Mit langdistance moderhjerte..

Der er nu gået tre uger siden jeg sendte min knapt 12 årige søn til et skoleår i Hong Kong hos far. 3 uger uden ham.. og hans dybe kærlighed.. åh den måde en dreng elsker sin mor…Jeg skal forsøge ikke at dykke ned i detaljer om det, for så får det her indlæg en helt anden ordlyd og knapt så positivt, som det er tiltænkt. For det går ok, selvom...

Jeg fortryder..

  Det hele sejler for mig.. jeg vågner og mærker savnet med det samme.. Shit.. Han har kun været væk en dag.. der er en million milliard dage tilbage, før der er gået .. et år.. nej 10 mdr! Det er KUN 10 mdr. Han kommer hjem før sommerferien.. og han kommer hjem på 3 aftalte ferier i de 10 måneder. Kom nu hjerne! overbevis mit hjerte om, at det...

… og så fløj han..!

Det er gået så stærkt her på det sidste.. Alt for stærkt til helt at kunne mærke, hvad der var ved at ske. Eller også ville jeg bare ikke mærke det. Datoen for min søns afrejse blæste bare imod os, som en lastbil i uføre i den forkerte vejbane med lyset lige i fjæset på mig.. Handlingslammet, afmægtig og i fuld accept samtidig.. Måske dør jeg måske lever jeg agtigt.....

Følelses..virvar og forskydninger..

  Jeg befinder mig for tiden i et mærkeligt virvar af følelses… forskydninger, vil jeg kalde det.. De samme to grundfølelser går igen på flere planer i mit liv. Seperationsangst og løsrivelse. Og det er meget modsatrettede følelser, der følger med, når jeg tager emnet op. På en gang er jeg klar og stolt, på den anden side er der en kæmpe sorg og modstand i mig, et stort stykke...