Året der gik.. Når livet skal leves forlæns men forstås baglæns..

Når man ryger på andet end på røven ned af trapperne…

Indlægget er sponsoreret og lavet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse

Indlægget er sponsoreret og lavet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse

Det har været en hård Flyttedag!

Den sidste uge har stået på at organisere og pakke ned, så godt jeg nu kunne, for jeg var også lige 5 dage alene med babyen OG havde vagt i weekenden, hvor jeg jonglerede en vagttelefon, døgnkald, to fødsler og mit barns emotionelle balance.. sidstnævnte godt hjulpet på vej af overnatninger hos farmor (med og uden mig).

Det er lykkedes det hele..

..og nu sidder jeg her på sofaen efter en flyttemarathon af rang, kun afbrudt midt på dagen af et par store børn, der skulle hentes i lufthavnen, efter hjemkomst fra Hongkong og en mere der skulle hentes i vuggeren og en sidste som farmorfarfarne nappede. Man lærer at jonglere i sådan et cirkus her..

Vi har knoklet! Og er helt mast i bund. 40 kubikmeter habengut har skiftet adresse fra 3. sal i KBH K til en lys stuelejlighed på Islandsbrygge.. 2 flyttemænd, 1 ven og så os…!

De store gik hurtigt omkuld, men den mindste har skruet lidt op for putteroderiet her i … roderiet… Jeg havde en deadline på dette indlæg, så vi måtte splitte op halvvejs og lade farmand overtage, så jeg kunne få lov at sætte mig til tasterne…

Jeg skal fortælle jer om mine rygestop og om Kræftens bekæmpelses nye initiativ til hjælp til graviditetsrygestop .. men lige nu har jeg aller mest lyst til at lukke øjnene og liste ud og nappe en grøn mistral på min nye terasse..

For sådan var rygning en gang for mig.. noget jeg styrkede mig på! Og lige nu kunne jeg godt bruge lidt styrke.. og mod! – til at skrive om min røgkarriere.. for faktisk er den ret privat.

Men det gode er, at jeg er for træt til at bekymre mig om noget som helst, så here we goes…

Jeg gik i 9 klasse, da jeg bestemte mig for at ryge.. Jeg havde købt en ti styks grøn look og sad sammen med en veninde i omklædningsrummet i skolens sportshal og tændte den første cigaret.. Den smagte af H! til.. og det samme gjorde de næste mange cigaretter.. selvom jeg blev både svimmel og utilpas, så fortsatte jeg med at prøve det af ind imellem, i det skjulte.. for det gav mig et eller andet.. noget udefinerbart.. jeg følte mig trodsig og egenrådig og jeg følte, at de voksne kunne rende mig med alle deres regler og skælden ud.. jeg gjorde, hvad der passede mig! …

Jeg husker egentlig ikke, hvornår jeg begyndte at ryge mere fast.. det var i starten mest til fest, at det blev prøvet af, men den sidste del af gymnasiet var der flere perioder, hvor jeg røg fast måske 5 stykker om dagen og senere, da jeg flyttede hjemmefra, blev det til noget mere. Men jeg gjorde det stadig hemmeligt for min familie. Jeg ønskede ikke, at mine mindre søskende og min farmor skulle vide, at jeg røg, for jeg var faktisk lidt flov over det.

Den dag i dag tror jeg faktisk ikke de ved sandheden om mig og mine cigaretter.

I tyverne forsøgte jeg flere gange at kvitte røgen, men jeg var fanget.. røgen havde sat sig fast i mig og var udover at være en form for krykke, når jeg var stresset eller ked af det også blevet en god ven.. en fandens ven. Det var et ambivalent venskab. Jeg hadede og elskede det på samme tid. Afhængighed var et svaghedstegn for mig, men den lille hvide pakke var blevet en selvstændighedsfølelse og også forbundet med hygge og lykkehormoner. Jeg var sjovere, når jeg røg.

2 måneder før min første graviditet stoppede jeg 100%.. vi havde talt om, at vi en dag skulle lave en baby og jeg ville bevise overfor mig selv, at jeg kunne kvitte smøgerne for en baby. Min tanke var at holde pause i 3 måneder og så stoppe igen, den dag vi skulle igang med at lave en bebs. Men pludselig var jeg gravid..

