Mig og min amning Part 2 Novas ammekarriere fra fuld tid, til deltid, til dagstid! (inkl. nat-ammestop)

 

På min solo ferie i Hong Kong fik jeg reflekteret en del over min egen ammekarriere og mine tanker om ammelængde, men der røg også lidt tanker ned omkring Novas ammekarriere. Det kommer her.

Nova har ammet godt!

Hun har fuldammet til 6 mdr og aldrig smagt erstatningsmælk, før vi introducerede aftenflasken, som en del af hendes aftenrutine, på hendes 6 mdrs dag. Det tog hende 3-4 mdr, før hendes kost gik over til at bestå mere af fast føde end mælk og det tog hende næsten op til et helt år, før hun rigtig fik fidus til sin aftenflaske. Ellers holdt hun sig troligt til sine bedste venner Amme og Amme. (Det var nærmest det første ord, hun fik over sine læber).

Men flasken vandt sit indtog og hun begyndte at få julelys i øjnene, når hun så sin aftenflaske. Det var kærkomment, da min mælkeproduktion ikke helt stod mål til pigens orale behov og det resulterede mange gange i, at hun lå og tør-ammede mig til den helt store guldmedalje..

Og det er IKKE min kop the skulle jeg hilse og sige!

Selvom jeg har elsket at amme min datter, var der også flere amninger, der begyndte at gå mig på nerverne.. Nætterne blev mere og mere urolige og der er altså ikke noget så frustrerende, som at blive tørammet om natten, når ens krop sover og smerte og tolerance tærsklen drosler ned!

Vi var i en ond cirkel. Hun blev simpelthen ikke tilfredsstillet af min produktions størrelse og kunne sagtens finde på at ligge og amme nonstop en hel nat.. – og jeg blev mere og mere irriteret. Men samtidig var jeg ikke sikker på, at jeg var helt klar til at stoppe natamningerne, da jeg vidste, at det skridt før havde taget livet af mine amning.

Da hun var 18 mdr kunne jeg mærke, at jeg var klar til at jeopardize min amning ved at sige farvel til natamninger. På det tidspunkt, følte jeg, at det ville være fint, hvis hun blev træt af det og selvafvænnede.

Jeg havde da arbejdet næsten et halvt år, med natarbejde ind i mellem, så hun var begyndt at vænne sig til at gå en nat uden bryst. I starten fik hun en flaske eller to om natten og ellers sørgede jeg de første mange måneder for at komme hjem og amme hende af, inden hun blev afleveret i vuggestue. Dette egentlig mest for at holde min produktion ved lige, men også fordi jeg selv havde behov for vores kontakt. På et tidspunkt begyndte hun at sove fra sine natflasker (når far var for lang tid om at reagere) Og så var det altså kun, når jeg lå ved siden af, at hun pattede løs og holdt os begge fra at sove godt.

At natamme et barn over 18 mdr er som at tisse i bukserne, når man fryser… Man tror, at det varmer og i det her tilfælde, giver mere søvn, men ak! Det har det med at gå præcis den modsatte vej! Jo mere mælk de får om natten… jo mere vil de ha… jo oftere vågner de og jo mindre søvn får man.. I gamle dage, da bebsen var lille, fik man måske nok lov at sove efter en amning.. men en stor bebs bliver bare overhovedet ikke tilfredsstillet af den lille smølfetår, man kan præstere 1,5 time siden sidste amning og så bliver amningen hektisk og vækker mere end den søvndysser… og så holder de sig til fadet og tilsidst sover de med patten i munden… og så bliver pat efter min mening til PJAT!

Så beslutningen tog nærmest sig selv og vi sprang ud i det.

Til at starte med fjernede jeg første opvågnings amning. DEN var vigtig! Så det galdt om ikke at være for træt og feks komme til at tro, at det var morgen eller i det hele taget slet ikke lægge mærke til at banditten hæftede sig på. Fik jeg afværget første amning, så sov hun meget længere før næste opvågning end hun feks. ville have gjort, hvis hun havde fået en tår mælk.

Når hun vågnede fik hun sutten og jeg vendte hende om og lå i ske med hende og trøstede hende lidt. Jeg gentog kærligt de samme sætninger: “Vi ammer når det bliver morgen skat, du er en stor pige, du ammer ikke om natten”. Jeg sov med en stram top og en sportsbh, så hun ikke blev alt for frustreret af min duft og kun med nød og næppe kunne få en hånd ind og nulre. Hun blev rigtig gal et par gange de første dage, men hun accepterede at jeg trøstede hende og jeg accepterede, at hun så nulrede sig til ro ( hvilket virkelig ikke er på min yndlingsliste) Der var en enkel dag, hvor vi gav hende en flaske, men jeg holdt fast i, at der ikke var babs om natten. Det tog ikke mere end et par dage ekstra med lidt småbrok, så var hun god igen -og begyndte at sove igennem!

Og mælken gik ikke ned, så det var rent Win Win! -Om dagen havde hun fri amning og det var hun meget bevidst om 😉

Den dag i dag, vågner hun stadig op ind i mellem om natten og efterspørger babs, men hun accepterer uden brok, ligger sig i arm og sover videre. Men der er også dage, hvor det enten glipper og jeg tror det er morgen kl 00.30!! Eller jeg vågner ved at hun allerede er på..  Og så bliver jeg mindet om HVORFOR det er at vi ikke natammer!!! for det giver altid bagslag!

Og så er der de dage, hvor jeg udnytter mit barn.. Der er nemlig ikke noget som en lille ammetår, hvis man ikke kan falde i søvn! Søvnhormonerne virker nemlig hver gang;-)

you give some you get some..!

———-

Hey har i husket at stemme på mig til Bedste Blog hos Børn i Byen? Det ville gøre mig glad, hvis jeg kunne give hende Tinderpigen lidt mere kamp til stregen! Nu er hun jo en af mine piger, så det bliver i familien, men alligevel -hun skal da ikke have det for nemt 😉

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'