Da min datter pludselig blev voksen -og hendes Being a woman essay

Eksempel på fødselsplan / Fødselsbrev hos Meyermetoden

Som jordemoder møder man de fødende i momentet. Lige der på fødegangen. I gangen, modtagelsen eller på stuen. Måske er der bragende veer og snarlig fødsel. Måske er der ingen veer, men masser af følelser og en snarlig igangsættelse. Det er aldrig til at vide, men det jeg ved er, at vi ofte ikke har så meget tid til at lære hinanden at kende.
Man har måske kun lige haft kort tid til at skimme journalen inden mødet, eller også nupper man lige et par minutter på stuen foran parret til at lede efter det notat, der måske, måske ikke er der, som skulle indeholde en fødselsplan, med nogle ønsker.. Det nemmeste er selvfølgelig at tage snakken med parret selv… men er det nu også så nemt?
Jordemoderen burde være professionel relationsdanner.. Det ligger ligesom i hendes jobbeskrivelse at hun skal være empatisk og have sans for rummets tryghed og hovedpersonernes velvære. JO tryggere et rum hun kan skabe med jer, jo bedre fødehormoner til at supportere fødslen. Desto bedre føder vi alle sammen og jo gladere kan vi alle gå hjem fra fødegangen den dag.
Men samtale kræver analytisk tankegang og en fødsels trivsel kræver underbevidst tilstand. Kvinden skal kunne give slip på den ydre kontrol for at opnå indre kontrol. Meyermetodens 10 bud til en god fødsel. –så er der veer, kan det være sværere at kommunikere om specifikke sårbarheder og i den sidste ende kan samtalen trække kvinden ud af fokus og ind i smerte. Derfor er det en god ide at gøre sig nogle tanker på forhånd.
Jeg har ofte klienter i privat forberedelse, som har været lidt af hvert igennem og jeg er igennem de sidste år blevet meget opmærksom på, hvor vigtigt det er at kigge nærmere på, hvordan man skaber et godt samarbejde på en fødestue og udbrede forståelsen til et lidt større perspektiv end blot en ønskeseddel eller en fødselsplan. Jeg vil have fødselsbrevet i spil, men først vil jeg fortælle jer lidt om hvorfor.
Jeg taler om Fødselstrekantens rollefordeling i Meyermetodens fødselsforberedelse. Hvordan fødslens trivsel skabes i et godt samspil i mellem den fødende, partneren og jordemoderen.
At den fødende skal være i fokus, Hun er den, der kender sig selv bedst, og hun har en intuition, som er stærk og kan være en stor ressource, som jordemoderen skal huske at forholde sig til. Kvinden rummer nogle gange svaret på sin egen problemstilling. Med mindre hendes indre stemme er frygt! Så er det vigtigt, at jordemoderen tager hånd om bekymringerne og hjælper kvinden med at få sjælen med sig ind i fødslen. At vi får opbygget forståelse, tryghed og samspil. Med sjælen kommer tilliden og på den vokser fødslens flow.
Partneren er den, der kender den fødende bedst. Han kan se, høre og ikke mindst mærke kvinden bedre end jordemoderen kan. Han har en vigtig og afgørende rolle i at lede og fordele rummets trivsel. Han skal hjælpe jordemoderen med at blive tunet ind på den fødendes behov. Han skal kunne advokere og beslutte på kvindens vegne. Alt det for at hjælpe den fødende med at kunne koncentrere sig om sin vigtige rolle, nemlig at føde.
Jordemoderen er den, der kender fødslen bedst. Vi skal have tillid til, at hun vil os det godt. At hun ved alt om naturlige tiltag, om fødehormoners trivsel, at indgreb avler indgreb og fødselskraftens enorme udviklingspotentiale. Halvdelen af hendes job er at være jeres “doula” – fødselshjælperen, der arbejder for at sundhedsfremme og værne om kvinden og parrets sunde familiedannelse. Men hun er der også for at risikoopspore. Hun er der for at sikre, at I kommer ud herfra med en sund og rask baby. Og det gør hun i samråd med læger, overvågningsmidler og medicinske indgreb. Jordemoderen er en tolvtalvspige der har valgt det her job, ikke pga lønnen, men fordi hun elsker at lave gode fødsler. Og det gør vi bare nogle gange bedst ved at kunne bruge klogt af både den naturlige og medicinske værktøjskasse.
Så i fødselstrekanten og i Fødselsbrevet skal udgangspunktet altid være, at vi er på samme hold.
Vi skal have gjort op på tjekliste ønskesedler og rigide forestillinger om at vi kan planlægge os fra et fødselstraume. Nogle fødsler er traumatiske også selvom alle har gjort deres bedste. I stedet skal vi forholde os til hvad vi kan lære af de tidligere fejl, der er begået,  så vi kan vokse med den viden og sørge for at hele traumet ved at tage vores power tilbage. At turde gå ind i en ny fødsel, med tidligere svigt, men med tillid til at fagpersonale vil os det godt og vi selv har et ansvar for at fortælle dem, hvordan man hjælper os bedst. Det er vejen i Meyermetoden.

