2 fingre i K…. så kører bussen! om at blive (be)rørt.

Vaginaleksplorationer – en “naturlig” del af en fødsel.. Eller er det? Hvor naturligt er det egentlig, når vi lige tænker over det en ekstra gang?

Nogle gange kan det være lige DET! der skal til for at sætte en fødsel i gang. En lille (eller rimelig stor) hindeløsning kan bare være DET lille trick, der er afgørende for at sætte gang i nogle genstridige veer, der ikke rigtig har fundet ud af, at der altså er dømt fødsel og at det skal være nu bussen kører. Endestation baby tak.

Er der vandafgang og dermed passage ind til babys sterile rum, skal vi have gang i fødslen pga fare for infektion, og så kan hindeløsningen være det bedste alternativ af flere onder. Ligesom man kan have held med at skubbe en overbåren graviditet igang og i begge tilfælde kan vi måske så undgå medicinsk stimulering med piller eller s-drop og de følgevirkninger, det ofte ledsages af.

Men nu siger jeg Onder og det gør jeg ganske overlagt. For hindeløsning og vaginaleksplorationer er ikke noget vi jordemødre bare strør om os i flæng og det er der en god grund til…

Det der med lige, at skulle røres indvendig er altså ikke altid helt så lige til og naturligt, som det lyder. En vaginaleksploration er et indgreb, som potentielt kan have indflydelse på fødslens naturlige gang.

En ting er, at det kan være ubehageligt for dig der skal røres på, noget andet er hvad ubehaget gør ved den fødsel der røres på.

Vaginaleksplorationer er jordemoderens værktøj til at holde øje med fødslens sundhed. Vi vurderer åbningen og barnets nedtrængning. Vi ser med vores fingre, at alt er som det skal være og det er også med vores fingre, at vi mærker når tingene ikke spiller sammen og så sammenholder vi de informationer, vi finder indvendigt, med de ting vi oplever udefra. Vi bruger vores fund til at træffe de nødvendige foranstaltninger og sætte ind med tiltag, imens tid er til det og vi kan støtte kvinden med oplysninger, der beskriver hvordan fremgangen er, så hun motiveres eller kan være med til at træffe beslutninger.

SÅ Vaginalexplorationer har sin ret.

Men de kan forstyrre!

En vaginaleksploration kan være lidt af et spændingsfelt, hvis det ikke udføres værdigt og med fokus på afspænding og håndtering og hvis det gøres for ofte.

Kvinden kan blive hevet ud af sit fødselsfokus både tidligt i fødslen og senere hen. Hun kan spænde op både fysisk og psykisk. Det kan skubbe til de gode hormoner, der samspiller med at få fødslen til at skride frem og det kan fjerne hende fra den koncentration, der er medvirkende til fødselsmestring.

Derfor er det vigtigt at både fødende og jordemødre har respekt overfor vaginaleksplorationer og ikke benytter sig af værktøjet for ofte eller unødvendigt.

En hindeløsning på en førstegangsfødende før termin giver for eksempel ikke særlig god mening, det gør det knapt, når hun er over termin, da det har tendens til bare at skabe murren og en irritabel livmoder, der ikke giver sig.

Gentagne vaginaleksplorationer på en naturligt fremskridende fødsel er også overflødigt og forstyrrende. De fleste jordemødre kan se fremgangen ude fra. På forskellige kendetegn som næsten alle fødende kvinder udviser. Det er faktisk kun nødvendigt at eksplorere en gang hver anden time i udvidelsesfasen eller hvis der er indikation for mere overvågning. Og det kan udelades i helt op til 4 timer, hvis det giver mening.

Til Novas fødsel, altså min 3. fødsel, var vaginaleksploration fuldstændigt unødvendigt. Selvom jeg for sin vis var lige så utålmodig, som de fleste andre og havde adgang til masser af jordemoderfingre, lod jeg bevidst være med at forstyre den naturlige proces helt op til 4 dage over termin, hvor min jordemoderveninde så gav mig en hindeløsning. Jeg fik lidt veer hen af dagen, som gik i sig selv igen. Og først næste morgen gik jeg i fødsel ved 4 tiden. 4 timer efter var baby født uden behov for en indvendig vurdering. Fødslens fremgang var tydelig udefra og da jeg på et tidspunkt selv havde behov for at vide, hvad der foregik, var det mine egne fingre, der fandt det lille baghovede imellem mine ben. Den smukkeste følelse i verden!

Men ja vi kan jo desværre ikke alle være 3.gangsfødende (og jordemødre selv) så det er selvfølgelig ikke topmålet at undgå vaginalskplorationer, men det kan være godt at vide hvad man skal vente sig.

Sådan Vaginaleksplorerer jeg kvinder.

Når jeg vaginaleksplorerer kvinder sørger jeg for at starte med at aftale med kvinden at hun har to ord hun kan bruge til at styre eksplorationen. STOP betyder hold en pause (jeg skal lige have luft og ro på mig selv) og UD betyder ja.. ud!

Det er vigtigt for mig at signalere, at kvinden er i kontrol og har den fulde bemyndigelse over sit eget underliv. Jeg er der kun for at hjælpe hende med at få informationen fra forneden.

Når kvinden er klar hjælper jeg hende ind i en god vejrtrækning. Dyb vejrtrækning ind og når hun puster ud, lader jeg fingrene glide indenfor i bunden og følger rundingen ind. Her holder jeg pause. Lader kvinden finde sin ro og sit fokus igen. Jeg fortæller hende, hvis jeg kan se hun spænder op og guider hende til at slippe spændinger for at hjælpe til mindre modstand og dermed mindre fysisk ubehag.

