Jeg gjorde det gerne 100 gange igen..!

 Denne lille fine pige blev født for et år siden. Tag godt imod hende og Dorte’s skønne fortælling om da hun kom til verden.

…..

Det er torsdag den 19. Februar 2015, jeg er gået 5 dage over tid og er ved at være utålmodig.Trods jeg haft den dejligste graviditet er maven nu ved at være i vejen, jeg sover dårligt om natten og forstår pludselig den der vralte-gang gravide kvinder har …. NU skal den baby ud!!

Jeg bruger hele dagen på at gøre rent derhjemme og gå (så meget jeg nu kan) med hunden, ingenting sker …… Om aftenen da min kæreste er kommet hjem tager vi en tur på lagnet og SÅ sker der noget .. En halv time efter begynder jeg at få veer, de tager til i løbet af natten og jeg får ikke sovet. Om morgenen er det stilnet af og jeg sender min kæreste på arbejde med mobiltelefonen tapet fast til hånden ….. Dagen går uden nogle synlige tegn på noget, men så snart han kommer hjem igen starter hele møllen forfra – der må være noget om at kroppen arbejder bedst når man er tryg – hele aftenen og natten går med veer, vi er forbi Fødemodtagelsen, men bliver sendt hjem igen da jeg kun er 2 cm åben.

Lørdag morgen, stadig uden søvn siden jeg vågnede torsdag, ligger jeg på sofaen og har ondt som en i helvede, min mor kommer og tager over – bevares det er jo hårdt for babydaddy at man ligger der med veer 😉 – og jeg tror klokken er ca 13 da jeg får pustet at NU skal vi altså afsted mod Herlev Hospital !!

Jeg må indrømme at jeg intet husker fra Fødemodtagelsen udover at sidde i venteværelset og nå at tænke at det da er yderst pinligt at sidde der og stønne, indtil jeg husker og opdager at det samme gør alle de andre også 🙂

Vi kommer ned på Fødegangen efter undersøgelse på Fødemodtagelsen og her kommer en sød jordemoder og tager imod os.

Jeg har bedt om at føde uden smertestillende, men hun får alligevel lov at forsøge sig med nogle nåle og de såkaldte bistik – det tog lige toppen af smerterne.

Jeg får et lavement og kan afsløre at verdens mest uheldige cocktail er lavement og veer, for jeg ender ude på toilettet, skiftevis liggende og puste på alle 4 og siddende på toilettet – når endda at stå lænet op af min kæreste og få en ve, hvorefter jeg grinende må konstatere at jeg har skidt i bukserne – så er vi ligesom også ude ovre den barriere i vores forhold 😀

De næste timer går med veer, lidt lattergas og en meget tålmodighed jordemoder som blev ved at gentage at jeg skulle slappe af og sprede benene når jeg havde veer – jeg tror ikke jeg var den nemmeste samarbejdspartner i det projekt …..

Vi når til et punkt hvor min krop har været i veer i 48 timer uden søvn og er TRÆT – de foreslår derfor at jeg får noget morfin at sove på så min krop igen er klar, for på det her tidspunkt kan jeg slet ikke arbejde MED mine veer, kun MOD dem og det resulterer i at jeg får skubbet baby længere op istedet for ned. Jeg går modvilligt med til ideen, det er jo ikke det jeg ville, men omvendt så må man lytte til de mennesker som ved hvad de taler om, de har prøvet en milliard fødsler, jeg var ret så grøn.

Inden jeg skal have morfinen sætter de en måler på min mave, den viser lidt uregelmæssighed i babys hjerterytme og HER sætter panikken lidt ind, der er både læger og sygeplejesker samt jordemoder på stuen og jeg siger til jordemoder at hvis de har den mindste tvivl, så kører de mig bare ned og skærer mig op og får hende ud!!! Det søde personale får mig beroliget og der bliver kørt en måling på babys hoved – udfordrende er at ligge med en metaldims i sin huha imens man har en ve – der lærer man at bruge sit fokuspunkt 😀

Det viser sig at den maskine der måler udefra er lidt off og at lillefisen har det helt fint.