Fødselsbrev

Så skriv et fødselsbrev til jordemoderen – Fortæl hende, at hun er VELKOMMEN i jeres fødsel og I glæder jer til et godt samarbejde. Byd hende indenfor i jeres tillid og fødsel og fortæl hende så, hvad I kommer med i bagagen.
Hvem er I, hvad har I oplevet, som hun skal vide? HVORDAN hjælper man jer bedst? Hvad er jeres TRIGGERS og BEHOV. Og er der nogle punkter der skal fremhæves?
Skriv jeres fødselsbrev i en positiv tone. Brug den plads jeres forhistorie har brug for, men prøv at hold jer til max fem konkrete punkter med henvisning til, hvad præcis hun kan gøre for, at I føler jer mødt.
Måske skal I have et fødselsbrev til hvert scenarie. Igangsættelse, planlagt kejsersnit, hurtig eller langsom fødsel. Måske har I kun brug for et enkelt med det vigtigste. Det afhænger meget af jeres udgangspunkt.
Der er ikke kun EN måde at lave et fødselsbrev på, men der er stor hjælp i at gøre det til et brev i stedet for en plan eller en ønskeseddel.

CASE


Kære Heidi,
Tilbage i december 2017 hjalp du min mand og jeg med at få vores elskede bebs* (anonymiseret) til verden på Herlev hospital.
Det var en meget lang fødsel, hvor du desværre ikke nåede at være der, da Bebs kom til verden.
Men når jeg tænker tilbage så var det dig, der var vores store hjælp under hele forløbet.
Ved forløsningen af bebs*, kom hele moderkagen desværre ikke med ud- jeg var for distraheret til at bemærke, at den ikke var hel, da jeg så den kom ud desværre.
Det resulterede i, at jeg nogle dage efter fødslen blev indlagt med infektion og 42 i feber. Man kunne ikke finde årsagen til infektionen og efter 4 dage med iv antibiotika blev jeg udskrevet. Blev desværre syg igen 2 uger efter, og der fandt man, at jeg havde en moderkagerest i livmoderen og jeg fik derefter en udskrabning.
Jeg udviklede på baggrund af dette- ashermans syndrom- arvæv i livmoderen, som jeg siden har fået mange operationer for.
Min chance for at blive naturlig gravid var minimal- og min mand og jeg var ulykkelige. Vores største ønske var at få flere børn.
Vi besluttede derfor at starte fertilitetsbehandling og blev gravid ved ivf. Vi er lykkelige. Vi venter os endnu en bebs*. Men både vejen til graviditeten og selve graviditeten har været hård- præget af meget angst for at miste.
Jeg kan mærke at jeg/ vi har flere bekymringer og tanker om den forestående fødsel og mangler et rum, hvor vi kan tale om dette og også få nogle redskaber til at mestre disse bekymringer under fødslen.
Vi vil derfor hører om du kunne tilbyde os noget individuel fødselsforberedelse?
Mvh Bebs* mor og far


Parret fik et fuldt Privat Fødsel i fokus forløb over tre gange og vi fik dykket ned i deres specifikke sårbarheder og ressourcer fra første fødsel og klædt dem på med god forståelse og fælles strategier og redskaber til at mestre den kommende fødsel.


