En fødsel med pres på! Sebastians fødselsoplevelse med Meyermetoden

Der er ikke mange af mine klienter, der får lov at forlade min praksis uden, at jeg sender dem afsted med et lille fødselsopråb. Hvis mændene vil have deres plads i fødslen, skal de tage den!

Forberede sig til den og dele deres erfaringer med andre mænd.

Vi skal have åbnet op for mandens fødselsberetning. Hans historie og oplevelse og hele hans rolle skal have sin egen stemme og blive en normalitet, så flere følger trop. Og flere føler sig hjemme i deres fødsel. Jo bedre manden føler sig hjemme, jo bedre kan de hjælpe deres fødende kvinde og jo stærkere står de sammen i det nye forældreskab.

Mange mænd forstår mit budskab, men ikke mange deler deres stemme.. endnu!

Men Sebastian, lovede mig det!

Og jeg glemmer ikke, da jeg så dem til barselscafe med deres lille fantastiske Louis og stoltheden over fødslen i øjnene. Jeg har hørt dem fortælle om deres fødsel og det gør mig så glad, at jeg nu også får muligheden for at dele deres oplevelse med jer her i Sebastian fødselsberetning <3

Tag godt imod Sebastian og lille Luis <3

---

Hej alle. Jeg har lovet Heidi og mig selv, at dele min fødselsberetning.

Som far til en rask søn (Luis), ser jeg nu tilbage til den dag han blev født, d. 20 august 2019 – en dag jeg aldrig vil glemme. Min elskede Isabella, som jeg aldrig har været mere stolt over, fødte efter kun 9 timers aktive veer hvoraf 3 timer var på fødestuen.

Da hun fortæller mig om babyen i maven, bliver jeg med ét lam. Kunne ikke finde en reaktion frem. Der går hvad jeg tænker er 2 sekunder, men føles som 1 minut, før jeg mærker en utrolig lykke. Tror jeg lyder mindre glad i mine ord, men som dagene går, kan jeg næsten ikke tale om andet.

9 måneder senere, står jeg i et undersøgelsesrum på Holbæk hospital og laver Meyertryk, hendes kraftige veer igennem. Jeg er overrasket over hun faktisk er så tæt på at føde. På vejen derhen i bil, tog jeg det stille og roligt – havde jo fået at vide at der nok skulle være lyd på kvinden før det var kritisk, men Isabella sad i bilen og havde lidt ondt mens vi kunne tale sammen.

Da hun så begynder at få sværere smerter i undersøgelsesrummet, bliver hun undersøgt og er hele 8 cm udvidet! Jeg husker at føle netop dér for første gang, at jeg skulle være far. Meget mærkeligt, for
før føltes det ikke virkeligt. Jeg går med Isabella ind på fødestuen.

Hun får lattergas, det er rart at se hende få lindring. Jeg glæder mig. Jeg har en utrolig ro. Hælder vand op til hende og sætter musik på mens hun ligger i karet. Lytter til hendes tunge vejrtrækning og kontrollerede veer. Jeg har kæmpe tiltro til at hun kan rumme det hele – hun har fuld kontrol. Jeg har fuld kontrol. Alt andet bliver ligegyldigt. Terapeutisk at lytte til hendes stønnen. Dæmpet belysning og meditationsmusik. Hyggeligt.

Isabella ligger på briksen og babyen vil meget gerne ud. Jeg laver lidt Meyertryk igen for at få hende tilbage i Meyermind. Kan mærke at det tager til. Jeg går på toilettet, for jeg skal lave stort. Det skal selvfølgelig bare overstås så jeg kan komme tilbage ved hendes side. Fra toilettet hører jeg hende spørge jordemoderen – må jeg presse nu? Hold op jeg fik travlt med at blive færdig på toilettet 😂

Efter noget tid med pressetrang, siger jordemoderen at hun så småt gerne må presse. Det er her jeg for første gang ser og mærker en stor frygt i Isabella. Hun presser og stopper. Hun tør ikke presse igennem.

Efter et par veer, får hun virkelig presset igennem og Luis viser sig. Behåret kegle på vej ud.

Isabella har sindssygt fokus. Tror ikke hun rigtig aner hvor tæt hun er på at fuldføre fødslen.

Luis kommer op på brystet mens læger og jordemødre prøver og få styr på hendes moderkage. Det går ikke så godt, så den lille mand skal jeg holde.

Han er så lille og fin. Skider ret hurtigt på mig, tyk tjærebæ. Jeg kigger på ham, kigger på Isabella. Hun har travlt med moderkagen… Nå, hvad gør jeg så med Luis? Føler ikke så meget i det øjeblik. Der sker meget og jeg er godt gennemtræt. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre og husker tanken: hvorfor er jeg ikke overlykkelig lige nu?

Hun fik syet sin milde bristning, gjort lidt ren og forældrene har været inde og se, røre og holde baby. Vi har fået ostemadder – mums. Går så op på barselsgangen. Jeg bærer Luis helt stolt. Tænker: se hvad min kæreste har lavet!

Nogle timer senere sidder jeg med ham i armene og kan ikke andet end at græde og smile mens Isabella sover lidt.

Tror ikke jeg får mere end 3- 5 timers søvn over de næste 50 timer på barselsgangen (var jo så spændende og sidde og kigge på min sprit nye dreng). Vi blev tilbudt at blive der så længe vi ville, så vi tog imod tilbuddet. De var super søde og hjælpsomme.

Til orientering: Hvis du skal som mand på barselsgangen på Holbæk hospital, så glæd dig ikke til sovesofaen. Tag en madras med!

Er helt sikker på, at Heidi har givet os den ro og tryghed vi følte op til og under fødslen. Kan varmt anbefale hendes 3 dages fødselsforberedelse. Tak Heidi!