Bål, brøl og baby, når baby er med på den værste.

Weekenden bød på en tur til Tørvelong spejdercamp på Fyn sammen med 36 af vores venner fra Hong Kong, heraf 21 børn! Behøver jeg sige, at min lille festabe af en baby havde en fest?

Vi var alene afsted, mig og mine unger, da far igen igen skulle Colorrunne i det svenske.

Vores Hong Kong Reunion er en tradition vi har holdt siden vi kom hjem fra Hong Kong i 2009. Samme weekend i september og så en tur over storebælt. Så får vi også set lidt Danmark.

Med sådan en weekend med fart på kan det være lidt af en udfordring at få baby passet ind, men jeg rykkede lidt rundt på Novas rutine og lod hende følge med i flowet, så gik alt op i en højere enhed.

Fredag var vi faktisk først på kræmmermarked i Bellahøj og hjælpe en veninde med lidt chokolade salg. Nova fik en længere lur på vej derud ved 9.30 tiden og fik så fri leg på standen. Hun tullede bare rundt og hyggede sig og kom lige op i bæreselen en gang i mellem. Jeg trak den lidt længere end normalt, så hun først fik anden lur ved 14 tiden og hun vågnede af sig selv, da vi gjorde klar til at tage hjem ved 15 tiden. Hjemme fik hun mulighed for at røre sig igen i et par timer inden turen gik mod sydfyn. Hun sov hele vejen derned! Så det kunne ikke være bedre.

Til gengæld var hun klar på fest, da vi kom frem kl 19.30. Hun kravlede rundt og ordnede verdenssituationen både med de store piger og de små drenge og gik også et par runder hos alle de voksne. Jeg havde overhovedet ikke tænkt på at få hverken rejseseng og højstol med -og godt det samme for den lille Opel Adam var proppet til bristepunktet bare med vores weekendtasker og dyner.

Ved 23 tiden var hun ved at være mør. Vi skulle dele værelse med en gravid veninde og hendes 2 årige datter og to køjesenge! Vi var heldigvis enige om at køjesengsmadrasserne måtte på gulvet, så vi kunne få dobbeltsenge til vores bebser. Vi gik i seng samtidig og sov faktisk udemærket den første nat. Nova var lidt ekstra patten, men sov til 8.30 så det var udemærket.

Dagen efter stod på fri leg og en hel del organiseret. Jeg er legegeneral på holdet her. Jeg ved ikke helt hvordan det er opstået, men jeg har fået rodet mig ud i at organisere de mange unger i forskellige aldersgrupper i sammenholdslege og konkurrencer. Det er egentlig altid noget jeg går og stresser lidt over og ikke helt kan se mig ud af på forhånd men det ender alligevel med at lykkes.. Børn er også en meget taknemmelig gruppe udi den slags..

Vi fik gået tur i opholdsvejret (og for lidt vild på den gode måde), plukket og spist brombær, spillet fodbold og jeg organiserede mine trupper i to hold på 10 mand hver, aldersfordeling fra 2-17! Og så gik legene i gang. De voksne blev involveret i forskellige afgørelser og de små blev hjulpet af de store. Der var præmier og lidt til den søde tand. Og en omgang Banko med præmier. Det var sgu hyggeligt! Nova sov når hun var træt og var ellers bare med på den værste.

Om aftenen havde vi en vild musik quis, hvor entusiasmen var stor og meget larmende. Nova tjekkede mit ansigtsudtryk ind imellem og fandt nok tryghed til, at hun kunne holde til det høje gear.

Og så var det tid til Natløb!

Jeg sendte børnene ud i mørket med lygter og fulgte efter med Nova i bæreselen. Efter ca 2 min i mørket kunne jeg godt mærke, at mit mod ikke stod til at stå alene i det mørke gys, så vi fik flere voksne med os og gik ned i skoven til den store bålplads. Her mærkede vi skovens larmende stilhed og trygheden ved at være tæt på hinanden.

Et par af de modige drenge løb et par meter ud i mørket.

“Shit, hvad er det der er bag ved jer !!! ” råbte jeg ” LØB” “Det kommer nærmere!”

så kom de styrtende tilbage ind i ringen og alle skreg i en blanding af fryd og frygt.

Så sang vi “Vi har lejrbål her” for fuld skrue for at mande os op mod mørket.

Det hjalp!

Vi begav os videre op mod shelteret 100 meter længere ude i mærket.

Jeg havde min søn i den ene hånd og min store datter var ved at vride armen af mig i den anden side, den lille datter på min mave sad og sang sin hyggelyd, -sikken en modsætning.

Jeg forsikrede Filippa at vi IKKE havde planlagt noget overraskende ude i mørket. Det var alt rigeligt bare at gå i mørket og vi havde jo også nogle af de små med… ( og jeg var selv heller ikke for stolt ved situationen)

Alligevel skyndte hun sig at hoppe på en hjemtur, da en af forældrene vendte næsen hjem med en lille dreng, der havde fået nok af mørket.

Vi andre tog os et par gyserhistorier i shelteret.

Jeg kunne en enkel.. noget med bank bank bank på træpælen og et afrevet hovede.. lydeffekten gav et godt gys gennem ungerne og vi nåede lige at blive enige om, at vi havde fået nok, da det pludselig sagde

BANK BANK BANK på den anden side af shelteret… i mørket ind mod skoven…

Mit hjerte slog et ekstra slag!

Og ud af mørket sprang en sort brølende skygge!

SKRIG

Hold nu kæft… det var selvfølgelig en af de andre forældre, der havde sneget sig op til shelteret og lagt sig i baghold…

Den havde jeg ikke set komme…. og godt det samme for så havde jeg da aldrig turde tage turen ud i mørket med ungerne.

Haha jeg skreg som en gal.. et skrig der hurtigt slog over i et grin og store kys til min lille bebs på maven..

For satan da, det var jo ikke lige så pædogogisk fedt for en bebs, at hænge der i gys og gru, men hun tog den nu fint den lille prut. Ikke en lyd. Hun hang jo varmt og trygt på sin mors mave. Jeg nåede dårligt at få pulsen ned førend Nova var faldet i søvn.

Udover en sovende Nova kom vi tilbage til spejderhytten med meget vågne børn med røde kinder, som lige måtte tælle efter om alle mand var med tilbage og i god behold.

Og så stod den på snobrød og skumfiduskiks!

Velfortjent!

Nova sov til kl 23, hvor jeg måtte ind og ligge hos hende for, at hun sov videre. Ved 1 tiden var hun oppe og kalde på mig igen, så der blev det godnat for mig, men det blev nu ikke til meget søvn, for festen holdt mig vågen til 3-4 tiden og så vågnede Nova ved 5 tiden og pattede rundt i en times tid, tissede også igennem ( Ja tak for pat) hvorefter vi sov til kl 8.30. Tak skæbne for de sidste timers søvn, ellers havde jeg da aldrig klaret køre turen hjem!