Rød Røv og Håret Tilbage! Om at være underskudsagtig overskudsmor…

Hold nu op hvor kan livet med en baby nogle gange bare gå op i hat og briller.. Lige så forelsket man er i sit afkom, ligeså træt, mast og underskudsagtig kan man være sideløbende.

Det ene øjeblik kan være et Kodac moment (ja det hed det en gang, men ok -et instagram moment) og man står og føler sig så mega overskudsagtig, når det hele spiller, man har styr på hjemmet og hygget om ungerne, løst konflikter uden vold og haft overskud nok til at huske sig selv midt i orkanens øje- Og så blinker man med øjnene og verden tager et U-turn .. Ungerne farer i hovedet på hinanden, hjemmet er bombet tilbage til stenalderen, babyen er en grumpy ass med svamp i hoved og mås og klokken er halv otte og aftensmad er et ord, der for et øjeblik siden, var slettet fra eens ammehjernes erindring…  Samtidig med, at man ser sig selv udefra stå gasblå i hovedet og råbe i falset, at hele verden skal tage sig sammen -FOR JEG GIDER FANME IKKE GØRE ALT FOR ALLE!

Det er en mor på overtid der popper frem! Når alle ens gode intentioner falder fra hinanden og man bliver skraldet ned til sidste lag og der kun er det sure løg tilbage..

Så er det bare VÆRSGO og tag en bid!

Når dit liv føles som den der maskine i tivoli, hvor hovederne dukker op og du skal baske dem med en kæmpe hammer, men det er dit hovede der står for skud… og du står og kigger rundt på dit bombede hjem og dine sultne børn, der forventer fredagshygge og du vender blikket om og ser dig selv stå med fedtet hår, rander under øjnene og oppustet mave, med en baby med bar røv i favnen som vælger, at lige nu er det helt rigtige tidspunkt at tømme blæren… OG du tænker at det var sgu da ikke sådan her livet skulle være..!

.. med al din viljestyrke får du børnene med på en griner over, hvor fantastisk komisk livet med en bebs kan være, FOR VI HAR DET DA STADIG SJOVT! Tager ungen ind på puslebordet og overvejer hvad der giver mest mening -at putte den mindste og lade de store sulte, eller lave mad til de store akkompagneret af babyen med den røde røv (og lange sorte negle) ‘s skrigeri..

Det bliver en lynhurtig kalkyle af pro and cons i forhold til, hvad der er mindst risiko for, vil få din facade til at krakelere og din mor-dragt smelte og krænge sig af, så det uhyre du rent faktisk VIRKELIG er, kommer frem og bider hovedet af den første den bedste mand, der finder på at træde ind af døren i sit fine jakkesæt og spørge, hvordan dagen er gået…. JA – DEN ER FUCKING GÅET OG DU VAR HER JO LIGESOM IKK VEL?? !! ??

SNAP!

Men da babyen så vælger at slå en sprutskid og smide den der kølige gele-bidering ned i sit numse vand og du hører dig selv råbe neeeeeeeej HVOR MEGET KAN DER GÅ GALT??

… Så siger jeg goddag til min gode “VEN” Murphy…. så er du her igen min ven! Og når det endelig går op for mig, hvem det er, der tester mine evner og messer med mit liv, tager jeg skeen -og bleen i den anden hånd og stikker hans lov skråt op -der hvor solen ikke skinner!

Og minder ham -og mig selv, om, at godt nok går alt, der kan gå galt, en gang imellem galt, men hvor er jeg dog freaking heldig, at jeg har så meget, der rent faktisk kan gå galt i mit liv… Og hvor fucking overskudsagtig er jeg, at jeg til daglig formår at jonglere alt det her kaos til en flot og formfuldendt cirkel af kontinuitet og familieliv?

Its the circle of life!

-og jeg er løvemor… -der godt nok bider hovedet af mine unger ind i mellem, men det for at kunne løfte dem hen til et nyt sted, hvor de kan være sikre og vokse sig store og kloge på livet.

-familielivet hvor vi løfter i flok!

Så tag så og skrid ind og ryd op på jeres værelser;-)

Vil du læse om et andet møde med Murphy´s lov?

-så læs her SUR FIS OG (ANAL) FISSUR.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'