Råd til fødselsbrevet

Jeg opfordrede dem til at komme med et udkast til fødselsbrevet. Holde det i positiv tone og begrænse sig fra de ting, som partneren eller den fødende selv nemt ville kunne svare på. Det kan være unødvendigt at skrive de gængse ting som Feks – vil du i vand? -det er jo ikke så svært at svare på under forløbet.

Det kan også være lidt fjollet at skrive, at man ikke vil have “unødvendige indgreb” for det vil jordemoderen vel heller ikke? Og generelt skal man passe på med at begrænse jordemoderen fra at gøre noget specifikt, som at hun ikke må guide vejrtrækning eller røre, bare fordi man eventuelt har tænkt sig at følge nogle principper, man har lært inden fødslen. For hvem ved, måske står den her jordemoder med en erfaring, som kunne hjælpe jer.

Omvendt kan det være godt at gøre opmærksom på om man er gearet til at gå langt for den naturlige fødsel eller om man hellere vil ud i hjælpemidler (epidural/kejsersnit) før end senere.

 


Udkast til fødselsplan fra parret selv

Hej Heidi,

Nu er der gået et par uger siden vi var ved dig til fødselsforberedelse. Jeg har fundet meget større ro med fødslen og føler mig ikke længere bange eller angst. Jeg synes jeg har sluppet kontrollen og har en tillid til at jeg kan være i veerne, når de kommer.
Jeg ville egentlig bare sige tusind tak. Tak for dit store engagement og din indlevelse i vores sårbare situation- og tak for du fik os til at gå styrket derfra.
Vi talte om at jeg kunne sende dig min fødselsplan- hvis du får mulighed for at kigge på den -ville det være dejligt men forstår også at du har travlt for tiden🤪så er det helt fint.

Hej jordemoder, 

Velkommen til vores fødsel af vores anden søn. 

Vi har nogle få ønsker. 

  1. Du må meget gerne guide os og  bekræfte os i alt går fint og uproblematisk- baby har det godt. 
  2. Hellere medicinske tiltag for tidligt end for sent. Vi stoler på din vurdering.
  3. Give far plads til at kunne trække sig/ tage pauser og passe på sig selv. 
  4. Når baby kommer så giv os lige et øjeblik i fred sammen og en chance for at moderkagen kommer, før der skal rodes i mit underliv. 
  5. Jeg vil meget gerne se moderkagen.

Jeg synes du har en pointe ift kun at have 5 punkter så det har jeg holdt mig til.

Når jeg har født så sender jeg dig en mail om hvordan det hele er gået❤️

Forslag fra jordemoder Heidi 
Kære jer
Jeg synes det er rigtig gode punkter I har fundet til fødselsplanen, men jeg tænker at det kunne være godt at være lidt mere ovre i det jeg vil kalde et fødselsbrev.
Her er mine tanker til det: (det er lidt fra fri hukommelse, så ret endelig hvis det ikke taler til jer <3)
Kære  jordemoder,
Velkommen til vores fødsel af vores anden bebs*. Vi glæder os til at møde bebs* og til et godt samarbejde med dig.
Vi vil gerne have, at du ved, at vi har været lidt igennem, op til denne dag, som har betydning for, hvordan vi håber, du kan hjælpe os til en god oplevelse.
Vores første fødsel var lang og sej, og mor blev hjulpet med Meyertryk og Lattergas og kom måske lidt for langt ud for at føde uden epidural smertelindring. Mor følte dog, at det var en tryg oplevelse  indtil et vedrop satte fart på og hun udvidede sig meget hurtigt fra 5 cm til pressetrang og et enkelt træk med sugekop. Vores bebs* havde det godt.
Efterfølgende fødslen havde mor et langt forløb med uopdagede moderkagerester, som bevirkede at hun blev meget syg og udviklede en graviditetshindrende sygdom. Alt i alt har det været svært at blive gravid og tro på skæbnen og fødsel og vores barns trivsel i kommende fødsel. Mor har tidligere haft et angstforløb med en længere sygemelding, hvor hun var fejldiagnosticeret. Hun kender sig selv meget godt og har mange ressourcer, men tilbage er en frygt for at miste sig selv og vores barns sundhed.
Far har lidt svært ved at mærke sine egne grænser og en tendens til at strække sig for langt uden at mærke egne behov.
Alt dette har vi arbejdet med at få bearbejdet blandt andet med hjælp fra Heidi Meyer og vi føler nu, at vi er klar til gå ind til fødslen med tillid. Vi har teknikker med os, men vi ønsker os meget gerne et nært samarbejde med dig også.
 Vi har nogle få ønsker.
  1. Du må meget gerne guide os og bekræfte os i alt går fint og uproblematisk- at baby har det godt. 
  2. Hellere medicinske tiltag for tidligt end for sent. Vi stoler på din vurdering.
  3. Give Far plads til at kunne trække sig/ tage pauser og passe på sig selv. 
  4. Når baby kommer så giv os lige et øjeblik i fred sammen og en chance for at moderkagen kommer, før der skal rodes i mit underliv. 
  5. Jeg vil meget gerne se moderkagen.

