5 råd til at få dit barn til at trykudligne på flyveturen

Forskellen på god og dårlig stil ( og service)

img_2750

Nogle gange bliver man hustlet til et medlemskab til jo:ga og inden man får set sig om, har man givet dem 500 kr uden at sætte sine fødder i deres studie og uden, at de får det mindste kolde fødder over deres forretningsmetoder… andre gange, får man to par højre sko med hjem og opdager det først så sent, så butikken har taget tabet og smidt skoene ud, men alligevel byder dig ind til godtgørelse for dit tab.

Det skal dette indlæg handle om i dag.

For der er forskel på service.

Og så er der karma.

Og god karma comes around!

For lige præcis et år og 2 måneder siden var min datter og jeg ude og købe konfirmationskjole og det blev også til et par sko til mor. Butikken var jeg faldet over på Jægersborg alle på vej hjem fra en klient. Vinduesudstillingen var så lovende, at jeg trak min dengang kommende konfirmand med ud på en næsten 100% chance. Kjolen vi søgte måtte være der, og imens hun prøvede det flotte udvalg af bedårende sommerkjoler i hvide nuancer, kunne jeg passende gå på opdagelse i butikkens fantastiske udvalg.

Spoler lige frem til et styks glad kommende konfirmand med årets kjole i tasken og konfirmand-mor, der også havde fundet hvad hun søgte. Et par super flotte sommersko i lyseblåt ruskind med peeptoe.

Nu ville skæbnen det så således, at jeg senere hen fandt mig en lyserød kjole til konfirmationen, så skoene blev stående i skabet. Og tiden gik. Og da jeg så en dag kom i tanker om de nye sko og fandt anledning til at tage dem på, fandt jeg dem frem fra skabet, stak foden i.. og tænkte fandens! Jeg havde været i tvivl om jeg skulle vælge 38 eller 39 og var gået med den store….. og nu var den alt for stor! Nå! Travl som jeg var røg skoene i skabet igen en måned eller to før jeg forsøgte igen… Samme problem.. men altså så måtte jeg jo se om jeg kunne ligge en sål i…

Jeg fandt den anden frem… og stod så med to højre sko… Der var sket en fejl, og den slags sker jo… to styks højre sko havde fundet vej med hjem i posen… fandt jeg ud af ca 4-6 mdr efter købet!

Hvad gør man så?

Det tog mig nok en måned mere, før jeg tog mig sammen og skrev til butikken…  Det var jo trods alt stadig 1000kroner…

Carlacarla havde i mellemtiden solgt butikslokalet og kørte webshops frem til de skulle finde nye lokaler. Man havde smidt skoene ud og taget tabet. Alligevel fik jeg en besked om at jeg var velkommen til at komme og handle for mine penge.

OG DET SYNES JEG FANME ER GOD SERVICE!

At jeg så har været yderligere et halvt år om at tage mig sammen til at se den søde ejer Susanne i øjnene og komme forbi og shoppe for mine 1000kr er jo simpelthen bare en farce…

Men det skal ikke afholde mig fra at gengælde venligheden og gøre jer allesammen opmærksom på at www.carlacarla.dk er en fantastisk butik, der ikke kun har enorm mange styles, som jeg kunne shoppe amok, men rent faktisk også har et skønt menneske bag, som ved hvad god service er!

Carla Carla er flyttet i fantastiske lokaler lige op af Charlottenlund station. Det kan ikke være nemmere at komme ud og shoppe og hendes udvalg kan spice enhver garderobe op!

Prøv at se alt det jeg faldt for herunder…

fullsizerender-1 fullsizerender img_2747 img_2746 img_2742 img_2736 img_2744

Lad mig bare sige det sådan … jeg kunne ikke holde mig til mit 1000 kroners budget, men til gengæld kommer solen til at skinne lidt ekstra når jeg har det her på!

Jeg købte den gule top fra Love and divine, den lyserøde skjorte fra Second female, De pudderfarvede herrbukser fra Gustav og en unika kimono fra masala men jeg vil ikke linke for så skal jeg drive sponsoreret og er der en ting det her indlæg ikke er så er det sponsoreret.. det er bare god karma og virkelig god stil!

Tak til Susanne

CarlaCarla.dk 

Charlottenlund Stationsplads 2

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

2 kommentarer

  • Jamnie

    Sikke en god service. Det er jo bar evirkelig flot SF hende. Og vildt flot tøj, jeg er helt forelsket i bukserne, jeg hsr bare for meget appelsin hud, til denne slags.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Hej Jannie, Ja jeg er heller ikke god i det helt stramme, men de pudderfarvede Gustav bukser var super gode!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 råd til at få dit barn til at trykudligne på flyveturen