Når dit barn er din wingman på rejsen

Det er sjovt med børn… de vokser med opgaven jo mere respekt de får for deres indsats. Nogle gange glemmer man det bare.. så gør man tingene for dem, siger nej for hurtigt eller glemmer at svare på deres spørgsmål fordi de alligevel ikke forstår svaret. Bøjer dem af med en halv vind og fortsætter ind i sine egne tanker igen. Eller taler hen over hovedet på dem fordi vi ikke tror de lytter. Men sjovt nok så har børn det med at leve op til de forventninger vi har. Om de er store eller små.

Bossen er 3,5 år. Og vi er på tøsetur. Rejser alene ud og besøger storebror og gamle venner fra før bosstid, nupper big Boy Rio med til Vietnam og besøger venner der også. Turen har været planlagt længe og Nova og jeg har glædet os.
Men ikke bare sådan glædet os i små sætninger om at tage på ferie, som man måske ellers ville gøre med en treårig.

Vi har gjort lidt mere ud af det. Vi har haft samtaler om turen. Om at holde ferie og rejse. Og Nova har stillet spørgsmål. Og været vigtig. Vi har talt om den lange flyvetur. Hvad vi skulle pakke. Og lave.

Og jeg har preppet hende og fortalt hende, hvor meget jeg glædede mig til at rejse med sådan en stor pige, der elsker lufthavne og mennesker og bare er så god god til at flyve! Om at vi skal hjælpes ad, så vi kan nå flyveren og finde vores sæder. For det er jo vigtigt! Hun nikker og smiler og ser drømmende ud -for det er jo rigtigt. Det ER hun god til..

Og vi har talt om, at mellembror bliver hjemme denne gang, men at det bliver hans tur næste gang. Og storesøster har jo lige været afsted. Nogle gange rejser nogen – andre gange andre. Og det kan vi godt onde hinanden.

Vi sagde farvel til far, kyssede ham og fik et” farvel lille skat, far kommer til at savne dig” Der blev kvitteret med et “jeg savner også dig far. Men nogle gange rejser du også. Og så kommer man hjem igen”.

Kloge lille pige.

Du ligger her henover min krop i flyveren på det lange stræk fra Stockholm til Hong Kong. Du er gået kold. Klokken otte. Inden da har du haft en fantastisk rejsedag, hvor du blandt andet har leget og bygget med dine skønne Magna Tiles* klodser.
Alt er gået så godt og du har i den grad spejlet mit overskud.

Mor har været på forkant. Og taget dig seriøst her på turen. Som i gamle dage da jeg var ung førstegangsmor og alt skulle være perfekt. Og det har givet pote. Der har været tænkt over detaljerne.

Du har både været luftet til formiddag, tak far! Og du har fået god frokost inden afgang.
Din lille turkise taske har været pakket med overraskelser. Og vi har leget, tegnet, læst, og set film. Endnu engang tak far for Netflix hjælp – så turen til Stockholm gik som en leg med hjælp fra nogle af Bossens bedste Netflix venner!

Og vi var effektive i transit, uden brok. Uden stress. Ingen bagagevogne – så du røg i bæreselen. Og gav mig kys på ryggen som lindring og benzin så vi kunne komme frem i tide.

Du har hilst og elsket folk på din vej. Og fortalt hvor du skulle hen og hvor gammel du er og hvad du hedder til alle der har villet lytte.

 

Du har ikke rørt flymaden, men klarer dig nok på Chips og clickmix. Sukkerenergien fik du ud ved at kravle på armlæn frem og tilbage på vores fire sæder. Og jeg har ladt dig. Og jeg har smilet til dig og sagt du var dejlig. At du lige skulle passe på ikke at forstyrre dem foran.. så tog du hensyn. Som en stor pige!

Så fandt du en anden vej til aflad for dine myrer i bukserne. Du kildede mor! Og vi nuppede en mosler! Og så en tur på toilet. Og du fik løbet igennem gangene en ekstra gang. Men ikke mer. For sådan er det når man flyver. Så bor vi her på vores sæder i nat.

Og det er okay.. når man er en stor pige.

tak for dig min lille wingman <3

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'