…og det var IKKE planen!

Jeg var 25 og netop gået på deltid, som stewardesse for nu skulle jeg videre med min karriere. Jeg skulle være pilot.. men det skulle jeg så ikke.. jeg skulle åbenbart være mor! Hormoner og følelser fløj rundt i min gravide krop og jeg havde allermest brug for at storryge mig væk fra alt virvaret i mit hovede. Mit rygestop havde været en illusion, for jeg skulle jo bare holde 3 mdr! -men nu var det jo en anden langt mere alvorlig sag og jeg savnede mine små venner.

Graviditetssårbarheden var en hård udfordring for mit rygestop, men jeg slavede mig igennem. Jeg havde ikke for alvor kunne kvitte smøgerne for mig selv, men nu var det for en anden.. for mit lille spæde råmateriale af en baby i min mave.. !

Jeg klarede det. Og var pisse stolt af mig selv. Med graviditet og amning i et år, nåede jeg så langt væk fra røgen, at jeg aldrig troede den ville komme tilbage, men som tiden gik fandt festcigaretterne ind i mit liv igen..

Et par år efter skulle vi have barn nummer 2 .. troede vi.. men det var en mola graviditet.. i 14. uge fandt vi ud af, at der ikke var nogen baby, men en aggressiv moderkage.. og så begyndte jeg at ryge igen… Da sorgen over tabet havde lagt sig, var jeg bare pissed over næsten 4 mdrs spildt arbejde, kvalme og manglende socialliv.. Så kunne det sgu også være lige meget!

Et halvt år efter var jeg gravid igen og måtte igen sige farvel til cigaretterne.. Jeg røg en sidste cigaret og krøllede symbolsk pakken sammen. Der var ikke nogen vej udenom. Jeg havde gjort det før og måtte gøre det samme for ham her.. selvom jeg havde svært ved at tro på, at han var kommet for at blive og derfor følte mig endnu mere ensom og ude og skide med mit rygestop..  Så gjorde jeg det for mit barn og jeg stred mig igennem og ud på den anden side igen, hvor jeg håbede, at det denne gang ville være for good!

Efter endnu et års barsel var jeg på den igen..

Jeg lavede en rygepagt med mig selv.. Jeg skiftede mærke til de små halvpatetiske mistraler, så røg lidt af charmen ligesom.. og så lavede jeg regler! Jeg måtte festryge indtil den dag, jeg røg flere dage i træk, så skulle jeg stoppe i minimum 2 mdr igen.. Det blev min måde at holde styr på rygesituationen.

Sådan gik der et år med yoyo-rygning indtil jeg tilsidst accepterede et dagligt forbrug på 1 cigaret. Jeg havde fået diagnosticeret For Lavt Stofskifte – en sygdom, som paradoksalt nok, kan udløses af rygning, men som jeg også følte gav mig forøget lyst til at ryge..

Som en bullimiker har det med mad, havde jeg det med cigaretter.. Røg den ene daglige cigaret efter børnene var lagt.. nød den i nuet og fortrød den bagefter. Børstede tænder og vaskede hænder som en OCD plaget neurotiker.. men kunne alligevel ikke give slip. Den ene cigaret om dagen kunne jo ikke gøre så meget, når man alligevel boede i Hong Kong, hvor forureningen var så slem som at ryge 10 cigaretter om dagen..

Jeg havde mange gode undskyldninger.

Over årene holdte jeg det nede og havde også flere rygefri perioder, men endte altid det samme sted igen. 1-2 cigaret på daglig plan og flere ved festlige lejligheder.

I 2013 fik jeg en ny type medicin til min stofskiftesygdom og med den stoppede min rygetrang. Jeg var røgfri og havde ikke den mindste trang. Sikken en lettelse!

Men så kom maven med Nova… og jeg må indrømme, at den har været den sværeste af dem alle… For her var jeg faktisk røgfri inden jeg blev gravid, men gik direkte ned og købte en pakke cigaretter, da jeg havde set de to små uønskede streger. Og så kom alle undskyldningerne virkelig frem… Jeg havde jo ikke ønsket flere børn.. Jeg kæmpede en hård indre kamp med mig selv om blot, at nå frem til erkendelsen og accepten af graviditeten og jeg var faktisk rasende over igen at blive frarøvet min frihed og selvstændighed. Min egenrådighed og mit trods blussede op og jeg overvejede stærkt at ryge i smug!