Så trækker hun vejret ind igen og imens hun puster ud, føler jeg mig frem til livmodermunden. Hvis den ligger langt bagtil, kan det gøre ondt, at få den hevet frem, denne smerteoplevelse bypasser jeg og øger tilgangen ved at bede hende om at knytte hænderne og placere dem under numsen. Imens hun løfter bunden kan mine fingre lige smutte næsten ubemærket hen og fange livmoderåbning. Her holder jeg så fast igen indtil kvinden igen er med. Og på en ny udånding kan jeg bevæge fingrene, mærke efter og evt lave hindeløsning eller kratte i hinderne med en lille kattepote som kan få gang i veer.

Jeg taler lidt hen over handlingen, guider til afspænding eller fortæller, hvis jeg har positiv information. Hvis det er lidt demotiverende information om manglende fremgang eller dårlig indstilning i bækkenet venter jeg gerne med at fortælle til fingrene er ude og kvinden har fået dækket sig lidt til igen.

Det handler om at skabe tillid. Ikke kun fra kvinden til jordemoderen, men også at jordemoderen er medvirkende til at skabe kvindens tillid til sin egen krop og at jordemoderen viser kvinden, at hun har tillid og tro på at kvinden kan føde sit eget barn.

 

 

Bliver du nysgerrig på mere viden om hvordan vaginaleksplorationer kan være en del af en god fødselsoplevelse og hvordan vi på studiet arbejder med dette emne er du velkommen til at læse min 4. moduls opgave herunder.

 

 

 

——————————————————————————————-

Vaginal Explorationer som del af den gode fødselsoplevelse.

Resume

Denne opgave belyser forskellige aspekter af vaginalexplorationer set fra både jordemoderens og kvindens side. Med afsæt i Aaron Antonovskys begreber og teorien om oplevelse af sammenhæng behandles empiri omhandlende vaginalexplorationer. Tre kvalitative studier danner grundlag for denne analyse. Det fremkommer af analysen, at forudsigelighed, håndterbarhed og delagtighed er vigtige elementer af vaginalexplorationen. Med fokus på oplevelsen og håndteringen af vaginalexplorationen diskuteres kvindens oplevelse af denne, og hvorledes jordemoderen kan forbedre kvindens fødselsoplevelse. Til slut konkluderes, at vaginalexplorationen med fordel kan håndteres, med fokus på kommunikation der fordre begges oplevelse af sammenhæng.

 

Problemstilling

Under fødsler bruger jordemødre vaginalexplorationer som et værktøj til bedømmelse af fødslens progression. Dette gøres for at følge det normale fødselsforløb og er afgørende for beslutninger om indgreb, hvis fødslen afviger fra det normale (SST 2009:153). At vaginalexploration er et almindeligt værktøj for jordemødre, fremgår ligeledes af retningslinjerne for vores fag. Det er beskrevet, at jordemoderen skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed (Vejledning for cirkulære om Jordemodervirksomhed, punkt 4). Dette gøres blandt andet ved at monitorere fødslen og beskytte det normale fødselsforløb, ved for eksempel at føre partogram over progressionen ved hjælp af vaginalexplorationer (ibid:153).

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at jordemoderen skal bidrage til den gode fødselsoplevelse ved at være informerende og inddrage forældrene i beslutninger undervejs i fødslen. Derved kan den gode fødselsoplevelse for familien bedst muligt bibeholdes (ibid:151). Det er en vigtig del af jordemoderens virksomhed at kunne inddrage forældrene i overvejelserne omkring fødslen. Disse overvejelser er betinget af, om fødslen skrider naturligt frem, og dette er med til at gøre vaginalexplorationer til en accepteret del af fødslen for de fleste kvinder (Womens experiences of vaginal examinations in labour).

I vores praktikophold har vi oplevet, at der er stor forskel på, hvordan forskellige jordemødre bruger vaginalexplorationer under fødselsforløbet. Der er både forskel i hyppighed og måden det bliver gjort på, samt bred variation i informationen der gives før, under, og efter en vaginalexploration. Vi har oplevet, at kvinder reagerer forskelligt på at blive vaginalexploreret. De fleste accepterer det som en nødvendig del af fødslen, men det er tydeligt, at nogle kvinder finder det både smertefuldt og forstyrrende. Det overrasker os, at vi ser en tendens til, at jordemoderen glemmer eller undlader at forholde sig til kvindens oplevelse af at blive vaginalexploreret. Vi forestiller os, at kvindens oplevelse af vaginalexplorationen kan have stor betydning for hendes oplevelse af hele fødslen, og at det dermed er i udførelsen af vaginalexplorationen, at vi kan være med til at gøre en forskel for kvinden og værne om hendes positive oplevelse af fødslen. 

Litteraturen om emnet viser, at der er mange problemstillinger indenfor området. Nogle undersøgelser stiller spørgsmålstegn ved gyldigheden af vaginalexplorationer. I disse fokuseres der på, at der er for stor usikkerhed i målingerne, og at der er andre metoder, der kan sidestilles med vaginalexplorationer (“Where have the old tricks gone”) og (“Progress of first stage of labour”). Andre undersøgelser viser, at mange kvinder føler ubehag, forlegenhed og smerte ved vaginalexplorationer (“Unwanted vaginal examinations”). Der er også undersøgelser, som konkluderer, at magtbalancen under vaginalexplorationerne bliver skævvredet, og at det er et problem for kvinderne, at de ikke kan frasige sig vaginalexplorationerne (“You’ll feel me touching you, Sweetie”). Endvidere var der undersøgelser, der beskæftigede sig med antal af nødvendige vaginalexplorationer under fødsler og som dokumenterede, at størstedelen af kvinderne var overordnet tilfredse med antal og udførelse af deres vaginalexplorationer (Womens experiences of vaginal examinations in labour). Et enkelt case studie beskrev en erfaren 4. gangsfødendes frustrerende oplevelse med vaginalexploration, som værende det der rev hende ud af koncentration og forstyrrede hendes oplevelse af fødslen (Case study, Vaginal examinations in labour).

