Jeg vil alligevel ikke afsted...

Afrejse 0.0 – Himmelsk flyvetur!

image

Det lykkedes!

Jeg kom igennem min rejsefeber og vi kom afsted igår.

Vi havde sendt Peter afsted dagen før i modsat retning, på arbejdsweekend i LA, så jeg var ligesom (lidt) alene om, at stå med det hele og så var det jo bare at “bide ballerne” sammen.. (Han sad endda i en flyver, så jeg kunne ikke engang ringe og pive eller skælde ud, hvilket jo ellers hjælper;-).

Det blev en lidt vild dag, med højt tempo, men tingene flaskede sig og vi nåede:

  1. At sove godt til kl 7
  2. Filippa tog et par timer i skole.
  3. Rio var gå-til-hånde knægt derhjemme.
  4. Nova tog sig en lur fra 9.30 -12 (det hjalp lidt på logistikken)
  5. Pakke lejlighed færdig ned og gøre klar til lejere. (Dette punkt burde have 10 underpunkter!!).
  6. Pakke kufferter om til håndbagagestørrelse og Rio satte alt, hvad vi først skal bruge senere på ferien over på Peters kontor, til hans hovedpine.. (hvorfor havde jeg ikke tænkt på det noget før.)
  7. Varme resterne af lasagnen fra dagen før til frokost (OG sidde ned og spise det).
  8. Nova fik fik ordnet sin nr 2 business.
  9. OG SÅ VAR VI ALLE UDE AF DØREN!

MIG, 3 BØRN, 4 KUFFERTER, 1 KLAPVOGN.

Nova var i et skønt humør. Den gode solide formiddagslur, ditto frokost og dobbel op-ditto kvittering i ble, var et godt udgangspunkt og hun var med på det hele!

Lufthavnen var en leg for Nova på trods af, at jeg havde rimeligt meget stress over overbookede fly og alternative ruter, der endte med, at vi måtte løbe gennem lufthavnen ud til gate C33 og ankomme, som de sidste til spredte pladser i kabinen (jeg gentager: MIG, 3 BØRN og 4 KUFFERTER!) Men de var seje de unger der… og flyet gik på tid!

Jeg vil gerne komme med min lille fidus til gode rejsebørn, som en lille notabene her;

Jeg har simpelthen altid preppet og rost mine børn til skyerne, for hvor gode de er i en lufthavn. Vi har tit rejst på de her flexible og meget ustabile personalebilletter (man kan ikke booke på forhånd og får kun plads, når der er ledige sæder) og det er en kunst, at få det til at se trygt ud for børnene, imens man halser gennem en lufthavn med en puls på 200, tungen ude af munden og hjertet oppe i halsen og tankerne på alskens alternativer til, hvis nu man ikke kommer med. Men vi gør det til en leg og jeg underspiller gerne og lader dem få rosen for at tingene lykkes. Helt fra de har været små, har de aldrig hørt mig klage over, hvor (freaking) hårdt, det kan være at rejse alene med små børn -“for de er simpelthen så gode til at flyve, at vi klarer alt”.

OG DET VIRKER!

Jeg har haft 5 årige Filippa med rullesko og 2-årige Rio på sin lille Cars-Biler vogn susende igennem lufthavne, hvor det kun lykkedes at ende hjemme i vores egen seng, fordi de var samarbejdsvillige og tog ansvar, når der skulle løbes stærkt. “Ja jeg har også sidestik skat, men lad os pive sammen når vi sidder i det fly!” Sammen har vi flere gange gjort det umulige i Standby-regi og det tilfalder i høj grad den positive psykologis indvirkning på deres ressourcer.

Babyer er selvfølgelig et kapitel for dem selv og kan ikke i samme grad påvirkes til samspil.

I har måske læst, hvordan det var at flyve med Nova sidst.. – at der var kommet andre boller på suppen, end hvad jeg har været vant til med de andre børn -i Hjemtur, rimer på nedtur, rimer på skrigetur, så jeg skal ærligt indrømme, at jeg havde mine forbehold, da jeg satte mig ned i midtersædet i midtersektionen på aller bagerste række -imellem to ældre bondemænd. Nova smilede og de smilede igen! “Hun er da en glad lille en”.” Ja sagde jeg… -så længe det varer.. indtil hun finder ud af, at der ikke er fri leg i kabinen eller hun bliver træt og vil puttes”… og i samme sætning “kunne I have lyst til at bytte pladser med mine 2 store børn?” (just asking)…

Da vi var kommet i luften kl 14.30, fik vi byttet rundt, så mine børn fik deres pladser. Det var et rigtigt godt udgangspunkt! Med dem omkring mig fik Nova mere plads og jeg var ikke så stringent med hendes færden på rækken, så vi undgik konfliktoptrapning. Hun var faktisk en lille solstråle! Spiste, drak og legede og hyggede sig max! Jeg ammede to gange på turen og ellers spiste hun med fra bakken + 1 Ellas Kitchen og lidt forskellige snacks. Feks den leende ko sticks, en figen stang, en riskage, cranberries, blåbær og vindruer. -Åh ja så kom jeg vist også til at give hende lidt chokoladekage… som hun så brækkede op ud over mig så begge vores bluser måtte en tur i fly-håndvasken og blive blødt op… ( så kan man lære det)

Jeg forsøgte ikke at putte hende, selvom hun holdt ud til kvart over fire. Her begyndte hun, at rulle med øjnene og forsøgte at lægge sig til rette på min krop. Ingen brok bare gentagne rulninger på min krop. Jeg lod hende døse helt ned og lige inden hun blev hys af trætheden, røg hun et smut i selen i midtergangen og faldt i søvn med det samme. Her sov hun 3 gode timer og vågnede op ligeså glad, som hun gik ned! Efter et par timers tid var hun mør igen og sov resten af turen i mine arme. – og faktisk helt op i selen og ud af flyveren og gennem lufthavnen.

Forunderlige lille menneske!

Jeg mindes faktisk ikke, jeg har set hende så tilfreds med livet (og fastlåsheden), som hun var i den her Thai Flyver på vej til Bangkok…!

Måske var det ikke værst at have en dag i mors skød for en lille seperations-alder-bebs..?

Nova fik i hvert fald masser af søvn på turen og i dag har hun fået sine lure (næsten til almindelig dagsrytme bare på Thai-tid).

Der var ikke plads på nogle fly til Hong Kong og da Nova var den eneste, der havde sovet rimeligt, valgte vi at gøre Pit Stop på Hotel Rembrandt her i Bangkok, hvor vi har badet og hygget og holdt os til en meget kort og meget hård-at-vågne-fra frokost-lur ved poolen..

Så vi er færdige!

Men vi satser på EEN hård dag med jetlag fremfor en hel uge med sporadisk søvn… Så det holder hårdt, men er forhåbentligt det værd…

De store er lige blevet hentet til en gang swimmingpool og aftensmad med deres far, der bor her i Bangkok og jeg sidder tilbage i lobbyen og falder i søvn over mac’en og læser den samme linie igen og igen… så nu er det over and out herfra..

Jeg skal bare holde to timer mere så går vi i SENG!

image image image image

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg vil alligevel ikke afsted...