Solcreme er ondskaben selv..

I hvert fald hvis du spørger mange børn i 2-5 års alderen.

Nogle gange skulle man faktisk tro, at børnene kæmpede for deres liv i kampen for at undgå den forfærdelige indsmøring.. Og jeg forstår dem faktisk godt! For der er da heller ikke noget værre end at blive klistret til og rende rundt med et tykt hvidt lag fluepapir over hele sin krop… Og da slet ikke et sted som på stranden, hvor man kan være helt sikker på at både sand, chips og lange hår bliver indfanget i den klistrede hud.

ADR!

Og jo mere de kæmper imod jo større er risikoen for, at de rent faktisk også får noget i øjnene og så bryder helvede faktisk ud og jorden går under!

Det er et lille liv de små har og der er ikke langt fra himmel til helvede i deres referenceramme, så en omgang dødelig indsmøring er jo værd at kæmpe imod, som gjaldt det livet!

Men hvad gør man så, når man ikke vil have sit barn svitset i solens skrappe UV stråler…?

I dag blev jeg spurgt om, hvad jeg ville gøre med en lille solcreme- nægter, da mor helst ikke ville ud i tvang..

I min optik er tvang ikke så negativt, som det kan lyde. Der er mange ting, som vi bliver nødt til at tvinge igennem og jeg tror, at det giver børn en tryghed at vide, at forældrene i sidste ende bestemmer og udfører deres vilje. Nogle ting er bare ikke til diskussion og en barnehjerne kan ikke altid vide, hvad der er bedst for den selv, så der må vi vise vejen.

Det er i min optik ikke selve tvangen, der er skadelig, men mere, hvordan vi håndterer at udføre den. Hvis man feks ignorerer eller underminerer børnenes følelser under tvangen for bedre selv at kunne gennemføre den, mener jeg, at man kører på et sidespor..  Man kan godt respektere barnets følelser og udføre en lidt mere konstruktiv form for tvang, men så skal man kunne rumme at være i den ubehagelige situation. Er det tandbørstning, medicin, sikkerhedsituationer eller solcreme, så må vi lære vores børn at gennemgå tingene også selvom det er ubehageligt.

Jeg tror jeg ville…..

Jeg ville starte med at lade mit barn være med i processen og feks vælge, hvilken en af skuffens solcremer det skal være. Måske ville vi lege lidt solcremetester og finde ud af, hvad for en hun bedst kan lide. Så kunne hun få lov at smøre mig godt til, hvis det var noget.

I ansigtet ville jeg klart bruge en solstift og måske lege “læbestift” med den og drille lidt på næsen osv- men virkelig passe på, at hun ikke får noget i øjnene.

SÅ ville jeg spørge om jeg må smøre hende ind.. og fortælle, at hun altså BLIVER smurt og hun kan selv bestemme om, det skal være på den gode måde eller den dumme…

Så ville jeg bruge lidt tid på at tale til den store pige i hende og forsøge at overbevise hende om, at hun gerne vil smøres ind og at det er hendes egen ide.. Og endda nå frem til noget med “er du ikke sød at lade mor smøre dig ind og hvilken arm skal vi smøre først”.

Hvis det ikke lykkes vil jeg gøre kort proces på en hurtig indsmøring over hele kroppen (minus hovedet som allerede er fixet med stiften). Først vil jeg sige, at jeg godt ved, at hun ikke kan lide det og bliver ked af det og jeg lover jeg gør det hurtigt og trøster hende bagefter. Jeg vil holde hende fast og få det overstået. Denne del skal bare gå hurtigt.

Bagefter vil jeg kramme hende, til hun er kommet sig  og anderkende, at hun ikke kan lide det. “Øv dumme solcreme” Vi kan ikke lide den… Os mod den..

Næste gang vil jeg spørge hende, om hun tror, hun skal græde lidt, imens mor smører ind og at det er ok, hvis hun gør, for jeg skal nok trøste hende bagefter. -Det er virkelig svært at blive rigtig ked af det og gal, hvis man først er blevet anderkendt.

Hvad ville I gøre?

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'