Vi har udvalgt tre undersøgelser, der alle tager udgangspunkt i aspekter indenfor emnet, vaginalexploration. Her vil vi holde os til samspillet mellem jordemoderen og den fødende kvinde, og fokusere på hvad det er, der influerer kvindens oplevelse af vaginalexplorationen og dermed også fødslen som helhed. Dette leder os hen på nedenstående problemformulering:

Problemformulering

Hvordan kan jordemoderen håndtere vaginalexplorationer, så det er medvirkende til en god fødselsoplevelse for kvinden?

Metode

Til besvarelse af problemformuleringen foretages et studie af empiri omhandlende vaginalexplorationer. I denne opgave afgrænses til litteratur, der vedrører samspillet mellem jordemoder og den fødende kvinde og hver deres oplevelse af situationen under vaginalexplorationen. 

I opgaven anvendes kvalitative undersøgelser, som definerer forståelser og følelser fra de involverede i vaginalexplorationer. Dette medfører, at opgaven bearbejdes i den humanvidenskabelige videnskabsteori, og det er derfor relevant at anvende begreberne, hermeneutik og fænomenologi.

Inden for hermeneutik arbejder man med begreberne for-forståelse, fortolkning og forståelse, med dialogen som kilde til forståelsen. Dialogen er en måde at opnå forståelse blandt mennesker på (Birkler 2005:95-96). Der skal tales med hinanden og ikke til hinanden for at opnå et indblik i den andens forståelse og horisont. På den måde udvides ens egen horisont og derved fremmes forståelsen. Ud fra hermeneutiske grundprincipper er det altså dialogen, der er vejen frem til ny viden, og forståelsen som er forudsætningen for, at man kan handle indenfor andres forståelsesrammer. Man skal være sig bevidst om sin egen for-forståelse og være åben for, at denne kan påvirkes af dialogen med andre. Dette er vigtigt i jordemoderens forsøg på at møde kvinden, hvor hun står i hendes forståelsesverden (ibid:102).

I fænomenologien er det selve vores væren i verden, der er interessant. Videnskab på et fænomenologisk grundlag drejer sig om, at indfange den menneskelige erfaring som den viser sig i den konkrete livsverden. Der søges ikke efter årsager men altså sammenhæng ud fra det princip at mennesket relaterer til verden, før det forholder sig til den. (Birkler 2005:106).

Aaron Antonovsky er professor i medicinsk sociologi og forfatter til en række argumenter, der definerer menneskets opfattelse af livets begivenheder, ressourcer og mestringsstrategier ud fra læren om salutogenese og patogenese. Han er ophavsmand til begrebet Oplevelse af Sammenhæng, som er relevant for opgavens analyse af vaginalexplorationer set i relation til kvinden og jordemoderens samspil samt kvindens oplevelse af det gode fødselsforløb. Derfor redegør vi i opgavens teoriafsnit for hans teorier og begreber.

Opgaven bygges over følgende tre kvalitative undersøgelser, som omhandler forskellige perspektiver af vaginalexplorationer: Kvindens opfattelse, jordemoderens opfattelse og samspillet dem imellem. 

1)”Women’s experiences of vaginal examinations in labour” 2002, David Lewin mfl. Cambridgeshire, England. Undersøgelse omhandlende kvinders oplevelse af vaginalexploration under fødsel. Undersøgelsen omfattede 104 førstegangsfødende kvinder, af hvilke 73, svarende til 70 %, opfyldte følgende rammer: førstegangsfødende, ukompliceret graviditet, vaginal fødsel på hospital til termin.

 2)”I’m just going to wash you down: sanitizing the vaginal examinations” 2003, Mary Stewart, Sydvest England. Studie af både kvinders og jordemødres oplevelse af vaginalexplorationer, med fokus på kommunikation, ritualer og renlighedsprincipper. Baseret på interviews af seks kvinder, både førstegangs – og flergangsfødende, og ti jordemødre som alle havde været involveret i disse kvinders fødsler.

 3)”You will feel me touching you Sweetie: vaginal examinations during the second stage of labour” 1992, Linda Bergstrom mfl. USA. Studie baseret på videooptagelser af 23 kvinder, både første – og flergangsfødende med ukomplicerede graviditeter og vaginale fødsler. Formålet, at undersøge hvordan jordemoderen varetog vaginalexplorationen i pressefasen.

Empirien er fundet via databasen PubMed.

1. søgeord: vaginal examinations = 2328 hits
2. søgeord: vaginal examinations in labour = 242 hits.

Søgeresultaterne undersøgtes for relevans for opgavens problemformulering, hvilket medførte at artikel 1 og 2 blev udvalgt. Ved kædesøgning på disse artiklers referencelister blev artikel 3 fra magasinet ”Birth” inkluderet i opgavens empiri.

Denne empiri vil danne grundlag for analysen, som skal bruges til besvarelse af opgavens problemformulering. Efterfølgende diskuteres og konkluderes på baggrund af det behandlede materiale sat i forhold til opgavens problemformulering.

Teori

Aron Antonovskys teorier bygger på forståelsen af menneskers sundhed. I hans salutogenetiske ide har han forsøgt, at forklare hvordan mennesker bliver eller forbliver sunde i modsætning til den sygdomsfokuserede patogenetiske synsvinkel. A. Antonovsky adskiller sig fra andre forskere ved at tage afstand fra eksperternes position som livreddere/forebyggere og peger i stedet på, at mennesket selv bærer nøglen til sin egen sundhed (Jensen & Johnsen 2001:86).

