Fri mig for parfume...

en gang i mellem skal jeg ruskes …

image

Ja det kunne måske nok forstås på flere måder og det er sådan set også rigtigt i begge betydninger, men nu var det så lige ‘et tag i kraven med en ordentlig opsang’ jeg mente denne gang. Den anden historie må blive en anden god gang;)

Vi var i mødregruppe igår. Eller det der er tilbage af den.. fire af muttierne er tilbage i job og en kører vuggestueindkøring. Så der er faktisk kun Rikke og jeg tilbage.. Vi er også de eneste, der stadig ammer en del og kører lidt friløb og laissezfaire babyrutine. Så vi kan godt blive enige om at føle os lidt langhårede.. men det er vi så også…

Men Michaela kom forbi -uden baby. Hun kører Billy ind i vuggestue og har fået tid til sig selv her den sidste måned inden job-opstart igen. Til at sove, spise, ordne hår, negle, make up, læse, skrive, rejse, fordybe sig i venner og interesser og.. sig selv!

Hun var springloadet med energi og ca 12 kilo lettere.. (ham Billy boy er lidt af en basse).

Hun så bare skide godt ud og havde jordbærkage med! (kan have haft indflydelse på det positive indtryk) og så “sad” (gør man nogensinde det med 9-10 mdr gamle bebser) Rikke og jeg der, med fedtet hår og mos på tøjet og lappede Michaelas overskud i os. Jeg kan fortælle jer, at det rent faktisk ER muligt at lade op på andres oplevelser og friheds-eufori..!

Hun smittede i hvert fald godt af på os og snakken gik, som den altid gør, i friløb ud af mange tangenter. Alt fra slap maveskind og bækkenbund, til kønsbehåring, til blottet urinudmunding og hvad vi ellers lige havde hørt andre lide af efter fødsel.

Og så faldt snakken på de satans unger og deres natterod..

Hvorfor føles det altid som om ALLE ANDRES BØRN SOVER GODT???

Jeg fortalte om bagsiden af min “mobile baby med adapter – læs mit indlæg her”. Og Ammemedaljen her.

Nova er som nævnt altid med på den værste. Hun er en selskabspapegøje og er som udgangspunkt super omstillingsparat, så der er nærmest ingen begrænsninger i forhold til vores planer. (jo jeg grounder hende og har fokus på hendes behov i planerne). Er vi ikke i nærheden af hendes seng, sover hun bare en ekstra lur i bæreselen/klapvognen, spiser en babs og udskyder aftensmaden. Så længe folk omkring hende er glade, er Nova glad (bryst og nærvær er inkluderet i den ligning).

Hun (sam)sover fint om natten, ammer nogle gange, andre gange ikke og selvom jeg med mine to andre børn (og mange andres, af dem jeg har rådgivet) har kørt meget mere rutine og minus mælk om natten etc. for at få dem ind på et godt spor, så har jeg bare ikke rigtigt haft så travlt med Nova… For det går jo meget godt!

Vi sover sådan set fint -når først jeg går ind og lægger mig ved siden af hende, er der ikke meget forstyrrelse til næste morgen, når der kommer liv i huset ved 7.30 tiden..

Der er bare ET men!

Nova   V  I  L   IKKE   P  U  T  T  E  S  !

Nova er et af den type børn, der gearer sig selv op ved sengetid. Hun laver lige et boost så snart putterutiner starter og så skal der både leges, snakkes, grines, skriges og ordnes alle mulige ting i hendes lille hovede. Flasken kan jeg godt glemme, den har hun slet ikke tid til.. for hun ved godt hvad der kommer next!

Og jeg er som regel på baghjul.. får startet lidt for sent på det hele, giver op halvvejs og lader hende stikke af ned til de andre unger (som regel kvitterer hun med en bøvs eller en fyldt nr 2 ble, så hun havde jo en grund eller hvad?). Lægger jeg hende ned, er hun i en glidende bevægelse oppe igen, inden jeg når at få strukket min ømme ryg. Meyermetoden er hun nu begyndt at kæde sammen med mors vilje og vej til søvn, så den går heller ikke mere.

Hun går bare ikke ned uden kamp! (Og hun vågner minimum 1 gang og kalder på mig indtil jeg lægger mig ind til hende.)

Og det er så SIIIIINDSYGT frustrerende!

Og der er det så, at Michaela kommer ind.. For med sit overskudsagtige dagsfri-fra-baby klarsyn (og skarpe tunge) fik hun lige banket ind i knolden på mig, at jeg selv er skide meget uden om det.

“Hvis jeg må sige min mening Heidi?”

-Ja tak! -man kan ikke leve af rådgivning, hvis ikke man selv er modtagelig overfor andres råd og views på livet til perspektivering af ens egen forforståede oplevelsesverden. SÅ JA for helved!

Kom med det!

Som hun siger, din lille Speedy Gonzales har brug for at geare ned og komme i Zen for at kunne overgive sig til søvnen. Det nytter ikke noget, at hun skal bruge dit bryst (ja det bliver så ofte løsningen) til at “wind down” på, hun skal have de skide rutiner og genkendelighed for at give slip og overgive sig til “the inevitible” – den uundgåelige, SØVN. Og så skal hun nok have et par dage, hvor du går all in på det søvntræning der..! Så lad være med at sidde her og piv, når du godt ved hvad der skal til!! (okay det sagde hun måske ikke helt ordret, men det gjorde mit overjeg så).