De tilkalder en jordemoder – Maria – som har lidt mere teknisk kompetence til at kigge på maskinen – og imens hun alligevel skal kigge på maskinen spørger hun mig om jeg har pressetrang – JA FOR HELVEDE det havde jeg haft et stykke tid, men efter min lavement oplevelse var jeg faktisk i tvivl om det var baby eller bum der skulle presses ……

Hun spørger så om hun må mærke på mig indvendigt når jeg har en ve og jeg tænker, det gør du bare, har jo lige overlevet den der metaldims midt i en ve, så hendes hånd skulle da blive det mindste problem – hun gør det og det viser sig at jeg er 9 cm åben når jeg har veer OG JEG MÅ PRESSE 🙂

Det betyder selvfølgelig at alle planer om morfin osv bliver skudt i sænk, for nu skal vi have baby ud!

Maria siger til mig at babys hoved lige skal have lidt hjælp udover en “kant” ? men det ordner hun og så klarer vi det sammen – tror aldrig jeg har været så lettet før 🙂

I samarbejde med det her fantastiske kvindemenneske og hendes kollegaer lykkedes det på kun 20 minutter at få min lille datter ud og op på mit bryst – den 21. Februar kl. 23.49 kom min lille Olivia til verden – KÆRLIGHED bum <3

Efterfølgende bliver jeg undersøgt og de her mennesker som jo knokler deres fødder ud af skoene og deres røv ud af bukserne, de formår bare at have et overblik og et overskud man fandeme skal lede længe efter og guider mig i mine første timer som mor.

Var min fødsel langtrukken ? JA

Var det hårdt ? JA

Gjorde det ondt ? JA, men man skal jo have en lille bowlingkugle ud fra et sted hvor der aldrig før har befundet sig noget i den størrelse – medmindre selvfølgelig at ens kæreste er vildere end gennemsnittet – så det kommer jo ikke som et chok.

MEN jeg gjorde det gerne 100 gange igen, for at føde et barn, at give liv og mærke det samarbejde med sin baby det er at få dem ud, det er uden tvivl den mest fantastiske oplevelse man som kvinde nogensinde kan få.

Jeg tror det handler om at være realistisk omkring en fødsel, at forberede sig så godt man kan, men alligevel være indforstået med at man skal igennem en proces man aldrig kan forberede sig 100 % på.

Jeg bliver helt misundelig når jeg ser højgravide kvinder, for jeg ved at de lige om lidt skal igennem deres livs rejse, en rejse som bekræfter at vi kan hvad vi vil og at vores krop er meget stærkere end vi giver den kredit for <3 <3

Hurra for kvindekroppen og hurra for de fantastiske mennesker som hver dag knokler for at give os den bedste oplevelse med at bringe liv til verden – Og tak til det dejlige personale på Fødegangen på Herlev Hospital, ikke mindst Maria <3 <3

Meyermors efterord:

Dejlig fødsel og gode tanker fra Dorte til alle jer derude. En lille note til det der med når hjertelyden dykker… Det lyder så farligt, når man ikke ved bedre.. Men en baby der ellers har haft en fuldstændig normal hjertelyd bliver ikke bare lige akut dårlig. En hjertelyd kan falde på mange forskellige måder og din jordemoder er trænet til at analysere hjertelyden, så hun kan opsnappe, hvis den begynder at indikere at baby opbruger sine ressourcer derinde.

I det tilfælde kan man sætte overvågningsudstyr på og køre en nærmere analyse på barnets hjerterytme og sammenhængen med veerne. Hvis man vurderer, at kurven begynder, at vise tegn på at baby er stresset, kan man tage en lille blodprøve fra barnets hovede, hvor man så analyserer iltningen igennem blodets pH værdi. Det er den undersøgelse Dorte fortæller om med et metalrør i vagina, hvor man får adgang til barnets hovede oppe i bækkenet. Her fra får man så et udgangspunkt, som man sammenholder med fødslens fremgang og udsigten til barnets forløsning i forhold til hele tiden at have fokus på, at barnet får godt med ilt hele vejen igennem.

De fleste længerevarende dyk retter sig på, at vi hundser lidt rundt med mor, så hun skifter stilling og måske trækker lidt ilt fra masken ned til baby. Kortere dyk kan være tegn på at navlesnoren ligger op af barnet og bliver klemt under veer, men der er vepauser med til at sørge for at baby iltes godt op igen inden næste ve.

Hjerteyden falder også gerne idet barnet trænger hurtigt og dybt ned igennem bækkenet og tilsidst i pressefasen, hvor barnet bliver klemt på vagus nerven som aflukker iltning. Dette er en helt normal fysiologisk del af fødslen og kan være rart at vide for de mænd, der står ved siden af og har alt for meget tid til at stå og studere hjerterytmemåleren.

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'