Ifølge A. Antonovsky lever mennesket med mange forskellige stressorer i deres hverdag. Disse kan være af forskellig art og defineres som livshændelser, kroniske eller daglige fortrædeligheder.

I håndteringen af disse stressorer mener A. Antonovsky, at mennesket skal håndtere, det han formulerer som:

det dobbelte spørgsmål

1. Hvad skal jeg gøre? (handling for at løse problemet)
2. Hvad er jeg værd? (regulering af følelserne i problemet) (ibid:87).

 

I hans arbejde definerer han en forskel i menneskets håndtering af disse stressorer afhængigt af personens mestringsstrategier. Hvorledes mennesket er i stand til at mestre livets udfordringer, er afhængigt af individets niveau af det, som A. Antonovsky har defineret og valgt at kalde ”Sence of Coherence”. Herefter oversat og forkortet til Oplevelse af Sammenhæng, OAS.

 

Hovedelementerne i oplevelsen af sammenhæng har A. Antonovsky defineret som:

Begribelighed – niveauet af forståelse af livets situationer, problemer og udfordringer. Har man en forståelse af, hvad livet bringer, kan man bedre håndtere livets udfordringer. Forudsigelighed lægger grunden til udviklingen af begribelighed, og derfor er det vigtigt, at mennesket har oplevet en hverdag med mønstre, rutiner, årsager og konsekvenser for at udvikle denne side af OAS.

Håndterbarhed – niveauet af følelsen af handlekraft og muligheder. Har man en følelse af ressourcer til ens rådighed, kan man i højere grad håndtere udfordringer. Belastningsbalance ligger forud for udviklingen af håndterbarhed, hvilket betyder at det er vigtigt, at mennesket stilles overfor rimelige krav, som er forenelige med dets ressourcer.

Meningsfuldhed – den grundlæggende indstilling til livet. Medvirkende til at formulere problemstillingerne til udfordringer i stedet for byrder. Delagtighed og deltagelse påvirker udviklingen af meningsfuldhed og derfor er det afgørende, at man stilles til ansvar for acceptable opgaver, og at man har mulighed for at påvirke resultatet (Jensen & Johnsen 2001:88-89).

Forskel på mennesker med svag og stærk oplevelse af sammenhæng

Hvorvidt mennesket har en stærk eller svag OAS afhænger af forskellige læreprocesser gennem livet.

Mennesker med svag OAS bliver oftere ramt af følelser som: angst, skam og forvirring, når de bliver udsat for stressorer. Dette er medvirkende til handlingslammelse og opgivenhed overfor udfordringerne.

Personer med stærk OAS vil oftere føle ærgrelse, smerte og vrede ved påvirkning af stressorer. Disse følelser er i højere grad forbundet med motivation til handling og er med til, at disse personer vil være bedre til at finde løsninger på problemer. A. Antonovsky mener yderligere, at personer med en stærk OAS vil være bedre til at tilpasse deres handling og altså udpege mestringsstrategien til udfordringen og derved opnå den bedst mulige reaktion til problemet. Derudover er de også bedre til at reflektere og analysere på deres handlinger og på denne måde udbygge oplevelsen af sammenhæng. På denne måde er menneskets udvikling af OAS påvirkelig gennem livet (Jensen & Johnsen 2001:91).

I forhold til sundhed og sygdom påpeger A. Antonovsky, at personer med en stærk OAS sjældnere oplever, at stressorer udvikler sig helbredstruende, at de oftere udvikler sundere livsstilsvaner. Samt at de lettere vil kunne ændre deres adfærd, hvis den viser sig at være til fare for deres helbred og søge hjælp i tide. Derudover viser det sig i hans undersøgelser, at disse personer også har nemmere ved at samarbejde med sundhedspersonale og opføre sig fordrende for deres helbredelse (Antonovsky 1991:187).

Dermed konkluderer A. Antonovsky at folk med svagere OAS i mere eller mindre grad har været udsat for læreprocesser som via deres form har haft negativ indflydelse på deres erhvervelse af hovedkomponenterne i oplevelse af sammenhæng: Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed og dermed har de ikke tilegnet sig mestringsstrategier som er forenelige med de udfordringer de møder i deres voksenliv (Jensen & Johnsen:94).

 

I forbindelse med denne opgave er det relevant at kende til og benytte A. Antonovskys teorier til analyse af den fødende kvindes oplevelse af fødslen. Med afsæt i hans teorier kan det fremhæves, at belastningsbalancen skal være rigtig for at kvindens følelse af håndterbarhed og dermed oplevelse af sammenhæng styrkes. Samtidig er det vigtigt, at kommunikationen både giver viden, handlekompetence og lyst til at engagere sig (ibid:98-99).

 

Resume af empiri

 

Resume: “Women’s experiences of vaginal examinations in labour”. Interviewet bestod af 20 spørgsmål vedrørende kvindernes oplevelse af håndteringen af vaginalexplorationerne. Der konkluderedes, at kvinderne var overordnet tilfredse med følgende emner: privathed, værdighed, følsomhed, støtte og hyppighed. Endvidere konkluderede undersøgelsen, at kvinderne overordnet følte utilfredshed omkring emnerne: associeret smerte til vaginalexplorationen, manglende mulighed for at kunne afvise denne, og manglende detaljeret information omkring samme. 

 

Resume: “I’m just going to wash you down”: sanitizing the vaginal examination. De seks kvinder blev alle interviewet i to omgange, kort før fødslen og kort efter. Jordemødrene blev interviewet 48-72 timer efter kvindens fødsel. Der konkluderes, at jordemødrenes udførelse af vaginalexplorationer antyder, at de ser kvindens krop og genitalier som urene. Der konkluderes endvidere, at jordemødrene benytter sig af forkortelser og formildende vendinger, for at distancere sig til vaginalexplorationen. Derfor bliver der fra observatørens side foreslået, at studerende skal undervises bedre i kommunikationen vedrørende vaginalexplorationer. 