Ja tak! Modtaget…!

Jeg ved det sgu da godt…. Men altså…

Ja man kan altså ikke få det hele! Så godt med en lille rusker for lige at sætte tingene straight!

Elsker du (som mig) at samsove og friamme og i det hele taget at gå den vej din næse peger med babyen under armen, og kører det for dig og bebs? Så er det måske nok lidt rigeligt at forlange, at baby OGSÅ skal være af den slags, der selv børster tænder, tager nattøj på, lægger sig under dynen og siger GOD NAT OG SOV GODT MOR.

Så søvntræning er en afvejning! Vil DU give det der skal til for at få dit barn til at sove nemt ?

Jeg har taget et langt tilløb – faktisk siden vores sommerferie, hvor min plan var at starte en god rutine op og få kørt aftenputningen (og natvågninger) i stilling, men der har bare hele tiden lige været en god grund til at vente.

Det kræver noget (meget) af både mor og barn at lave søvntræning, så det er værd at få afgjort sine prioriteter og planer inden man begynder at arbejde med bebsen og evt fratage den nogle tidligere privilegier (dårlige vaner?) som samsovning og natamning.

Nu er der kun 3 uger til vi skal på vores lange Asientur, så spørgsmålet er om det giver mening at begynde at knokle med Novas accept af putning eller om det at finjustere vores daglige rutiner kan være mellemvejen, der måske giver bedring i sig selv. Det vil jeg lade stå lidt hen i det uvisse – indtil næste pisse frustrerende putning!!

Tilbage til Michaela.

Hun er ikke kun super skarp i mødregruppen (og i udseende), men hun har faktisk også en blog, hvor hun lader sin skarpe tunge og -pen få frit løb. Tjek den ud her www.muttimutti.com  og læs om hendes erfaringer med søvntræning ud fra God Nat og Sov Godt princippet.

Hun har også lavet et godt indlæg om det at komme tilbage i eget skind igen i Post Preggo krop.

Hun er et kig og et Like værd – I promise!

 

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

4 kommentarer

  • Ohhh, Heidi! Jeg sidder med et bredt smil, for jeg kan sagtens genkende det som du skriver. Baby nr. 3 følger jo bare sådan med de andre….ik? Faste puttetider? Hvad er det? Oplevede fuldstændig det samme med Rosa da hun ca. var 8 mdr. Hold kæft en kamp vi havde. Så snart hun vidste at nu var det puttetid, så begyndte dramaet. Og hvilket drama! Husker specielt én gang, hvor hun græd så meget at hun kastede op. Da jeg tog hende fra sengen for at skifte sengetøj, sagde hun ikke et kvæk. Hun sidder lige så stille og roligt på det lille tæppe og smilede til mig, og lige så snart jeg lagde hende ned igang, blev skreg hun igen! Vi prøvede alt! Og til sidst blev det til skænderier ml mig og Ali om hvem der skulle putte hende, for der var jo ingen af som gad. Nu er Rosa – helt seriøst – verdens mest stædige barn, så det tog 1 måned at få hende til at forstå at når der blev puttet i sengen, så skulle man sove. Det som endelig lykkedes for os var at sidde på gulvet inde på værelset uden at snakke til hende, men hun kunne se os, og så rykkede vi os længere og længere væk. Det var hårdt – I’m not gonna lie! Vi aflyste alle middagsaftaler vi havde, for det endte jo med at én af os aldrig sad ved bordet, og det var mega stressende at sidde inde hos sit barn, når man hellere ville sidde sammen med de voksne og drikke vin. Med de to andre tog det henholdsvis 4 dage og 2 uger. Så lad os håbe at Nova også kun bruger nogle dage! Men der skal geares ned 1 time inden skal sove – det er så vigtig og har hun bedst af en fast sovetid – selvom at det kan være svært… Og så ville jeg vente til efter jeres ferie til Asien. Du skal have tid og overskud til det!!!!
    Ha’ en fantastisk rejse!
    Kys og kram, Sonja

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Tak for det Sonja! Det er sgu godt at høre at ungerne også har drillet dig, hihi. Det lyder som en vild kamp Rosa kunne stille op! Ja jeg tænker også det først bliver efter rejsen at vi for alvor tager kampen op med Nova. Det har jo også sine fordele at hun er så fleksbel som hun er nu:-) Kh Heidi

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhh smukke Heidi, ja en dag med armene fri for blævermåsen og en date med den elskede mødregruppe, giver jo en et max overskud. Jeg er er glad for at min skarpe tunge (tone) gav mening, jeg følte bare med dig imens duracell kanien oksede rundt med nærmest utrættelig. Mon ik det hele falder på plads med Nova-musens søvn når Meyermor er klar til at gøre noget alvorligt ved det ;-p kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Meyer Vallentin

      Haha jo mon ikke! men indtil da vil jeg holde lidt mere styr på hendes lure og tider i løbet af dagen, det hjælper allerede en del:-) og så glæder je mig til næste omgang tirsdagsmutti! kh heidi

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fri mig for parfume...