En kvart brystvorte, en dødskamp og en tur på børneafdelingen… Min Ammekamp Part 2 fortsætter her

Mit store ønske var …… At amme mit barn..

Og amme det gjorde jeg!

Min Ammekamp beretningens første del finder du her

Hun var hårdt født.. Jeg var slemt tilredt (men den får I en anden gang). Hun var 9 dage over tid. Hun var sulten! Og jeg havde ikke sovet i flere døgn. Der var vabler på brysterne allerede på 2. dagen… Og hun suttede i et væk..

Jeg var bange for sutten! Forsagede flasken og modermælkserstatningen… intet skulle komme imellem mig og mit barns ammelyst..

Lidt paradoksalt, når man ser det sådan retrospektivt… for mit barn var så suttemoden at hun ville have suttet på ALT og havde jeg givet hende min albue, havde hun sikkert også formået at få mælk igennem den!

Mælken kom ikke.. brystvorterne blødte… barnet skreg, hvis ikke hun var påhængt mine bryster. Jeg græd, når det var.

Jordemoderen kom ind og beordrede mig søvn.. 3 døgn efter fødslen og jeg havde stadig ikke fået et par timers sammenhængende søvn. Mit barn var sulten og hun lå ved brystet og ventede på hver eneste lille bitte dråbe råmælk, der ikke nåede at tørre ud på den ensomme vej ud igennem mine stramme mælkegange. I sin ventetid stimulerede hun … og stimulerede og stimulerede…. Og mine vorter gik mere og mere i stykker…

Jeg blev sendt i seng. Faderen blev sendt ud og trave gange. De værste timer i hans liv. Med en grædende baby i armene. Jordemoderen kom og gav babyen modermælkserstatning og hun tog sine første 3 timers søvn. Da jeg vågnede til nyheden om, at man havde givet mit barn Erstatning uden mit tilsagn brød min verden sammen..

Følelserne uden på huden og smerten så dybt under.

Jeg fik suttebrikker og de tog noget af trykket og mælken kom.. Hello DOLLY! Glæden over at have jordens største B skål!!?! (stirrende emoti) faldt i takt med brystspændingens indtog. Man fandt mig mest i en let foroverbøjet position med meget lange lige arme under den varmeste bruser..

På 5. dagen kom vi hjem til vores lille Vesterbro lejlighed, lykkelige og møre med godt mod på det hele.. lige indtil næste amning. Og næste.. Hun sov ikke om natten den var stensikker… fra kl 22-05 ville hun kun amme! Og ve mig om jeg forsøgte at lægge mig lidt ned. Jeg indrettede mig i mit tortur kammer, i soveværelset.. i skæret af et par fyrfadslys, der brændte ud hen på natten, siddende op af en radiator, klar på at snige lidt søvn til mig, hvor det var muligt.

Lavede små dagbogs-sedler til faderen (der sov i stuen for at få søvn til kaptajns-udtjeknings kursus) Nu er kl. over 24 og vi er stadig ved godt mod, hun er vågen men græder ikke. 02.00 det går ok.. men hun har stadig ikke sovet 03.30 åh gud hvor jeg dog elsker hende, men hun ammer hele tiden! 04.00 jeg kan ikke mere. 05.15 vi har sovet en halv time.. håber hun snart falder i søvn igen.. Kys til din dag…

8 dage gammel, kommer der lidt røde plamager på de spændte bryster. Sundhedsplejersken kommer på besøg, babyen trives og tager fint på, på trods af ammevanskeligheder. Det er nok brystbetændelse. Vil jo helst undgå antibiotika, så forsøger at amme det ud.

10 dage gammel. alt er tåget.. mit barn har lige kastet mine dyrebare dråber og et stykke brystvorte op.  Giver hende lidt kamillethe og hun falder i søvn. Jeg har endnu ikke været uden for en dør. Mine bryster kan ikke pakkes ind. Føler mig fanget i hjem og krop. I fortsat amning eller ammestop, pest eller kolera. Begge vorter er sorte af sårskorper og den ene gaber i en dyb rille, hvor der mangler noget. Jeg græder. Telefonen ringer. Husker ikke samtalen før 4 uger efter, hvor fysioterapeuten igen ringer til mig for at tale om min 3. gradsbristning. Hun har ikke kunnet få mig ud af tankerne siden den dag, hun ringede og jeg græd og græd og græd..

Men den aften kom feberen..

To be continued……….

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'