Resume “You’ll feel me touching you, Sweetie”: vaginal examinations during the second stage of labour. Ud fra videooptagelserne blev der observeret, at antallet af vaginalexplorationer ved de forskellige fødsler varierede fra alt mellem to på en fødsel, og op til under hver ve ved en anden fødsel. Endvidere blev der observeret, at jordemødrene benyttede sig af særlige adfærdsmønstre omkring vaginalexplorationen. Der konkluderes, at information til kvinden før og efter vaginalexplorationen oftest er mangelfuld og uklar og ikke forbereder på evt. smertepåvirkning. Derudover viste undersøgelsen, at der var en gennemgående mangel på samtykke, og at kvinden fornægtes et valg overfor vaginalexplorationerne. Ud fra disse observationer konkluderes der endvidere, at jordemødrene gennem deres håndtering af vaginalexplorationerne kommer til at fremstå som en autoritet overfor den fødende kvinde.

 

Analyse

I dette afsnit analyseres opgavens empiri med afsæt i A. Antonovskys begreber og teorien om OAS.

I lyset af A. Antonovskys teorier er der flere problemstillinger i opgavens empiri. Forudsigelighed, håndterbarhed og delagtighed er alle faktorer, som spiller ind på kvindens niveau af oplevelse af sammenhæng, og disse kommer alle på prøve under vaginalexplorationen pga. manglende kommunikation og skævvridning af magtbalancen over kvindens krop.

I forhold til opgavens problemformulering, vil forskellige aspekter af vaginalexplorationen under fødslen belyses, og følgende temaer fra empirien vil være i fokus: rollefordeling mellem jordemoderen og kvinden, herunder magtdifferentiering og distancering under vaginalexplorationen, og derudover kommunikation mellem jordemoderen og kvinden.

 

Rollefordeling, depersonalisering og magtdifferentiering mellem jordemoderen og kvinden.

I undersøgelsen, “You’ll feel me touching you, Sweetie”, finder forfatteren evidens for følgende to udsagn om vaginalexplorationer: 

Vaginalexplorationer ses som et sundhedsplejende ritual, som er akkompagneret af plejepersonalets depersonalisering, og vaginalexplorationer er medvirkende til plejepersonalets magt over den fødende kvinde (Bergstrom et al. 1992:16).

Forfatteren konkluderer på baggrund af Gadows teori, at det at påføre smerte til et andet menneske kræver, at man disassocierer sig fra sin egen krop for ikke at lide med kvinden. Manglen på øjenkontakt mellem jordemoder og den fødende kvinde, i forbindelse med vaginalexplorationen, er ifølge Gadow, også medvirkende til at akten afseksualiseres, og at jordemoderen yderligere kan ignorere kvindens smerteråb. I pressefasen kan jordemoderen bruge vaginalexplorationen til at hjælpe kvinden med at presse. Da smerten er relateret til arbejdet, giver den mere mening for begge parter, og derfor vil øjenkontakt mellem jordemoderen og kvinden, ifølge forfatterens tolkning, være nemmere (ibid:16). 

På baggrund af A. Antonovskys teori om OAS, kan dette forklares med at både den fødende kvinde og jordemoderen muligvis oplever meningsfuldhed med akten, når grundlaget for vaginalexplorationen er at støtte kvinden i måden at presse rigtigt. På den måde kan man forestille sig, at de begge bliver styrket i deres oplevelse af sammenhæng (Jensen & Johnsen 2001:88).

 

Forfatteren tolker på baggrund af undersøgelsens videooptagelser og Davis-Floyds analyser af føderitualer, at gentagne vaginalexplorationer er med til at tegne et billede af, at kvindens krop ikke kan forventes at være i stand til at fungere korrekt, og dermed at personalet er ansvarlige for at dirigere fødslen i den rigtige retning (Bergstrom et al. 1992:17). Dette er i følge forfatteren med til at understøtte den anden påstand om, at udøveren af vaginalexplorationen kommer i en magtposition over kvinden. At man skal lære kvinden, hvordan hun presser, er med til at kommunikere til kvinden, at hendes krop ikke selv ved hvordan. At det gøres flere gange er ifølge Davis-Floyds analyser med til at fortælle hende, at hun heller ikke er i stand til at lære det (ibid:17). Ud fra A. Antonovskys tankesæt kunne det tyde på, at der her er tale om en uhensigtsmæssig situation, hvor man tager ansvaret for fødslen fra kvinden og på den måde benægter kvinden hendes delagtighed i fødslen og dermed meningsfuldheden (Jensen & Johnsen 2001:88-89).

En anden opdagelse ved undersøgelsen var et skift i kvindens rolle under vaginalexplorationerne. Forfatteren observerer, at kvinden normalt er aktiv i sin fødsel, og jordemødrene vil tolke og reagere på hendes udmeldinger, herunder smertehåndtering. Under vaginalexplorationen bliver kvinden, ifølge forfatteren, passiv og tillader undersøgelsen på plejepersonalets præmisser (Bergstrom et al. 1992:12). A. Antonovsky definerer handlekraft og muligheder som grundlag for oplevelse af håndterbarhed. Ved manglen på samtykke begrænses kvindens handlekraft og muligheder og i følge A. Antonovsky kan det forstyrre belastningsbalancen og dermed også håndterbarheden (Jensen & Johnsen 2001:89).