Ovenstående udkast valgte parret at gå med. Og jeg er i den største tiltro til at jordemødrene derude har taget imod deres fødselsbrev med kyshånd. -For er der noget jordemødre elsker, så er det at passe på jer og jeres fødsel.

Og I hjælper os med at gøre et bedre arbejde, når vi ikke skal gætte os frem <3

Fødselsbreve er meget individuelle og helt forskellige, så jeg vil ikke komme med en skabelon for, hvordan I skal gøre, men i stedet opfordre til at fødselsbrevet sikrer, at den fødende kan give sig hen, og ikke bliver forstyrret unødvendigt i sit fokus. Det er feks. super uheldigt, hvis en fødselsplan fremmer risikoinformation om bivirkninger, hvis hun i forvejen er meget modtagelig overfor påvirkning. Se eksemplet herunder.


Eksempel på fødselsbrev med specifik angstproblematik.

Kære jordemoder

Vi hedder S og M og vi har en lille _________ i maven, som vi glæder os til at møde og vi håber det bliver en tryg oplevelse med et godt samarbejde med dig.

S har en baggrund med fødselsangst, som vi har arbejdet med i konsultation og hos privat jordemoder Heidi. S vil i udgangspunktet rigtig gerne føde naturligt, men er åben for at bruge nødvendig smertelindring, fraset bistik, hellere før end S er maxet ud.

I tilfælde af behov for epidural, har S på forhånd sat sig ind i virkemåde, effekt og bivirkninger og hun samtykker hermed, så hun vil gerne have lov at frasige sig yderligere information under anlæggelse.

Underskrift______________________________________

S har en stor bekymring for at miste kontrol og hun lider af opkast-fobi, hvilket har betydet, at kejsersnit har været en overvejelse. I samråd med jordemoder er det aftalt, at vi indgår i vaginal fødsel, hvis der er stort fokus på S grænser.

M kender S rigtig godt og vi er et godt team, og har arbejdet med teknikker til mestring og fokus hos Meyermetoden, men vi er meget åbne for en nærværende jordemoder og dine input til vores fødsel.

Ønsker:

  • S ønsker beroligende information uden for mange detaljer. Gerne bekræftende information om at alt er normalt, det er normale veer og at S klarer dem godt.- Har ikke brug for, at nogen siger, kom nu, jeg ved du kan… Vil gerne anerkendes undervejs, men ved at hun reagerer modsat på den slags, “jeg ved noget om dig udmeldinger”…
  • I tilfælde af uregelmæssigheder ønsker S at få klarlagt en fast plan for hvor længe, der skal stiles mod vaginal fødsel, før der sadles om til et roligt kejsersnit.
  • S ønsker epidural før anlæggelse af ve-drop.
  • I tilfælde af opkast ønsker S, at jordemoderen eller M guider hende igennem med en god hånd på panden og fokus på rene poser, vaskeklud til munden, vand og mundspray.
  • Ved behov for information kan S advare om at hun bliver gul eller rød, hvis detaljegraden er for høj og hendes angst trigges.

