Bloggen gør mig godt..! (og sneak peak på kommende bog)

6 ord du bør lære dit barn som det første.

a4-886A6883(1920x1280)-sh

Novas sprog udvikler sig i en rivende fart for tiden og det er virkelig sjovt at se, hvordan hun udfolder sin personlighed igennem sproget. Hun definerer og afgrænser sig selv og tester omverdenen af og man kan mærke, hvordan vores forståelse af hendes ord gør hende stolt og en smule selvhøjtidelig. I starten var det enstavelses ord og lidt kreativ gætning fra vores side, der gav hendes succesfølelsen, men nu er hun blevet rimeligt velkørende udi sætninger og følelsesliv og det giver hende en hel ny magt.

Hendes yndlingssætning for tiden er “Nova STOR pige” og det svarer hun, når hun bliver spurgt til hendes navn og så er man faktisk ikke i tvivl om, at hun virkelig er ved at blive en rigtig stor pige..! Når vi hygger i sengen eller sofaen kommer sætningen “kom her ned til mig” og så er man velkommen til at lægge sig i arm hos hende.. – den store pige… Den anden dag svarede hun en mand, der spurgte, hvor gammel hun var.. DO ÅR!!! Og ja det er hun faktisk lige om lidt i slutningen af denne måned. Hvor hun har det fra ved jeg ikke! Nova har bare fart på sproget og det er helt tydeligt at hendes interesse for sproget kommer sig af vores reaktioner og interaktioner.

Jeg har tænkt lidt over hvilke ord, som har været med til at definere Nova og styrke hende til at have ordets magt i sin lille spæde mund.

BOMBOM

BOMBOM har klart været et af hendes aller første funktionelle ord. Vi kalder ikke en lort for en lort denne gang.. jeg er simpelthen blevet rigtig træt af at høre på det ord med de to store, så jeg initierede Bombom og Nova tog det til sig og fik stor begejstring, når hun kom og fortalte, at der var leveret. Jeg ved ikke, om det er et nemmere ord at sige, eller om hun bare er den renlige type, men i hvert fald var det et af hendes første ord (sammen med Søster og Billiam og Baar) og ordet har været med til at give Nova magt over sine bleskift. Hun har følt sig forstået og kunne med ordet få os til at foretage en handling, som hun foranledigede. Det var den spæde start på forståelse af sprogets funktion.

STOP

Med ordet STOP fik Nova mulighed for at afprøve sin egen autoritet og sine grænser omkring sin person. Jeg glemmer ikke første gang hun smed et håndtegn op foran mig og sagde STOP med øjne, der skulede under rynkede øjenbryn. Hun havde været fræk og utidig og forsøgt at rive mig i håret og jeg havde ignoreret hende lidt først, men skulle lige til at reagere, da hun sagde STOP! “Okay.. sagde du lige stop? Okay så stopper mor” sagde jeg.. Næste gang hun var ude på ballade lavede jeg den omvendte – og hun accepterede! Det var et enormt brugbart ord i en børneflok på fire. Og vi passede godt på at de store respekterede hendes STOP. Men også i vuggestuen blev ordet respekteret og gav myndighed. (jeg tror det kom deroppefra og højst sandsynligt mest fra de andre børn TIL Nova;). Nova bruger ordet, hvis en leg bliver lidt for vild eller skræmmende eller hvis man ikke lige helt forstår, hvor hun vil hen med sin leg. Føler hun sig drillet, feks når storebror ikke vil dreje stolen den rigtige vej, kan hun finde på at toppe den op med sætningen ” du ødelægger mig”.

KED AF DET/GLAD IGEN

En dag begyndte hun på sit “Nova KED AF DET” i en leg og hun fulgte det op med et meget tydeligt kropsprog. Vi legede med. “Nåååår er Nova ked af det? Skal du trøstes? Lille skat kom op til mor og få en krammer.” Og så blev Nova GLAD IGEN. Nu kan hun finde på at bruge ordene til at understrege sig selv. Og tro ikke at hun leger med, hvis du lige har lyst til at se hendes lille søde tudefjæs med sætningen ” er Nova ked af det?” – for svaret kommer prompte NEJ Nova ER GLAD ! Og så er hun videre.. indtil det bekommer hende at bruge sit ordforråd igen.

