Hvorfor smerte IKKE bør være adgangsgivende faktor for at blive inviteret ind på fødegangen

Fra bækkenløsning og ønske om Epidural, til en hurtig naturlig flowfødsel.

Hej Heidi.
Jeg håber det er ok at skrive til dig.
Jeg har nu fulgt med hos dig siden jeg læste om din metode efter min første fødsel. En fødsel, der ikke står i hukommelsen, som en god oplevelse før min datter kom ud. Jeg har læst din bog og fulgt med her i håbet om, at min næste fødsel (om ca 2-3 ugers tid) går meget bedre. Jeg er dog stadig noget nervøs for den forestående fødsel, da denne graviditet har budt på svær bækkenløsning siden uge 11. Har du nogen gode råd til en fødsel med svære bækkensmerter og efterhånden mangel på muskelmasse?

På forhånd tusind tak for hjælpen.

———

Kære Stephanie,

De fleste bækkensmerter har ikke den store indflydelse på selve smerteoplevelsen ved fødslen andet end, at det kan være svært at være mobil. Køb et glidelagen hos Better birth and Recovery. Det koster under 300kr og er en kæmpe hjælp til lejeskifte! (man kan også sy et selv)

Håber du kan komme i kar det er også rigtig effektivt! Og ellers er steriltvandspapler super gode, hvis jordemoderen er god til at lægge dem hurtigt -bare spørg hende direkte.
Sørg for at have et langt tørklæde med, som du kan have omkring din partners skuldre, så du kan bruge det som et torv til at trække dig op hvis du er hugsiddende og skal op og stå. Nogle fødesteder har en krog i loftet til torv og det kan hjælpe meget at kunne aflaste benene ved at bruge armene.

Håber du får en dejlig fødsel denne gang!
Husk at den nok bliver hurtigere intens end du husker fra sidst og at det nok betyder, at du føder på den halve tid.

<3

 


Jeg spurgte Stephanie om hun havde lyst til at dele hele sin fødselsberetning her på bloggen, så andre kan få lov at læse om, hvordan en frygtet fødsel med bækkenløsning og igangsættelse kan være en styrkende oplevelse og det ville hun heldigvis rigtig gerne. Så tag godt imod lille Silke <3

 


Da den sødeste smølf, Silke kom til verden <3

Min graviditet var ingen dans på roser. De første 3 mdr gik med kvalme og opkast. Da dette aftog i takt med første trimester begyndte jeg at få smerter i mit bækken der gjorde det vanskeligt at gå. Efter en måned med deltid måtte jeg erkende, at jeg ikke kunne arbejde mere.

Så da vi nåede målstregen (læs fødslen) havde jeg stort set ikke været udenfor en dør i 2 mdr. fysisk inaktivitet er jo ikke det bedste udgangspunkt for en fødsel. Jeg havde derfor brugt ventetiden på at læse om meyermetoden.

Med et fødselstraume i bagagen var jeg klar på at gøre alt for at oplevelsen blev bedre denne gang. Jeg instruerede min mand i metoden, så han var klar på hvad han skulle gøre. Derudover havde jeg fået noteret på min journal, at jeg ønskede epiduralblokade så mit stakkels bækken kunne klare den igennem en fødsel.

Så da uge 39+0 oprandt og jeg skulle have taget vandet på sygehuset var det med mod og positive sætninger jeg gik ind af døren. Selvom frygten lå i baghovedet og ulmede havde jeg bestemt at oplevelsen skulle være god.

Om ikke andet var det da et skridt ud af det smertehelvede jeg havde været i de sidste 6 måneder.

Vi fik kørt hjertestrimmel hvorefter jordmoderen tog vandet. Herefter fik besked om de ikke ville gøre noget aktivt for at fremme fødslen de næste maaaange timer. Så vi fik både madbillet og besked på at få tiden til at gå som vi havde lyst.