..altså i smug for alle andre undtagen mig selv, min baby og min samvittighed…

Det gør sgu lidt ondt at skrive det her..

og jeg går lidt i stå.. og vender tilbage til min historie lidt senere..

For vi har alle forskellige grunde til at gøre, hvad vi gør.

Vi ved alle, hvad der er rigtigt og forkert. Vi VED GODT, at det er skadeligt at ryge. Vi VED GODT, at baby ryger med derinde… VI VED GODT FOR FANDEN DA!!! at det minimerer ilttilførslen til baby, så de kramper sig i ubehag og deres krop prioriterer den begrænsede ilt til de indre organer og derfor produceres en mindre baby, med mindre lunger og mindre af det hele.. VI VED DET JO GODT IKKE… og alligevel er der nogle, der føler, at de ikke har et valg.. at afhængigheden og sårbarheden har overtaget. Og for nogle er rygning det mindste, de har at kæmpe med og så er der umiddelbart ikke noget valg.

http://www.cancer.dk/roegfribaby/video/

Rygning i graviditet er et tabu. Det stigmatiseres og lever ofte sit liv i det skjulte. Men jeg kan fortælle jer, at det findes i alle samfundslag og aldre.

Vil du se en rigtig god video med, hvad en jordemoder tænker, når du kommer og har brug for hjælp til et rygestop så se her.

http://www.cancer.dk/roegfribaby/video/

Der har ikke været meget hjælp at hente til de gravide, der ønsker hjælp til rygestop og med hospitalernes spareprogrammer er det kun blevet værre. Derfor blev jeg meget glad, da jeg hørte om Kræftens Bekæmpelses initiativ for gravide rygere.

“Kræftens Bekæmpelse vil bryde tabuet for gravide, der ryger, og lancerer hjemmesiden Røgfri Baby. Målet er, at mere åbenhed om rygning under graviditeten vil støtte den kommende mor til røgfrihed og bane vej for et liv uden røg for barnet. Røgfri Baby er ikke en skræmmekampagne. – Vi er her for at støtte og hjælpe, ikke for at pege fingre.”

Kræftens Bekæmpelse har lavet en hjemmeside, med flere veje til røgfrihed, med både Xhale, E-kvit og Stoplinien og de gode youtube videoer med fortællinger fra andre, der har været i samme båd. Se Louises ærlige fortælling herunder.

De har også lavet en konkurrence, hvor du frem til d. 13/2 kan fortælle om dit rygestop og være med i lodtrækningen om både barnevogn fra STOKKE , autostol fra BRITAX og gavekort til BABYSAM.

link til konkurrence

skaermbillede-2017-01-28-kl-01-49-21

Min egen rygestophistorie vil jeg slutte her, med et oprids af hvad, der konkret hjalp mig til at droppe cigaretterne.

Ved de to første graviditeter var rygestoppet hængt op på barnets behov. Det gjorde det simpelthen nemmere at stoppe for mit barns skyld end for mit eget. – Det tror jeg mange gravide rygestoppere læner sig op af.

3. gang var det en lidt mere kynisk kalkulering af barnets tilstand, når det kom til verden, der gjorde det for mig. -Ville jeg byde det et rygestop, som jeg ikke selv havde kunne tage? Når jeg nu havde haft svært nok ved at tage graviditeten til mig, så ville det nok ikke gøre det nemmere, hvis jeg fik en irritabel abstinens bebs. Jeg røg et par cigaretter og så røg pakken samme vej som sidst. Jeg måtte tage kampen op igen.

Jeg kunne godt have brugt et støtteforum som det Kræftens Bekæmpelse har lavet her.

skaermbillede-2017-01-27-kl-23-05-07

Alle 3 gange oplevede jeg, at det var den første måned, der var svær. Derefter fyldte afsavnet ikke mere. Her er nogle af de ting der hjalp mig igennem.

