Da hønsehuset brændte og En forældre-fri dag!

Læg trykket forskelligt og se de to betydninger i dette indlægs overskrift og du har essensen af vores dag i dag..

Vi har holdt forældre-fri-fridag.. altså ikke tænkt eller planlagt, men set retrospektivt tænker jeg, at det er det der er sket..

Men historien starter først her..

Da hønsehuset brændte.

Det startede med Påskefrokosten -den årligt tilbagevendende begivenhed, som har det med at stikke helt af! I år var ingen undtagelse! Festen startede kl 13 og den første snaps blev hapset kl 14! Og derfra er der ingen der ser sig tilbage..

I år havde vi ikke kunne afsætte børn til bedsteforældre, så opgaven blev bestilt hos storesøster til en 50’er i timen. Hun får normalt ikke penge for at hjælpe til, men det her var et rigtigt babysitter job -og selvom hun tjener mere i sit efterskole-job hos Bruun og Stengade, så var hun tilfreds med opgaven og glædede sig faktisk til det.

Jeg sørgede for, at der var kødsovs i gryden og penge til at hente flødeboller og så stak vi af uden at se os tilbage! Fantastisk evne, der kommer med alderen eller antallet af børn tænker jeg.

Og sikken en fest! Der var knald i den røde gummibåd og både ild i hønsehuset og hele og halva der gik.. (ref. Til diverse drukviser).

indtil den ikke gik længere…

 

Klokken ca 21, imens jeg står og snapper mine overraskende succesfulde cigaretkast fra hånd til mund og lander den to gange i træk.. og føler mig rollin’… (se evt min insta meyermorblog) ringer en desperat storesøster …. Bossen har fået bræksyge!

Alt var ellers gået SÅ godt mor!

Og hun havde spist godt og de havde klaret en bombom og hun havde sågar fået puttet hende.. men den lille fis havde talt om at hun havde ondt i ryggen.. storesøster løfter hende op og der kvitteres med en eksplosiv opkast i skødet på søs…

Behøver jeg fortælle, at jeg blev meget ædru meget hurtigt? Og at jeg var hjemme i løbet af nul komma fem! Først taler jeg dog lige søster ned til rolig vejrtækning og får dirigeret dem ind foran fjernsynet indtil jeg er fremme.

“Mig har brækket mig i sengen, på gulvet, i håndvasken og i stuen” siger den lille mus, da jeg endelig får hende i mine arme..  vi får lagt rent på sengen og jeg putter min store dejlige dygtige datter.. “mor kan du huske, at jeg sagde til dig sidst Nova var bræksyg, at jeg ikke fattede, hvordan du kunne klare det” ja skat.. og nu har DU klaret det! Jeg er så stolt af dig min lille skat. “Jeg var altså også lige ved at kaste op selv” sagde hun inden hun talte dagens løn og lukkede sine trætte øjne.

Storebror følte sig også skidt tilpas, så han røg med ind i sengen hos mig, hvor jeg kunne holde øje med dem begge. Så var det bare at krydse fingre for en mild nat….

Et par timer efter kan jeg stå op og åbne døren for min mand. Han er mere død end levende.. Og måske lige nu den mest faretruende brækbombe.. så han bliver installeret på sofaen med en badebalje foran sig.. han snorker i det øjeblik hans hovede kommer under hjerteniveau..

Jeg kan mærke min mave.. på den der måde man ikke skal kunne mærke den på..

6 timer efter vågner jeg… åh nej.. det er MIN TUR!

Jeg var slet ikke så fuld, at det der er ved at bygge sig op i min mave er iorden.. fuck fuck fuck… magter det ikke!

Bliver totalt tudefrans, når det bygger sig op og udsigten til en gang opkast synes uundgåelig.. hvad fanden sker der også for at det også kommer ud af min næse???

Jeg går hvileløst rundt. Vækker manden og snakker mig desperat væk fra tanken om hvad der venter.. min mave siger nogle faretruende våde lyde.. jeg spiser et æble.. tygger febrilsk hver mundfuld en million gange i en stille tanke om at revet æble vist er godt for noget.. der er ingen vej uden om.. samler mod og går mod toilettet.. manden snorker igen inden jeg har forladt stuen..

I det øjeblik jeg ser toilettet vender mine tarme sig rundt og tager ladegreb.. jeg når lige at fatte, at det er bunden, det vil igennem før jeg ser mig selv sidde, som en hvis komiker i en Dum Dummere film.. overrasket over kroppens evne til at lukke vand ind i tarmsystemet og ganske lettet over, at “det bare var det” rejser jeg mig op, blot for at blive knækket forover af en mavesæk, der nu mener, at det er dens tur til at lege ..

Bum!

Det var forhistorien..

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'