Sådan får du sat spiral op uden smerter.

Hvem frygter ikke den der gynækologiske briks..? Benbøjlerne, det kolde spekulum, lyset, udspændingen, tankerne, snakken, formålet..?

Det er som regel ikke for nogen speciel rar anledning, at man frivilligt booker tid og går de tunge skridt ind til lægen for at afklæde sig tøj (og værdighed) og lægge sig i den ydmyge stilling, med frit udsyn til det understel, man knapt nok selv kan komme til at inspicere inden en anden får blæst det op i hovedet.

Men nogen gange skal det jo gøres.. og så kan man ligeså godt hænge sin blufærdighed og bevidsthed sammen med frakken inden man lægger sig op.

Men når det gælder spiral opsætning, er blufærdigheden måske ens mindste problem, for der er jo noget med at det gør ONDT!?!

Lægen skal ikke bare kigge lidt, duppe eller skrabe, hun skal helt derop i ømheden, hvor hun måske endda kan komme til at prikke lidt til noget cellehukommelse..

Hov sidst jeg mærkede den her indre følelse.. der kom der et barn smerteligt ud.. SNAP! og så går der både en kortslutning i hjernen og i muskler og alt hvad der kan snerpes, snerpes sammen..

Mor får angsthormoner, koldsved, spænder op.. og som tak for sidst kommer smerten som resultat.

Værsgo, tak dit køn!

Men sådan behøver det altså ikke at være..

Som ved en fødsel når noget skal ud, kan afspændingsteknikker altså også være enormt givende når noget skal ind.. Og det gælder ikke kun små T formede kobberspiraler, det kan såmænd også være gældende ved det første samleje efter fødsel og bristning, som jeg har skrevet om her i Piskesmæld i skeden.

For en måned siden besluttede jeg mig for at få sat en kobberspiral op. Og nej det var ikke særligt lystbetonet, hverken at skulle have indgrebet udført eller tanken om at have den her lille metalting til at forstyrre min menstruationscyklus fremover.. Hvem gider egentlig have 10 dages mega-mens..? Det gider man kun, hvis man er hyperfertil og hormonallergisk og ikke har et bedre alternativ..

MEN for min egen skyld lavede jeg lige lidt mental rengøring inden jeg gik ind. NU var beslutningen jo ligesom taget, så bedre at gå positivt ind til det.

Jeg frabad mig bivirkningsnak og småsnakkede i stedet med den søde læge, imellem vejr og børn fik jeg dog lige spurgt: Nå hvad så, er det så ikke så tit, at I sætter spiraler op her i konsultationen? Jo da svarede hun jeg har sat flere hundrede op og flere hver uge.

TAK!

Lagde mig op, havde bevidst taget en lang skjorte på, så jeg ikke skulle føle mig nøgen og utilpas. Hun gjorde klar og jeg begyndte så småt på min vejrtrækning og på at scanne min krop for spændinger. Brugte mine punkter fra Meyermetoden som pejlemærker og hun fik kørt udstyret i stilling. Jeg bad hende om at lade mig trække vejret helt ind og først indføre noget på min udpustning, hvorimens jeg begyndte at tale (indvendigt) til mit fokus.

“Vip med højre pegefinger, venstre storetå, dyb vejrtrækning, højre lilletå, venstre langemand..”

Og så var det overstået! INTET havde jeg mærket.

Du er godt nok god til at spænde af, sagde hun, imens jeg trak bukserne op, lettere forundret over at jeg virkelig intet havde mærket.

Hun nåede, at fortælle mig, at der nok kunne komme nogle menstruationsmerter eller småveer indenfor det næste døgns tid og pletblødning. Jeg stoppede hende, tak jeg har læst og forholdt mig til det på forhånd og vil ikke minde min krop om muligheden, så behøver ikke mere info.

Alt vel.

Ingen smerter..

Jeg må indrømme at jeg alligevel var så mistroisk over HVOR smertefrit det havde været, at jeg inden jeg gik i seng lige måtte mærke efter om den virkelig var der. Jo tak to små kobbertråde stak mig på fingeren..

Og det var alt jeg har mærket til den spiral!

Dygtig læge + afspændt patient = problemfri opsætning.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'