Jeg vil alligevel ikke afsted…

ARGH!!

Helt ærligt.. Jeg kan virkelig blive træt af mig selv, hver gang det her sker, men jeg burde vel efterhånden have erfaring med det, for det sker HVER GANG!

Jeg får rejsefeber i dagene op til en rejse…

Lige nu sidder jeg i min morgenkåbe, med bæreselen om livet (don’t ask) og fedtet hår, (godt nok efter en skøn kærestedate med manden igår, hvor vi var på Bella Sky og blive smurt ind i olie fra top til tå, så det hjælper da lidt på udgangspunktet). Men jeg er helt mast, stresset og har rigtig kolde tæer.. i mere end en forstand.

For om fire dage går turen til Asien. En barselsferie som har været planlagt længe og som så alligevel ikke er planlagt særlig meget. Først var det 2 mdr i Østens sol, nu er det lidt ikke rigtig til at vide.. -for vores omstændigheder bliver ved med at forandre sig.

Peter står for sin del ved, at han er selvstændig og han står med nye spændende muligheder, som altså bare gør ham ret så uundværlig i Danmark lige netop i denne tid.

Jeg selv har travlt med at køre mit private jordemoderi i stilling og bloggen har også mange trofaste læsere, som jeg gerne vil honorere med regelmæssige indlæg. Men derudover er jeg for nyligt blevet tilbudt, at blive fastansat på Herlev med start 1/1 2016 og det var egentlig ikke som udgangspunkt med i mine planer, men fastansættelser hænger ikke på træerne i den her branche, så det skulle tages med i beregningerne. Da jeg så ovenikøbet fik lov at få en deltidsansættelse, gav beslutningen sig selv. Og nu skal der køres pasning i stilling til Nova, bare lige som krymmel på min rejsefeberkage…!

Derudover har vi været i tvivl om Peters søn blev klar til turen, da han her i sensommeren har været ramt af en sjælden autoimmun sygdom. Schonlein Hennocks purpurra. Han har det heldigvis godt igen og da kulde kan være en udløsende faktore er det jo dejligt at skulle til varmen…

Vi har måtte opdele turen, så jeg tager alene afsted (med dem jeg har født) og han kommer senere og tager tidligere hjem med sin søn.

Og ja på trods af ovenstående, så er det jo   d . e . j . l . i . g . t.  at skulle til varmen!

Men jeg kan simpelthen ikke overskue at nå dertil. Og jeg har rigtig kolde fødder!

Mig der ellers gerne taler om processen og ikke målet.. mig der ellers generelt er kendt for at kunne overskue ret meget, mig der har været stewardesse og pakket kuffert en million milliard gange, mig der har rejst alene med børn oversøisk så mange gange, at jeg ikke kan tælle det på to hænder, mig der …

…er ved at rive håret ud ved rode og lægge mig i  fosterstilling i min seng og ikke stå op før, at nogen har taget beslutningen om, at det nok alligevel er bedst, at vi bliver hjemme..

Der er enormt mange ubekendte i den her ligning der giver facit = Rejse.

I hvert fald hvis det skal være den Barselsrejse jeg havde håbet på.. med nærvær og tilstedeværelse og forældre i ZEN…

Hvordan skal vi kunne give slip på alle de engagementer vi har derhjemme?

Alt mit stress manifisterer sig i den første hurdle..

Pakningen af vores kufferter..

Jeg kan ikke overskue at pakke!

Vi skal travel super light, men kan man det med en baby?

Tænk hvis jeg glemmer noget super    l i v s    vigtigt?

Gode råd modtages?

Her er link til momondo -hvis du til trods for min rejsefeber, får rejselyst af dette indlæg.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'