Afrejse 1.2 så er den jetlag(skid) slået ..!

Den var godt nok grum at komme igennem! -jetlaggens første dag! Nu husker jeg pludselig meget tydeligt, hvordan mine langruteture som stewardesse i SAS sled på min krop og sjæl. En lang tur over Atlanten med kun få timers hvile og så forsøget på at holde styr på sin søvn på udestoppet, så man blev klar til hjemturen igen og endnu en nat uden søvn.. Sheiz!

Det føles som den værste omgang tømmermænd, hele kroppen sitrer og alle funktioner gearer ned til zombiemode. Oppustet, svimmel og man ved knapt om man er sulten eller ej eller for den sags skyld om man skal på toilet eller ej.. Det er bare en stor lang L…., som man skal igennem.. En bid af gangen…! Ja undskyld billedsproget! Men den var sgu “hård” igår!

Efter jeg havde siddet og skrevet min lille rejsedagbog og med mellemrum rullet øjnene bagover og savlet lidt, fik jeg vækket Nova fra hendes lidt for sene lur. Klokken var 18.30 og hun havde sovet en god time. Det var ellers meget tiltrækkende at lade hende sove, men jeg vidste godt, at det ville være som at tisse i bukserne så.. Jeg tog mig sammen og trissede ud i Bangkoks gader med Nova på armen.

Vi fandt en gammel kending af en hyggelig restaurant og jeg fik langt om længe min Sticky Rice -OG DEN VAR GOD! Så god at energien kom tilbage, men hovedet var åbenbart ikke helt klart endnu, for lige da vi skulle til at gå, stak jeg Nova den der søde lille blomst, der var lavet af en orange peberfrugt…

TROEDE JEG!

Jeg rejste mig op for at pakke klapvognen og hun sagde en mærkelig lyd. Stødte ligesom imod og brokkede sig dybt. Jeg troede at hun var gal over, at jeg måske maste hende lidt, MEN SÅ SLOG DET MIG lige samtidig med at hun stak i et hyl..! Den der søde Peber var sgu da for helvede IKKE EN SØD PEBER!!!!! Okay hvad tænkte jeg på.. Sidder i freaking Thailand!!!! OG GIVER MIT BARN EN FUCKED OP STÆRK CHILI SOM SELV CHILICLAUS VILLE HAVE GÅET BUBBERBERSÆRK PÅ!

Mælk! Milk do you have some milk for my baby????

De søde tjener kom os til undsætning og både Nova og jeg downede et glas mælk hver.. Og det gjorde stadig ondt ligeså snart mælken dampede af… Ja det ved jeg, for jeg stak selvfølgelig tungen dybt ned i blomsten for at finde ud af hvad f.. Det var jeg havde givet mit barn.. Freaking rookie mistake! det virkede til at Nova godt forstod at vi prøvede at hjælpe hende for hun skreg ikke og da de søde tjenere kom med en håndfuld sukker og stak det i munden på hende tog vi begge glædeligt imod. Og det hjalp heldigvis:)

Hjemme igen snuppede vi et bad sammen og Nova var god igen og havde meget travlt med at lege og amme vægtløs i det varme bad.. Hvis hun lige havde været i chilihelvede var det her vist tæt på heaven..

De store kom hjem sprængfyldt med energi klokken otte, som var aftalt magisk tidspunkt for, hvornår vi tidligst måtte gå i seng.. Men de var topfriske og høje på far-tur og Nova og jeg havde også fået lidt til forbrændingen, så da deres far havde budt op til kortspil og en øl i baren var det en deal.

Filippa tævede os alle i en omgang 500 alt imens Nova tullede rundt og fik lavet sig en omgang nr 2 – heldigvis uden ring of fire! Alt i alt så blev vi alle klar til en forhåbentlig god nats søvn da klokken var næsten ti aften.

Jeg satte vækkeuret til kl 9 og krydsede mine små pølsefingre for at det ville lykkes at sove så længe..

Klokken var 10.37 da jeg næste gang kigger på mit ur… 12 timers søvn. En tlf der er gået tør for strøm, et par mørklægningsgardiner og så fire meget trætte rejsesovetryner. Jeg husker svagt noget med en amning eller to men ellers har der ikke været lyd i det lille rum og jeg må klapre rimeligt højt med gardinerne før de små dovendyr begynder at røre på sig.

En hurtig morgenmad -vi kom for sent og fik serveret lidt tørre rester, men nok til at være klar på poolen igen!

Nova fik sig en sludder med sine venner. Jeg tror jeg nu på vores rejses 2. Dag allerede har svaret på hendes køn og alder 35 gange!

Klokken 14 var Nova lige med oppe og tjekke ud af rummet og få lidt aircondition efter en god svedig lur i klapvognen.

Kl 15.30 var der dømt alvor og action. Jeg lagde børnenes rejse tøj frem i bunker på solsengene og de adlød op af pool og afvaskning/påklædning ordren uden brok. Hurtig teambusiness og så sad vi 20 min efter i en taxa på vej mod lufthavnen. Jeg havde så lige glemt at få mit eget undertøj i den rigtige kuffert, hvilket man jo nok overlever ellers, men Nova gjorde lige min glemsomhed yderst udfordrende, da hun i et væk, på nær en lur, hev og nev i min venstre brystvorte. Lille abe!

Nå men så glad her ser man ud når en sød Thai-tjek-in-dame giver en sæder med det samme og man kan gå fuldstændig som alle andre til flyet.. Eller næsten som alle andre -for vi highfivede for vores gode valg af afgang og hotelophold -og fløj ellers på en lyserød sky ud til flyveren.

Den store sky her blev dog tissetrængende og Filippa udnyttede muligheden for at dokumentere, at man da sagtens kan tisse med en sovende baby i bæreselen… Jamen T A K for hjælpen skat!

Jeg er så heldig at have de bedste rejsebuddies in the Whole wide World ❤️<3

Vi brugte delay tiden på medbragt Stivky Rice og Mangosten -vores yndlingsfrugt! Mums sagde Nova!

Hun havde lidt mere ild i røven på den her tur, men det er nok selvforskyldt;) her fik hun lige lidt gulvtid -det blev dog stoppet af hensyn til inflightsafety..

..en immigration, et bagagebånd, en pengeveksling, et (par) busture senere (for der er kun public transport til Discovery Bay) og så en gåtur ud til B-Dock i DB-Marina og så var vi her.. Hos dejlige BadassBrusuellas og snart sammen med dejlige MissIrene også!

Hurra! Livet er godt alle sov kl 1.20 undtagen mig det bare måtte fortælle alt det her imens der var frisk i erindring.

Taknemmelighed i min aftenbøn i dag.