Fødselshilsen fra S og M

Hej Heidi

D. 16. juni kl. 17.06 blev vi forældre til ikke mindre end et lille mirakel.
Jeg har prøvet at forfatte en beretning herunder:
Jeg vågnede ved, at vandet gik 02.40 natten til onsdag. Jeg vækkede M, og vi ringede ud på fødegangen. Jordemoderen, vi talte med, mente at der kunne gå mange timer inden, veerne startede, og vi fik derfor en tid til tjek kl. 9.00. Men der gik ikke ret lang tid før, veerne gik i gang. De var fra start ret regelmæssige, og vi nåede at ringe ud til fødegangen to eller tre gange yderligere inden, vi kørte derud kl. 7.00.
Jeg nåede kun at være rigtig nervøs et kort øjeblik lige da vandet gik. Jeg sad på toilettet og tænkte ‘åh nej, hvad er det nu jeg skal igennem’ – men derefter skænkede jeg det ikke en tanke, og kroppen gik i en eller anden form for ‘fødemode’ og arbejdede bare derudaf.
Vi brugte RIGTIG meget vejrtrækningen og fokus på afspænding mellem veerne, både herhjemme og på sygehuset.
Da vi kom ud på sygehuset var jeg 4 cm åben, så vi var kommet i rette tid. Vi kom kort efter en undersøgelse på en fødestue, og så gik timerne ellers. Jeg var i badekar i et par timer, og det husker jeg som ret lindrende. Jeg huskede meget på, at du havde fortalt om bevægelse, så jeg vuggede mig selv i vandet og også, da jeg lå på sengen efterfølgende.
Vi havde ikke nået at øve ret meget andet end glabellatrykket og vejrtrækningen, men det blev brugt til fulde – og jeg følte virkelig det virkede for mig. Det var så rart, når M hele tiden huskede mig på, at trække vejret – ‘en gang til’. Vi klarede det hele uden medicinsk smertestillende, kun ilt i maske og lidt akupunkturnåle.
Jeg skulle selv presse hende ned i bækkenet, og lod ‘bare’ kroppen gøre sit og pressede med, når trangen meldte sig på toppen af veen. Og da vi endelig nåede til de presseveer, der skulle få hende til verden, følte jeg en helt vild forløsning. Det var jo bare så kæmpe stort og helt vildt, at det hele var gået så godt med tankerne på den vildeste fødselsangst og meget udførlige fødeplan, jeg havde med.
Jordemødrene var en studerende og en erfaren, og vi var det sejeste team alle fire! De var en kæmpe hjælp! Vi havde desværre ikke nået at købe chokolade til dem, og jeg påtænker at sende noget derud her en af dagene i stedet.
Jeg kunne ikke føde moderkagen, da den ikke havde løsnet sig, så jeg røg på operationsbordet og i fuld narkose. Men i hele optakten til dette havde den jordemoderstuderende og hendes kollega stadig fokus på min fødeplan – det var så dejligt. Desværre tog det virkelig mange dage at komme sig oven på et større blodtab – men jeg ser overhovedet ikke tilbage på dagen for fødslen som andet end en succes.
Vi udskrev os selv fredag d. 18. fordi det var så svært at få sovet og komme i bedring på stuen på mor/barn-afdelingen. Det var rigtig rigtig varmt, og vi måtte ikke forlade stuen på grund af corona. Jeg fik heller ikke spist og drukket ordentligt (og fik hverken væske, jern eller medicin på afdelingen). Derfor mente vi, at det var meget bedre at komme hjem, så jeg kunne komme ovenpå igen.
Min mor og søster var her, da vi landede hjemme og hjalp M de første dage.
Jeg har nu været oppe af sengen siden d. 25. juni, og bortset fra lidt forstoppelse ved lille Olivia er vi ved at finde os tilrette i de nye roller. Og hvor er det bare kæmpe stort 🙂
Tusind tak for din hjælp,
Med venlig hilsen S og M

 

Held og lykke med jeres fødselsbreve – skriv endelig i kommentar hvad der gjorde en forskel i jeres fødselsplan/ønskeseddel/ fødselsbrev så vi kan give de gode råd videre og flere kan få det samarbejde på fødestuen, som de drømmer om <3

For måske kan vi ikke få den fødsel, vi drømmer om – men vi kan have indflydelse på, hvad vi føler, om den fødsel vi får <3

se det er Meyermetoden <3

Kh Heidi / Founder / Jordemoder / Forfatter / mor til 4

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Da min datter pludselig blev voksen -og hendes Being a woman essay