  • Når jeg fik rygelyst spiste jeg en zulu menthol lakrids, børstede tænder eller tog et menthol tyggegummi. – så vidste jeg, at røgen alligevel ville smage forkert og ikke give samme tilfredshedsfølelse.
  • Jeg gik lysten ud af kroppen med en gåtur eller andet fysisk fokus.
  • Jeg arbejdede med at få nye selvstændighedsassociationer.
  • Jeg ønskede mig mere omsorg fra min mand.
  • Jeg forestillede mig følelsen bagefter cigaretten, lugten og ubehaget, pulsstigningen og hjertebanken.
  • Jeg lovede mig selv en gave.

Kommenter hjertens gerne til indlægget i kommentarer herunder og kom gerne med dine råd og erfaringer. Jo mere vi tør tale om det, jo nemmere bliver det for andre at gå samme vej!

Nu vil jeg trykke udgiv!

Og så vil jeg holde fast i følelsen af, at jeg har været sej og lade være med at flove mig over min kamp med røgen..

 

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

3 kommentarer

  • Joy

    Åhhh du er så skøn og så befriende at læse din blog. Tak for din ærlighed og ligefrem måde at skrive tingene.
    Det kunne have været mig det skrev det indlæg og sikkert mange andre af os rygere og ex rygere – had/kærlighedsforhold er perfekt beskrivelse 😉
    Jeg har Selv røget siden jeg var 14 – hadede det i starten men blev ved og elskede det.
    Da jeg var 25 gad jeg faktisk ikke mere og stoppede. Det var faktisk ikke så slemt og holdt det et helt år. Men så startede jeg lidt som festryger igen (gode undskyldninger kan man altid finde) og så gik det et halvt år så begyndte jeg rigtigt igen.
    Da min mand og jeg kom til den erkendelse, at hvis vi skulle have børn så var det gennem fertilitetsbehandling (icsi) vidste jeg det var slut med de smøger og jeg stoppede 3 mdr inden vi skulle igang. Det var benhårdt men med fokus på vores store drøm og gennem min træning lykkes det.
    Lykken var stor da vi blev gravid i første forsøg. Men til en scanning i uge 10 blev det desværre konstateret at hjertet var stoppet med at slå og det slog benene væk under mig. Jeg gik direkte ned og købte et pakke og røg min sorg og nedtrykhed væk – det var så uretfærdigt det hele og så kunne det også være ligemeget. Jeg gav mig selv en deadline et par måneder og så måtte det stoppe igen. Vi skulle i gang med nyt forsøg og smøgerne skulle væk.
    Denne gang var det ikke slemt og til vores store lykke blev vi gravide igen og fik min dejlige søn.
    Det var dog en hård start da han ankom – amningen gik hurtigt i vasken, jeg følte at græd og var utilfreds hele tiden og der var mistanke om refluks. Sys ikke det lignede det glansbillede jeg havde tegnet i mit hoved og en lille stille bebs, der sov, smilte og spiste – så når lillemanden sov var min flugt at tænde en lille smøg og sidde og nyde stilheden bare et øjeblik.
    Nu hænger jeg sørme i den igen – mig som aldrig skulle starte igen. Typisk!
    Men ny deadline nyt mål – om en måned skal det være slut og denne gang “for good”. Til efteråret skal vi give vores fryseæg et forsøg og min dejlige lille søn skal ikke vokse op med mor der står uden for at ryger 😉 kan jeg holde den denne gang – ja det må tiden vise – men motivationen er der dobbelt i forhold til min søn og ønsket om lillebror og lillesøster. Men tror aldrig, som dig, at tanken om lige at liste ud, på en hård dag, og tage et “sug” forsvinder – en gang ryger altid ryger i tankens sind 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Tak for din dejlige besked og beretning Joy! Og held og lykke med det hele! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for et godt indlæg 🙂 Åh jeg kender problemet… Startede med at ryge da jeg var 19. Rimeligt dumt at starte så sent… Stoppede begge gange jeg blev gravid. Med min første røg jeg lidt da jeg ammede, men med lillebror røg jeg først i efter amningen. Skammer mig over jeg ryger hver dag – for jeg røg i igen. Nu bliver jeg 30 næste måned og der skal det være slut. Har nemlig læst flere steder at kroppen kan nå at blive røg-skaderne kvit hvis man stopper ved de 30 år.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Året der gik.. Når livet skal leves forlæns men forstås baglæns..