Mors lille jahat :-)

Morheidis mors dag

img_4625_red

Fotocredit Jeppe Zabel fra Lillesmil.dk

Vi vågnede i Gudsøsters seng efter en hyggelig tøseaften hos gudmor Tracy igår.

Nova var dog ude af rutinen og kommet lidt for sent i seng, så morsdagsgaven her til morgen var at vågne i en våd seng.. heldigvis havde Gudmor lagt et beskyttende tisse-lagen under os, så vi kunne fint rette op på skaderne og hygge os med morgenkaffe og guldkorn fra gudmor.

Elsker at Nova elsker sin gudmor og bliver forkælet, når vi er der<3

Inden længe måtte vi dog afsted, da vi havde en anden mors dag at hygge om. Nemlig momses dag.

Min søster er sådan en dejlig overskuds krea-type, der altid er god for at stå for gaven og arrangeringen, så jeg bare kan hægte mig på og svinge ind med hele vores entourage og nyde godt af den glæde det spreder, når man er blevet tænkt på og i dag var ingen undtagelse.

Vi havde aftalt bring your own Pick Nick ved stranden ved Havnevigen her på Islands brygge. Og der var mad i lange baner og solskin og sand mellem tæerne. Og momse fik sin gave. Billetter til Røde orm i Dyrehaven sammen med os to og vores mænd i næste uge.

Bagefter gik vi hjem til vores lille terrasse og fortsatte i solen -nu med kaffe og kage. Så kom min anden datters gudmor -dejlige Lisa forbi og hyggede i solen og lidt efter kiggede Sascha og Cris, vores gamle naboer fra indre by forbi. Deres yngste dreng er også Bossens bedste had-kærligheds ven fra børnehaven, og vores store drenge hygger også godt, så der kom gang i børnelegen, imens de voksne fandt rose-vinen frem.

Vores nye overboer Heidi og Emil og deres lille Nalah på Novas alder kiggede også ned og sammen fik vi gang i en lækker BBQ. Det er rimeligt belejligt, at vi har Irma en spytklat herfra! Og når gæsterne har inviteret sig selv er der også bare en dejlig ro over mit service gen. Alle byder ind og får maden på bordet imens ungerne bomber lejligheden.

Og imens jeg sidder på værelset og snakker med min ældste datter, som fortæller mig at Nova og hende har en mors dags gave på vej. -De vil nemlig lave en kalender til mig med billeder af dem selv, bliver jeg kaldt ind i stuen .. og så har peterfar favnen fuld at smukke liljer til Morheidi.

Spontant havefest, dejlige venner, familie og blomster og kys.. så kan en heidimor vist ikke ønske sig mer <3

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

2 kommentarer

  • Anne

    Jeg er nysgerrig på hvordan i putter hjemme hos jer for tiden. Håber sådan der kommer et indlæg med det😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Uh ja -det kommer der meget mere om, når jeg får tid… Haha tak for du spørger!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mors lille jahat :-)