Forskellen på jordemoderomsorg der er sparet og tjent.

Nattens vagt bød på en PROM til STIM. G1, 0P, GA 40+3. Ukompl. grav. VA kl 21. % veer.

Sagt med andre ord en førstegangsfødende med vandafgang, som skulle på fødegangen og have et vestimulerende s-drop.

Havde jeg nu været en underbetalt, nedslidt, udbrændt, stresset og travlhedsbelastet fødegangs jordemoder, så havde jeg højst sandsynligt taget parret med over på fødestue, kørt blodtryksmåling og temperatur af i farten og introduceret den kommende fødsel med et 250ml saltvands-lavement til mutti, imens jeg anlagde veneadgang og fik gang i vedroppet, så snart den skid var slået.. Far ville ikke vide, hvor han skulle gøre af sig selv, imens mor begyndte at vride sig på den hårde briks i det kolde overbelyste rum. Stemningen ville være præget af utilpashed og ydmyghed overfor “slagets gang”, for jordemoderen ved nok bedst og det er nok bare sådan det er.. at føde.

Mor ville hurtigt kapitulere overfor fødselskraftens overraskende styrke, da ubehaget ved rollefordelingen og angsten overfor det ukendte ville bygge ovenpå og forstærke hendes smerteoplevelse. Intentionen og ønsket om en medicinfri fødsel ville belaste stemningen yderligere, idet det bliver mere og mere tydeligt for kvinden, at hun på ingen måde kan leve op til sine egne forventninger og ej heller på nogen måde inkludere manden i hendes lille private helvede, der varmer sig op under hende og truer med at bryde ud i et flammehav over hendes skælvende krop.

Hun får snerret af manden og skulet til jordemoderen, der sidder med ryggen til og skriver, hvis hun da ikke farer ind og ud af døren og tager sig af andre nødvendigheder i hendes fortravlede arbejdsliv. Kvinden trækker sig ind i sig selv, manden går i et med tapetet og jordemoderen forsøger at ignorere hendes egen utilstrækkelighed.

3 ensomme sjæle.. faktisk 4. for fødselsdagsbarnet bliver ikke fejret på denne særlige dag. Der skal bare leveres, eksekveres og gennemføres.

Videre Ud Næste!

Epiduralen ville komme som en frelsende engel og redder i første omgang den tilspidsede situation. Parret får ro, hviler, mor kan igen samtale og måske endda have øjenkontakt, hvis altså ikke hun nåede for langt ud over kanten inden anæstesien fik tid til at kigge ind. Jordemoderen kan tage sig af andre ting og måske endda få tisset af og spist en bid mad… inden epiduralen kommer med sine mulige bivirkninger og det der først virkede, som en god varm brise, bliver til tis i et par kolde jeans på en frostdag…

For der er stadig ingen der værner om de gode fødehormoner, ingen der har tid eller overskud til at fremme fødselsoplevelsen, trygheden og tilliden, så den frelsende Epi ligger ovenpå et indre af adrenalin-lava, som truer med at bryde ud som en vulkan med indgreb til følge.

Blodtryksfald, feber, manglende nedtrængning, påvirket barn, caputelektrode, scalp Ph’er, læger og afdelingsjordemødre på stuen. Der skal træffes beslutninger. Skal der anlægges kop? Klip? eller køres direkte til kejsersnit?

Der trækkes og slides en baby ud. Først kommer barnet, så kommer blødningen, den fastsiddende moderkage og den store bristning.

SÅ må mor alligevel en tur på operationsstuen og far må fejre fødselsdag alene.

Det koster dyrt at spare forkert!

Havde jeg nu været en underbetalt, nedslidt, udbrændt, stresset og travlhedsbelastet fødegangs jordemoder.. så havde jeg måske taget den på rutinen og gjort det så godt jeg nu kunne, med de arbejdsforhold jeg nu engang havde og indenfor de retningslinier der nu engang var. Fødslen skulle vel nok blive sikker nok, men fødselsoplevelsen ville ikke være sikret og ej heller ville der være sikkerhed for en god start for det nye usikre familieliv.

Det ville koste dyrt både direkte i form af medicinske udgifter og inddirekte på det menneskelige plan og renterne kunne hænge ved langt ind i den traumatiserede familiedannelse.

Men nu er jeg heldigvis ikke nedslidt og udbrændt … endnu!

Og fødegangens tavle var ikke ved at vælte af fødende i kø.