Der redegøres i “I’m just going to wash you down” for, om afvaskning af kvindens genitalier bliver anvendt, som legalisering for den intime berøring af kvindens underliv som en vaginalexploration indebærer (Stuart 2005:590). Ud fra observationer og udtalelser fra jordemødre, konkluderer forfatteren, at afvaskningen af de kvindelige genitalier anvendes for at understrege, at vaginalexplorationen bliver udført i et professionelt og fagligt henseende (ibid:591). Dette skift i jordemoderens rolle, kan ud fra A. Antonovskys ide om det dobbelte spørgsmål, være medvirkende til at jordemoderen bedre kan regulere sine følelser i sin stillingtagen til, hvordan problemet skal løses og derved opnå en bedre håndterbarhed (Jensen & Johnsen 2001:87).

 

Kvinderne giver i “Women’s experiences of vaginal examinations in labour” udtryk for en generel tilfredshed med vaginalexplorationerne. Resultaterne viste, at vaginalexplorationerne ifølge kvinderne blev udført med følsomhed og respekt, endvidere at kvinderne følte sig støttet, og at deres privatliv var bevaret (Lewin et al. 2005:272). Disse kvinder beskriver altså oplevelsen af vaginalexplorationen med ord som: følsomhed, respekt, støtte og privathed. Med afsæt i A. Antonovskys teorier må dette forestilles, at danne grundlag for begribelighed og håndterbarhed og dermed være medvirkende til en god oplevelse af sammenhæng (Lorenz 2007:66). 

Undersøgelsen viste dog, at kvinderne på et punkt var tydeligt uenige. Cirka halvdelen af kvinderne havde haft en følelse af ikke at kunne sige fra overfor vaginalexplorationen (Lewin et al. 2005:272). Ifølge A. Antonovskys teori om OAS, kan man forestille sig, at manglen på samtykke truer kvindens oplevelse af kontrol over egen krop og på den måde er medvirkende til, at hun har svært ved at håndtere situationen (Jensen & Johnsen 2001:88).

 

Kommunikation mellem jordemoderen og kvinden

Forfatteren finder i “You’ll feel me touching you, Sweetie” frem til en gennemgående struktur for vaginalexplorationerne. Denne belyser flere problemstillinger, deriblandt manglen på kommunikation og information vedrørende undersøgelsen, manglende øjenkontakt og plejepersonalets depersonalisering. Derudover manglede der generelt en accept af kvindens smerteoplevelse ved vaginalexplorationerne samt manglende samtykke før udøvelse af undersøgelsen (Bergstrom et al. 1992:12).

Forfatteren fremhæver, at undersøgelsens videooptagelser viser en tendens til, at der sjældent bliver brugt de rigtige ord for handlingen. Der bliver brugt metaforer eller formildende og forvirrende vendinger (ibid:12-15). Dette sker også i undersøgelsen “I’m just going to wash you down”, hvor forfatteren her finder, at ingen af jordemødrene bruger den anatomisk korrekte udtalelse, altså ordet vaginalexploration. I stedet bruger de formildnende synonymer, for ikke at blive forlegne ved at hentyde direkte til kvindens genitalier (Stuart 2005:592).

Ifølge A. Antonovskys teori er begribelighed en central brik i OAS og det kan med tanke på dette forestilles, at kvinden her vil opleve en kommunikativ brist, som forstyrrer hendes chance for, at begribe hvad der skal ske, og hvad hun kan forvente. På denne måde kan hun ikke forberede sig på situationen (Jensen & Johnsen:88). 

Forfatteren beskriver igen i “You’ll feel me touching you, Sweetie”, at ingen af kvinderne beder om en uddybelse af, hvad der skal ske ved vaginalexplorationen (Bergstrom et al. 1992:12). Der bliver derudover talt over hovedet på kvinden, plejepersonalet imellem, og der bliver ikke afslutningsvis sagt noget når fingrene tages ud (ibid:14). Dette kan igen være medvirkende til en lavere begribelighed i lyset af A. Antonovskys teorier (Jensen & Johnsen 2001:88).

Yderligere bliver kvinderne ifølge samme undersøgelse aldrig forberedt på evt. smerte ved vaginalexplorationerne, og der reageres ikke på hendes nødråb eller ønske om ophør af undersøgelsen (Bergstrom et al. 1992:15). Hvis man ser på denne problemstilling med A. Antonovskys teorier henover vil vaginalexplorationerne sandsynligvis opleves som stressorer. Hvis kvinden så besidder et stærk niveau af OAS, vil hun ved denne påvirkning blive motiveret til at finde en løsning på sit problem og derfor ikke opleve stressoren så negativt, som hvis hun besidder en svag OAS. I dette tilfælde kan stressorerne ifølge A. Antonovsky medføre følelse af angst og opgivenhed som giver handlingslammelse og derfor ikke er medvirkende til en forløsning af stressorens spænding (Jensen & Johnsen 2001: 87 og 91).

Igen i “You’ll feel me touching you, Sweetie” diskuterer forfatteren de rituelle aspekter af vaginalexplorationer og konkluderer, at de kan ses som en metode til at overføre intimsituationen til en mere social acceptabel situation (Bergstrom et al. 1992:15). Da der ikke er kommunikeret vedrørende proceduren til kvinden må rutinen være til fordel for jordemoderen. Med tanker på A. Antonovskys teorier kan hensynet tænkes at være til netop hendes oplevelse af begribelighed og dermed håndteringen af de stressorer, hun føler sig konfronteret med i intimsituationen. Jordemoderen stilles overfor det, som A. Antonovsky beskriver, som det dobbelte spørgsmål. Hvad skal jeg gøre for at løse problemet? Her intimsituationen, og hvordan håndterer jeg følelserne i dette problem? Jordemoderens håndtering af disse to spørgsmål vil være under indflydelse af hendes niveau af OAS samt hendes mestringsstrategier. Herunder vil hun være under indflydelse af hendes egne følelser, relationen til hendes nærmeste, arbejdspladsen og hendes generelle holdninger til eksistentielle fænomener. Hun skal samtidig være sig bevidst om sin egen for-forståelse og være åben for, at denne kan påvirkes af dialogen med kvinden. Alt afhængigt af jordemoderens egen OAS vil hun være i stand til at møde kvinden i hendes behov (Jensen & Johnsen 2001:87).

