Vi føder for dårligt i forhold til hvad vi er skabt til..

Vores krop er designet til at føde. Det hele hænger på magisk naturlig vis sammen således, at når vores krop får optimale arbejdesforhold og “tingene” derinde spiller sammen, så kan kroppen åbne op og føre barnet igennem kvindens indre uden den store modstand. Og er der ikke fysisk eller psykisk modstand er der heller ikke grund til at det skal være så svært at føde.

Jeg overraskes meget ofte over, hvor mange der vælger at gå fuldstændig uforberedte ind til en fødsel.. Man fører lige hånden op foran øjnene og træder skridtet ud i det frie fald og håber, at jordemoderen, manden, heldet eller ens “høje smertetæskel” kan sikre een gennem fødslen og at man ender ude på den anden side med både bebs og hud på kroppen..

Desværre er der rigtig mange, der får slidt et godt stykke “overhud” af under en fødsel og kommer ud på den anden side med både fysiske og psykiske hudafskrabninger.. Kvinder som er kommer til kort overfor udfordringens størrelse, hvor fødslen bliver nærmere overlevelse end oplevelse og de har følt sig trukket gennem helvede ved håret.

Det kan selvfølgelig også ske selvom vi forbereder os. Min egen første fødsel var en af den slags og jeg havde ellers forsøgt at sætte mig ind i og op til fødslen .. så jeg klandrer ikke de uheldige, men ærgrer mig mere over, at det skal være sådan og at man tror man kan skærme sig ved at lukke øjnene for faktum.. Forberedelse er godt! Med forberedelse får man indsigt og forståelse for den rejse krop, barn, parret og aller mest kvinden skal igennem og med den kommer den viden der kan mindske at tingene falder uheldigt ud.

Faktum er, at det er et enormt krævende stykke arbejde at holde fokus under en fødsel. At holde sin fødekrop fri for indre modstand, så fødslens frie flow får optimale omstændigheder.

Det kommer altså ikke af sig selv. Det er de færreste, der bare kan tage den hjem på heldet.

En human fødsel med god fremgang og smertefrie vepauser bygger på tillid og kontrol. Tillid til dig selv og din fødsel. Og kontrol over dit samarbejde med fødslen.

Det kræver, at du har overvejet din mestring og dine muligheder, at du har klædt dig på med værktøjer, så du ikke pludselig mister grebet om dig selv, men kan holde fast i troen på dig selv -og din krop.

Begynder du først at tvivle, bevæger du dig ud på dybt vand.

Tvivl, sår angst, med angsten kommer spændingen og spændingen er direkte forbundet med smerteoplevelsen.

MEN DET ER IKKE MENINGEN DER SKAL GØRE SÅ ONDT AT FØDE.

Kroppen er så smart designet, at livmoderen er lavet af glat muskulatur. Det samme som vores hjerte. Det kan også arbejde i timevis uden smerte. Livmoderen er simpelthen designet til jobbet og den er bygget til at arbejde vores barn ud uden grund til stor smerte.

Livmoderen skal iltes og afspændes og du skal nulstilles mellem hver ve, så du ikke bygger ovenpå ved hver ve. For her kan det stikke af og stige alle over hovedet. Det der gør ondt er ophobet mælkesyre og affaldsstoffer som spænding holder på.

Når vi er i stand til at fjerne al negativt fokus fra vearbejdet, kan vi give slip og veerne kan få lov at gøre deres job, uden ophobning af affaldsstoffer. Så skal der også færre veer til for det samme arbejde og fødslen kan gå sin gang.

Det kræver teknikker og træning. Det kræver viljestyrke og mod. Og det kræver, at man tuner ind på den kanal, der hedder fødsel. Og indstiller sig realistisk til det arbejde der er foran en.

Det er ikke alt vi kan være herre over ved en fødsels vej, men vi kan have stor indflydelse gennem vores indstilling, parathed og viden.

Og så kan vi alle føde bedre..

-Som vi er skabt til det!

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'