SÅ vi kunne igår lukke af for weekendens travlhed, lukke døren bag os og fordybe os i vores egen lille fødselsbobbel.

Vi gjorde den kolde fødestue varm og hjemlig med en god lille introducerende samtale. Vi fik os en snak om forberedelse og forventninger. Vi lærte hinanden lidt at kende. Far kunne hente sin kaffe, flytte sin stol til sit foretrukne sted, sætte musik på, få styr på sengens funktioner og stuens andre muligheder for hans deltagelse. En snak om ikke at spørge men gøre.. – som man ville gøre derhjemme. Han fik styr på sit territorie og vi fik styr på vores roller. Mor fik ro på nerverne og vi fik talt lidt om udsigten til det vi skulle igennem.. Det her var vores fødsel, men mest af alt deres.. Og det fælles fodslag skulle først på plads.

Og så kom snakken om veerne.. for hvor var de henne?

Mon vi kunne lokke dem frem med Tryghed og Tillid og Tid -krydret med lidt jordemoder Tricks?

Min plan var 10 steps før vi sætter et S-drop:

1. En god hormon snak, hvad får man veer af?
2. Afspænding inden undersøgelse, for at mindske ubehag.
3. Vaginal eksploration med “kratten i hinder”,
4. + massage af livmoderhalsen inkl. hindeløsning
5. + lukken fostervand ud.
6. En 1/2 times gåtur inkl. kys og kram og kærlig snak om bebs og livet som familie
7. Et klyx -lavement
8. Et langt varmt brusebad inkl. kys og kram og kærlig snak om bebs og livet som familie
9. Vefremmende Rebozo
10. Vefremmende Akupunktur

og derfra kunne vi overveje om vi skulle sætte et drop…

Da vi var ved punkt 3 kunne jeg konstatere, at mor var 2 fingre åben med en lille smule livmoderhals tilbage. Det var et opmuntrende udgangspunkt.

Da vi var nået til punkt 6 kunne mor godt mærke noget murren i underlivet, der trak lidt op i lænden…

Da de kom tilbage for at gå i gang med punkt 7 havde mor veer med cirka 6 min interval og stigende styrke.

Efter punkt 8 var der gået to timer og mor havde nu gode veer med 5 min interval.

En time efter var hun 5 cm åben!

Vi havde veer! Og nogle gode nogen!

Rebozoen fik hun i stedet som smertelindring og Meyermetoden gav hende bedre vemestring, da veerne begyndte at spænde hende op.

Vi tryllede med lejring og varmepuder og far styrede lattergassens 3 indstillinger, så mor ikke behøvede at tage masken fra munden. Vi huskede på mobilisering og hydrering og lidt at spise og tissepauser til alle.. Veerne tog til, hun kom op og stå og vi hjalp hende med massage og sækkepuder og rosende og motiverende ord. Vi fandt forlængerrør til gassen, så den kunne nå til badekaret, hvor mor fandt vejen gennem de sidste centimeter. Karret gav en naturlig vesvækkelse lige inden pressefasen, hvor mor kunne hvile og endda smile lidt igen. Barnets hjertelyd lød stærkt og stabilt gennem hele forløbet og veerne fik vi rejst igen med akupunktur og papilstimulation. De fik ro på stuen ind i mellem det hele til at fordybe sig i hinanden og deres fælles opgave om at føde deres barn og de vidste, at jeg kun var et kald væk…

Behøver jeg sige at vi fødte godt og ukompliceret?

Behøver jeg at sige, at når det gælder fødeomsorg, er det der er sparet ikke tjent..?

Vil du læse mere om mine gode råd til fødsel så læs her:

Gode råd til at føde bedre

Vil du læse mere om naturlig igangsættelse så læs her:

Naturlig igangsættelse

Vil du læse mere om hvorfor det betaler sig at betale for at spare, så læs med her!

Ramt af travlheden – en beretning fra jordemoderen og den fødende.

Hvorfor fødselsforberedelse er hver en øremærket krone værd

Opråb er din jordemoder fit for fight

Min arbejdsglæde sidder i venteværelset og min lønseddel griner af mit slid hvor tror du jeg er om 5 år

I jordemoderens sko

Vil du læse mere om den gode fødsels betingelser så læs her:

Ville du gå ind i en mørk skov efter at have set en gyser?

Vil du læse mere om hvorfor det er nødvendigt at råbe op om jordemoderens arbejdsbetingelser så læs her:

Den Gode Fødsel bløder.. De gravide er gidslerne.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'