UNDSKYLD

Jeg er begyndt at lære hende at sige UNDSKYLD. Det er kun i det små, at jeg har foreslået hende at sige undskyld, feks hvis hun kom til at sætte af på mit hår eller lign, hvor hun var i godt lune i forvejen. Det er et godt ord at kunne. Det er både rart at modtage og være i stand til at give en undskyldning. Der er gerne forløsning bag ordet. Rent bord og så videre. Det kan man godt have brug for som en lille ny personlighed, der bevæger sig på kanten ind i mellem.

Den anden dag slog hun sin søster i hovedet. De sad ellers lige og havde en hyggelig legestund, men Nova fik en anden agenda og den indebar en løs håndryg. Et AHARH! og et AEAE! plejer ellers at få hende på rette kurs, men her slog hun bare igen og søster begyndte at føle sig forulempet af den lille elskling..  Jeg lod min hånd falde fladt ned over Novas hovede og lod den hvile over hendes ansigt, så hun kunne føle en afart af hendes egen kost.. Ikke en handling, der gjorde ondt, men heller ikke en behagelig følelse.. jeg trak hånden væk og prøvede at tale til hendes fornuft, men hun gav sin søster en 3. omgang råt for usødet!

NOVA!

jeg kiggede hende hårdt direkte i øjnene og overvejede min videre vej… Hun holdt trodsigt min øjenkontakt og aflæste mit ansigt. Så toppede hun lige mine sure bryn op med et næsten usynligt ryk frem og en ekstra notch up på neanderthalerfjæset med et lille hvæs.. så knækkede filmen for mig og jeg brød sammen i et kæmpe fnis. Jeg trak hende ind til mig i et stort kram og hun grinte med. Søster kunne heller ikke lade være med at grine, men sagde også  “moar så lærer hun det jo aldrig”.. Jeg kiggede på Nova og sagde ” det er rigtigt skat, du skal være sød ved din søster” Så kiggede den lille abe på sin søster og jeg kunne næsten se det gippe i hendes lille hånd… inden jeg nåede at tænke hvad mit næste skridt ville være (højst sandsynlig afledning) sagde hun…

UNDSKYLD! ….. !

Altså helt af sig selv! Min lille prut fandt simpelthen ordet frem, der løste situationen… Søster tog imod undskyldningen og vi kvitterede med en rigtig hygge mosler- pudekamp. (og mor fik tørt øjnene<3)

HJÆLPE MIG

Jeg ved ikke noget værre end børn, der desperat forsøger at få deres forældre til at gøre noget.. og bare bliver tiltagende mere og mere vedholdende og højlydte… jo det skulle da være de forældre, der ikke er responsive over for det, som deres børn forsøger at få dem til..

Ærligt! det er sgu svært at rejse sig fra sofaen efter en lang arbejdsdag eller efter aftensmaden, hvor man bare trænger til at få benene op… og der er også bare tidspunkter, hvor man ikke orker at blive hundset mere rundt med, men kommer den lille bandit og topper sit skubberi/hiveri i min arm op med et “HJÆLPE MIG” så er der næsten ikke det, hun ikke kan lokke mig med til..

Jeg har flere gange oversat den slags hysteri med et “Okay så vent lidt… kan du sige MOAR KAN DU HJÆLPE MIG?” og så hjælper jeg hende… Og nu har hun helt styr på, hvordan man får mor med ned på legeværelset og hjælpe med at få fat i legetøjet… Nu mangler hun bare at finde nøglen til at få mig til at lege med…. hvis der er nogen der kender en genvej til at få en inspirationsløs ukreativ mor til at holde legefokus i mere end ti minutter, så må i endelig sige til…

Og her kommer Nova’s nyeste skud på sprogstammen måske fra.. Den kom frem, da hun var ude og gå med farmor i weekenden… eller det vil sige farmor gik og Nova hang på hendes arm….

for..

“JEG GIDER IKK” sagde frøkenen…

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bloggen gør mig godt..! (og sneak peak på kommende bog)