Øst tyskland. Området ved bryggeriet huser både teatre og klubber og restauranter og sikkert meget andet, men det var lidt stille på en søndag.. det viste sig dog, at der var en..

Østtysk stue

Food truck festival, hvor vi fik os en gratis is med blomstersmag, men ellers var vu ikke sultne nok til at hoppe med på vognen -hvis I forstår sådan en 😉 Bagefter gik vi en kilometer eller to ned til..

Mauerpark Flohmarkt, et absurd stort loppe/kræmmermarked med både loppefund og hjemmelavet designs. Her fik vi shave-eis og de voksne spiste Koreansk beef, kimchi og pandekager. 

Vi brugte et par timer på at gå rundt på markedet og bagefter gik vi ned af parken til legepladsen og så mindst 7 forskellige musiker, dansere, artister og gøglere. Det var sjovt – især da vi fandt en plads i skyggen ved amfiteatret, hvor nogle virkelig dygtige performere gav den gas. Rio fik et halvt hedeslag, så for at få lidt vind i håret -og humøret lejede vi elløbehjul og smed Nova i bæreselen bag på fars ryg. Det var en berusende frihedsfølelse og en lille smule scary.. så vi kørte ikke særligt hurtigt ned til…

Domkirken ved floden Spree, hvor vi fandt en lækker restaurant og et bord i skyggen. Her blev ungerne tanket op med burger og pasta og de voksne fik en stor kold fadøl med udsigt over Spree og Domkirken. restauranten delte toilet med en hotellobby, hvor man kunne se et kæmpe akvarium, som vi fandt ud af hedder Aquadom og ifølge trip adviser, var det ikke pengene værd, så vi nød det imponerende akvarium udefra.

Og pludselig fik vi travlt for at nå vores næste plan, så vi røg på elløbehjulene igen ned til Zimmerstrasse, hvor..

Trabi-world og vores bookede Trabi- safari ventede. Vi betalte 750 kr pr voksen og børnene var gratis og så fik vi vores egen trabant og kørte i konvoj ud og så byen. Blandt andet Parlamentet, Fjernsynstårnet, Museer, Domkirken, østtyske bygninger og hippe Kreuzberg.

Efter vi var blevet rumlet rundt i en trabant i en god lang time, var vi alle møre og trætte og trængte til at komme ud af solen, så vi satte det lange ben foran og styrede direkte mod et bad og så et smut i hotellets lounge, hvor det var tid til at fylde de voksnes maver og dessert til de små.

Planen var egentlig, at vi skulle have været et smut på Roof top bar på Karl Marx Strasse 66 eller på Monkey bar og kigge ud over zoologisk have, men vi følte os godt fyldt op af oplevelser og havde faktisk mere brug for at slappe af og hygge i hotellets dejlige aircon. Derudover stod vækkeuret til kl 5.30 så vi blev enige om, at vi havde fået nok ud af vores 48 timer i Berlin.

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min søsters fantastiske hjemmefødsel.