I make milk - Whats your superpower?

Sine og Maven, Part 4, 3.gangs fødsler og naturlig igangsættelse!

Skærmbillede 2015-05-25 kl. 12.25.42 AM

Sine var forbi den anden dag. Lettere utålmodig. Hun har nu været længere tid gravid end med de to andre graviditeter, som kom henholdsvis 2 og 3 uger før terminsdato. Med en uge til termin er Sine lige ved at gå ud af sit gode skind.

Maven er tung og uhandy og Sine er bare super klar til at føde!

Som trediegangsfødende må jeg dog skuffe hende med, at det kan være lidt af en roulette  at ende på rødt felt = fødsel…

3. gang er kendt, blandt jordemødre, for at være lidt af en drilletur. Med mange falske opstarter med veer, der ser ud til at blive til noget, men pludselig forsvinder. Mange kvinder har oplevet en noget nemmere og hurtigere 2. fødsel end første fødsel og har sat forventningerne op til at tredie gang må være endnu bedre. Så de mange små starter kan være frustrerende og tære på ressourcerne.

Sine har blødt nogle gange og noget af slimproppen er gået. Der har også været veer af et par timers varighed, men ikke noget der rigtig har rykket. Så Sine er utålmodig.

Vi tager en snak om fødslens faser og om hvorfor det er godt at lade opstartsveer gå i sig selv.

Nogle kvinder er så forhippede på at føde, at de overdooer deres veer. Små hyppige kontraktioner der måske ville have gået i sig selv igen, får så meget fokus, at vearbejdet fastholdes og trækkes ind i et laaaaaaaangt sejt fødselsforløb. Man kan simpelthen pace sin fødsel igang og gå fra en lang latensfødsel over i en lang aktiv fødsel og trække det hele i et langt udmattende langdrag.. Det er ærgerligt, hvis det kan undgås!

Så jeg plejer at sige, at alt hvad der KAN ignoreres SKAL ignoreres. DVS de små begyndende latensfase veer, som du stadig kan tale hen over og som kan skjules i aktivitet (dans, cyklen, oprydning) -de har ingen ret til at betegnes som veer. OG de skal ikke arbejdes med! Hverken med vejrtrækningsteknikker eller arbejdes i gang med lange udmattende gåture eller trappevask… Kan de soves i ro er det faktisk bedst. Er du så heldig, at du har tid til termin og veerne kan gå i sig selv, er du skridtet nærmere en bedre fødsel.

Veerne er alligevel velkomne -for de modner og klargører livmoderhalsen. Men det er først de veer, der skriger på din opmærksomhed, hvor du skal bruge al din koncentration og viljestyrke på at holde fokus, der fortæller dig, at du er i fødsel. Er du så heldig, at du har haft latensfase veer, der er gået i sig selv, kan det være, at du belønnes med en næste veopstart, der går direkte i aktiv fase. Måske endda efter en god nats søvn. Afspænding og vejrtrækning er bare nemmere med frisk energi og overskud!

Så Sine må finde sin tålmodighed frem.

Jeg mærker på Sine og kan mærke, at bebsen ikke har indstillet sig optimalt i bækkenet. Hun er faktisk blød og lidt åben indvendig, men barnets hovede står og ridder på Symfysen, -altså på kanten af forsiden af bækkenet, så det presser ikke mod livmoderhalsen og derfor engagerer det ikke til videre åbning. Udefra kan jeg ikke mærke præcis, hvordan han ligger, da han mærkes til at ligge med ryggen ind mod mors ryg. Heller ikke dette er optimalt for fødslen. Så jeg opfordrer Sine til at sidde på hug flere gange hver dag og så meget, som hun er komfortabel med, da det vil hjælpe barnet med at indstille sig i bækkenet. Sine kan også ligge på alle fire hen over en pude, når hun slapper af i sofaen. Men tilbagelænet er no go! Nu skal han altså lokkes ud!

Derudover står den på følgende husgeråd for at imødekomme fødsel:

  • Ananas, indeholder bromelain som stimulerer livomderhalsen og sætter gang i maven, hvilket også kan igangsætte fødslen. Det er især kernen af ananas der indeholder bromelain. Dog er det større mængder der skal til for virkning, hvilket kan have den sideeffekt at give diarre og uønskede mavesmerter.
  • Dadler, har mange gavnlige virkninger på bla. naturlig start, længden af fødslen og blødning efter fødslen. 6 dadler dagligt den sidste måned af graviditeten og som snack gennem fødslen.
  • Rigelig væske, du føder ikke hvis du er dehydreret og ikke er fit for fight.
  • Lind afføring, En forstoppet tarm, kan hindre barnets nedtrængning i bækkenet. Lind afføring kan virke fremmende for peristatiske bevægelser i glat muskulatur  som også livmoderen er.
  • Varme fødder og hænder, kroppen går ikke i fødemode førend omgivelserne er optimale for barnets velbefindende efter fødslen og barnet tåler ikke afkøling.
  • Søvn, hæmmer stresshormoner og afspænder kroppen
  • Aktivitet, fysisk aktivitet styrker dit velvære og initierer aktivitet i livmoderen
  • Rebozo, fordrer barnets indstilling i bækkenet, afslapper muskulaur og stimulerer vehormonet oxytocin.
  • Sex, orgasme, afslapper vaginale muskler, stimulerer livmoderhalsen, fremmer vehormonet oxytocin ved kvindens orgasme og tilfører prostaglandiner fra mandens sæd som virker lokalt vefremmende.
  • Massage, fremmer Vehormonet Oxytocin.
  • Hindbærblads te, er en livmoder-toner, som styrker livmoderen og ve-receptorer
  • Brystvorte stimulation, stimulerer vehormonet Oxytocin og virker vefremmende
  • Homoepati, pulsatilla og caulophyllum kan virke ve fremmende og har afslappende effekt som igen modvirker stresshormoner (kontakt en registreret homoepath)
  • Akupunktur og akupressur kan have en modnende og igangsættende effekt (kontakt en registreret jordemoder og akupunktør)
  • Hypnose, kan være medvirkende til at fjerne psykiske blokeringer og fastholdende tankesæt, som modvirker dit frie flow af gode fødselshormoner.
  • Hindeløsning irriterer og provokerer vefremmende hormoner, prostaglandiner, lokalt i hinderne. ( dette anbefales ikke til førstegangsfødende)
  • Male på maven, søge mod vand og natur, skrive en velkomsthilsen til sin baby og opsige lejekontrakten er mere alternative måder at få den bette til at forstå at den er velkommen og ventet:-)

Mange af disse råd er først virksomme når terminsdatoen er nået.

Sine og jeg sluttede af med at høre en god lang hjertelyd. Den bedste lyd der findes:-)

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

3 kommentarer

  • julie riber

    Hej! Er der forskel på om det skal være friske eller tørrede dadler?
    MAnge tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      nej det er der ingen forskel i, bare spis dem du kan lide 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] og håbe jeg på den måde fik ham ned på plads. Du kan læse hendes indlæg om vores dag sammen HER!, et indlæg som handler om naturlig igangsættelse af fødsel. Det er virkelig værd at læse hvis […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I make milk - Whats your superpower?