I “I’m just going to wash you down” udtaler en jordemoder, at hun som studerende ikke modtog undervisning i, hvordan hun skulle tale med kvinden under vaginalexplorationen. Ej heller hvordan hun skulle introducere kvinden til denne (Stuart 2005:592). Forfatteren understøtter jordemoderens udtalelse ved at belyse, at der i en lærebog for jordemoderstuderende under emnet vaginalexploration heller ikke står beskrevet, hvordan situationen kan kommunikeres med kvinden (ibid:592). Forfatteren finder det nødvendigt, at både jordemoderstuderende og jordemødre bliver bedre til at kommunikere med kvinden under vaginalexplorationen (Ibid: 593). Med afsæt i A. Antonovskys teori om OAS, kunne man forestille sig, at det ville være fordrende for kvindens OAS, hvis jordemoderen følte sig tryg i dialogen med kvinden. Ved god kommunikation kan jordemoderen fremme kvindens begribelighed af vaginalexplorationen, ved henholdsvis at informere tydeligt om proceduren og forklare årsagen og udfaldet. Dette kan afhjælpe kvindens håndtering af den spænding, som A. Antonovsky forklarer, hører til mødet med en stressore. Ifølge A. Antonovsky vil “de sunde” formå at handle så spændingen udlignes og ikke forvandles til helbredstruende stress. Hvis situationen fremstår klart og tydeligt for kvinden vil hun nemmere kunne håndtere vaginalexplorationen og dermed de stressorer den kan frembringe (Jensen & Johnsen 2001: 87 og 88). 

Kvinderne svarer, i “Women’s experiences of vaginal examinations in labour” på spørgsmål om kommunikation; at de følte sig velinformeret om, hvad der skete under hver vaginalexploration, at de ikke oplevede angst efter informationen om resultatet, men derimod opfattede informationen som beroligende. I spørgsmål omhandlende jordemødrenes håndtering af vaginalexplorationen var kvinderne overvejende enige om, at det arbejde som jordemødrene udførte, var positivt. Kvinderne følte sig generelt støttet. (Lewin et al. 2005:272). A. Antonovsky mener, at delagtighed er vigtig for udvikling af meningsfuldhed. Man kan forestille sig, at jordemoderen er med til at give kvinderne en følelse af delagtighed, når kvinderne bliver velinformeret og finder informationen beroligende (Jensen & Johnsen 2001:89). Dette giver dem en mulighed for, at omdanne de eventuelle stressorer vaginalexplorationen medfører til udfordringer. Når de får en følelse af at blive forstået og respekteret, er det lettere for dem at bruge deres mestringsstrategier, til at omvende stressorerne til noget positivt og brugbart. A. Antonovsky mener, at stressorer kombineret med solid støtte, netop er udviklende og styrkende (ibid:86). 

 

 

Diskussion

Formålet med denne diskussion er at vurdere opgavens metode og valget af empiri og teori. Desuden behandles analysens resultater og deres relevans for opgavens problemformulering diskuteres.

Til opbygning af opgaven anvendtes kvalitative undersøgelser som empiri for at søge dybere forståelse af oplevelsen af vaginalexplorationen fra både jordemoderens og kvindens synsvinkler. Vi var interesserede i de følelser og meninger, der forbindes med oplevelsen, og hvordan disse er påvirket af håndteringen af vaginalexplorationen.

Vi havde i forvejen vores egen opfattelse af vaginalexplorationer, både som observatører og udøvere. Vi er bekendt med nødvendigheden af refleksion over for-forståelser og er derfor bevidst om, at vi kan være farvet i vores holdninger. Derfor var det vigtigt for os, at den valgte empiri skulle afspejle et bredt perspektiv af involveredes følelser. For at forstå, hvordan en vaginalexploration er medvirkende til en god fødselsoplevelse, mener vi, at det er interessant at belyse både de negative og positive sider og på den måde komme omkring hele oplevelsen. 

 

Vi fandt empiri som opfyldte disse betingelser, men man kan diskutere, om undersøgelserne er for små, og der derfor ikke kan generaliseres bredt. Derudover er to af vores undersøgelser fra England og en fra USA, hvor der anvendes forskellige procedurer, som kan have forskellig indflydelse på oplevelserne. Endvidere kan man diskutere om kulturforskelle kan have indflydelse på de involveredes oplevelser. Man kan forestille sig, at samme undersøgelser i Danmark ville give et anderledes resultat. Yderligere er to af vores undersøgelser fortolket af en observatør, hvilket kan tænkes at have indflydelse på resultatet, da dette kan blive præget af individets for-forståelser. Det kan også diskuteres, om svarene på det ene studies spørgeskema er påvirket af et tidsperspektiv. At det at fødslen ved interviewet er overstået, giver kvinderne et nyt fokus og dermed en større meningsfuldhed med helheden, end de måske oplevede i selve vaginalexplorationen.