Vi blev enige i at gå udenfor og få lidt luft. Vi nåede ikke ned at trappen ved døren før veerne satte ind. Frygten meldte sig med det samme som en gammel bekendt og billederne fra sidste fødsel stod pludselig lysende klart.

Vi kom langsomt ind på modtagelsesstuen igen og bad om at få en stue. Der gik lige lidt før den var klar. Mine veer var stadig ret kraftige, men gik i stå så snart jeg satte mig ned. Så der skulle mod til at komme op og stå og tage imod de smerter der fulgte med. Efter 20 minutter var stuen klar.

Jeg kom op i sengen i siddeleje og kunne begyndte at bruge trykket i panden. Det blev kun til denne del af metoden. Hver gang der kom en ve viftede jeg med hånden og min mand trykkede på punktet.

Her holdte jeg så mit fokus 100%. Jeg kunne derfor slappe af i alle andre muskler end livmoderen. Jeg havde flere gode veer og bad så min mand ringe med klokken. Nu måtte det være tid til epidural. Jordmoderen kom ind og observerede, hun kunne godt se jeg havde gode veer.

Hun rørte under en ve mit lår og jeg snerrede til hende at hun skulle holde fingrene væk. Hendes ellers lette berøring sendte mig helt op i smertespiralen. Hårdere tryk i panden og så var jeg på rette kurs igen.

Hun fik mig undersøgt imellem veerne. Måbende sagde hun: ‘undskyld, men du når ikke at få epidural, du skal føde nu’ Vi forsøgte at klare pressefasen på siden, men jeg kunne simpelthen ikke få nok kraft i mine pres i den stilling. Så om på ryggen med mig.

Overraskende nok gjorde stillingen mere ondt på mig end det at presse min datter ud. Det siger vidst lidt om smerteniveauet på min bækkenløsning. Det tog flere pres at få hende ud. Så kl 13.52 kom vores dejlige datter til verden, blot 2 timer efter vandet blev taget.

Hun var noget medtaget af den hurtige fødsel og derfor græd hun ikke fra start og var helt blå i hovedet. Puh det var et lettelsens suk da hun begyndte at græde.

Jordmoderen var dybt imponeret over fødslens forløb og blev efter arbejdstid for at afslutte mit forløb. Jeg er helt sikker på, hun skulle hjem og læse mere om Meyermetoden efter at have set den effekt det gav mig.

Her 2 måneder efter min fødsel kan jeg stadig blive helt glad og stolt af at tænke på min fødsel. Så endnu en gang tak for, at du gav mig muligheden for at opleve en fødsel som en sejr og en fantastisk oplevelse.

Det havde jeg aldrig troet var muligt.


Meyermors efterord.

Bækkenløsning er graviditetshormoners fantastiske evne til at skabe mere plads i vores bækken ved at opbløde ligamenterne, som er bindeledene i bækkenet. Det behøver ikke have en smerteforstærkende effekt på fødslen, hvis man, som Stephanie her, er i stand til at fokusere på at åbne op og samarbejde med fødslen.

Men hvis man har været forpint i mange måneder kan hjernen være skruet op for smerte og derfor er det vigtigt at have styr på de mentale strategier, som kan aflede hjernen og holde fokus. Det er meget at ligge med det ansvar alene og derfor har partneren en vigtig rolle i smerteafledningen. Han skal være på og ikke for langsom til at rykke ind med fokustryk og guiding til den lange udånding, og når veen har været der længe nok, (ca 50- 60 sek) må han minde den fødende om at komme ud af veen igen, med et dybt suk. På den måde kan man være fælles om mestringen.

Fødselsberetningen her er et fantastisk eksempel på, hvor vigtigt det er at forberede sig og tage hånd om sin angst, så man tør åbne op og lade fødslen få fat. Det er intens! Ja, men fødselssmerte giver mening, det gør bækkensmerte ikke helt…

Tillykke med den fantastiske sejr! Simpelthen så flot født <3

OXxY fra Meyermor <3

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor smerte IKKE bør være adgangsgivende faktor for at blive inviteret ind på fødegangen