 

Formålet med opgaven var at undersøge kvinders og jordemødres oplevelser af vaginalexplorationer under fødslen, for at finde frem til hvordan jordemoderen kan håndtere vaginalexplorationen, så den er medvirkende til en god fødselsoplevelse for kvinden. Vi valgte at anvende A. Antonovskys teorier og begreber til at analysere vores empiri i forsøget på, at få et billede af hvad der foregår på det psykiske plan i situationerne. På denne måde søgte vi, at opnå en dybere forståelse af de reaktioner vaginalexplorationen medfører. Hvorfor opleves det så forskelligt og hvad fordrer den gode oplevelse? A. Antonovskys teorier har vist sig at fremme vores forståelse af undersøgelsernes resultater, idet omdrejningspunktet igennem analysen har vist sig at være følelsen af håndterbarhed under vaginalexplorationen. Ved hjælp af A. Antonovskys teorier er det blevet belyst, hvordan oplevelsen af sammenhæng, herunder følelsen af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed er vigtige elementer i relation til vaginalexplorationen. Dette har været medvirkende til at give os en ide om, hvordan jordemoderen kan håndtere vaginalexplorationer på en måde, der fremmer håndterbarheden for kvinden og dermed oplevelsen af sammenhæng.

I opgaven er det forudsat, at vi er bekendt med, at der er flere elementer, der spiller ind på en god fødselsoplevelse.

 

Ud fra de tre inkluderede studier kunne det tyde på, at der er en overordnet nødvendighed af meningsfuldhed ved vaginalexplorationerne for både jordemoderen og kvinden. 

Undersøgelsen, “You’ll feel me touching you, Sweetie”, konkluderer, at kommunikationen under vaginalexplorationen er mangelfuld, og at jordemoderen kan komme til at fremstå som en autoritet overfor kvinden som resultat deraf. Det fremkommer af vores analyse, at en bedre kommunikation kan være nøglen til mere meningsfuldhed og derved en bedre oplevelse af vaginalexplorationen for begge parter. Det kan tænkes, at hvis den overordnede problemstilling er, at jordemødrene ikke ser sig i stand til at håndtere den verbale side af vaginalexplorationerne, kan det være af betydning, at der kommer mere fokus på kommunikationens indvirkning på helhedsoplevelsen.

 

I “I’m just going to wash you down” ses det, at jordemoderen distancerer sig fra situationen for bedre at kunne håndtere vaginalexplorationen. Dette kan tyde på, at hun oplever intimsituationen som konfliktfyldt og stressbetonet, og at hun derfor må benytte sig af mestringsstrategier for selv at opleve meningsfuldhed i situationen. Dette er ikke nødvendigvis foreneligt med, at kvindens oplevelse styrkes. I dette tilfælde fordi jordemoderen benytter sig af distancering, som kan tænkes at ramme kommunikationen, der igen berører kvindens oplevelse af situationen. Derfor er emnet igen cirkulariteten mellem meningsfuldhed og kommunikation. Det kan tyde på, at den ene forudsætter den anden.

 

Det sidste studie “Women’s experiences of vaginal examinations in labour” viser, at kvinderne er tilfredse med de sider af vaginalexplorationen, som er understøttet af god kommunikation og integritet. Opgavens analyse definerer, at kvindernes begribelighed, som er afstedkommet af den gode kommunikation, formentlig har lagt grobund for kvindernes OAS. Det er herved igen kommunikationen, der kan tænkes at være den afgørende indflydende faktor på oplevelsen af vaginalexplorationen.

En problemstilling i studiet var, at cirka halvdelen af kvinderne havde en oplevelse af, at de ikke kunne fravælge vaginalexplorationen. Dette understøttes af de to andre studier, hvor manglen på samtykke var et generelt problem. Analysen belyste, at denne problemstilling kunne være medvirkende til, at kvinden ved vaginalexplorationen oplevede en kommunikativ brist. Dette med opbygning af stressorer og lavere begribelighed og håndterbarhed til følge. Det kan diskuteres om kvindens oplevelse af at have følt, at hun ikke kunne sige fra, er influeret af hendes stress over fødslen og vesmerterne generelt. 

 

Til trods for ovenstående diskussion hvor det antages, at kvindernes oplevelse af vaginalexplorationen hovedsageligt opfattes problemfyldt, tyder det på, efter diskussionen af analysen, at kvinderne ser vaginalexplorationer som en accepteret del af fødslen, men at det er kommunikationen omkring dem der volder problemer. 

Hvis det så forholder sig således, at vaginalexplorationen i sig selv ikke er et problem for kvinderne, hvorfor opleves den så så problemfyldt, som to af studierne understreger? Hvem kan det tænkes har problemet i første instans? 

Hvis vi antager, at fokus skal rettes mod jordemoderens håndtering af mødet med egne stressorer og hendes oplevelse af sammenhæng, kan det måske vise sig, at det er hende, der skal klædes på til mødet med vaginalexplorationen. Dette kan så forestilles at være med til at fremme håndterbarheden for begge. 

 

Konklusion

På baggrund af opgavens diskussion er det rimeligt, at antage at oplevelsen af sammenhæng er nødvendig, både hos jordemoderen og kvinden, for den gode fødselsoplevelse.

Det må således være at foretrække at fremme jordemoderens oplevelse af sammenhæng. Idet jordemoderens oplevelse af sammenhæng styrkes, vil hendes håndtering af vaginalexplorationen formentlig lettes, så den er medvirkende til, at kvinden også føler en stærkere oplevelse af sammenhæng. 

I jordemoderens håndtering af vaginalexplorationen kan det også være vigtigt at hun er bevidst om egne for-forståelser for gennem dialog at kunne møde kvinden i hendes behov. Derudover kan det konkluderes på baggrund af det behandlede materiale at jordemoderen kan forbedre kvindens fødselsoplevelse ved under vaginalexplorationen at; være i kontakt med sin egen kropslighed, prioritere indhentning af samtykke, informere om eventuel smerte, og have et primært fokus på kommunikationen.

 

 

6

 

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'