Kan en tredjegangs(super)fødende lære noget fra Meyermetoden?

Vejen til Seier og sejr!

Ja så var det igår aftes, at vi endelig fik lov at se finalen i Vejen til Seier, og vi kan skrige det ud til hele verden, – at Peterfar og hans partner Claus VANDT!

Det gjorde de sgu!

Og vi har vidst det i et halvt år og ikke kunnet tale om det med en eneste sjæl end hinanden, men igår kom forløsningen! Jeg filmede vores families hygge omkring fjernsynet til min instagram og hele aftenen igår og dagen i dag er der tikket lykønskninger ind til Peter og Claus og Spring Copenhagen og os alle sammen.

Men hvad har han egentlig vundet?

Til jer der slet ikke ved, hvad jeg taler om, vil jeg starte fra starten af..

De har vundet et TV program på TV2, som hedder Vejen til Seier! Og Seier er med vilje stavet sådan, for det refererer nemlig til den kendte forretningsmand og milliardær Lars Seier, som er hovedpersonen i denne nye form for iværksætterprogram, hvor man ikke bare ser en masse pitch af ideer, men kommer med i den videre process og udvælgelse, hvor iværksætterne bliver gået efter i sømmene, både udi deres virksomheds struktur og deres helt personlige psykologiske profil.

Over de sidste 6 uger er konkurrencen gået fra 700 ansøgere til at 18 iværksættere fik foretræde for Lars Seier og hans rådgiver. Her har de præsenteret deres ide eller firma og kæmpet om at vinde konkurrencen om at blive Danmarks bedste iværksættere og vinde en investering i firmaet.

Igår var finalen så og Peter og Claus vandt sejren, titlen og en 6 millioners investering i deres firma, mod 30% medejerskab til Lars Seier.

Og her til morgen var de alle tre i Morgen tv og fortælle om tv-programmet og sejren.

Og jeg må sige, at Peterfar har vundet noget mere..

Jeg er ikke selv iværksættertype.. Selvom jeg er selvstændig med min egen lille business, så falder det mig ikke nemt.. og jeg har vitterligt svært ved at sætte mig ind i, hvad det egentlig kræver at komme fra ide til virkelighed i den branche, min mand befinder sig i. En branche jeg har fået mere forståelse for ved at se både tv-programmet på TV2, men også Seier Capitals eget efterspil her.

Jeg er heller ikke den gode iværksætter kone… Jeg baner ikke vejen for min mands engagement i sit firma. Dertil har jeg selv alt for mange drømme og mål for min egen karriere og forventninger til vores ligeværdige familieliv.

Så nu hvor han står med titlen og en virksomhed der, bare tre år gammel, kan imponere en mand af Lars Seiers kaliber. Gennemgået og testet af økonomer og psykologer..

-så må jeg sige, at den han imponerer aller mest.. er mig!

For jeg ved, at han har gjort det her samtidig med, at han også har været en nærværende familiefar, som har bakket op om mine mål og drømme, været hjemme, taget sin del af madlavningen og vasketøjet og i det hele taget fået alle ender til at mødes.

Peterfar, det er vejen til Sejr!

 

 

Og som den gode mand han er – har han selvfølgelig sørget for, at jeg har fået en hel speciel god rabatkode til jer, som tak for al opbakningen på vores medier, så I kan det næste døgn købe alle Spring Copenhagen Produkter med 25 %rabat

 

med koden MEYERMOR

 

Læs nedenstående artikel her

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

2 kommentarer

  • Kim

    Hvor er de seje! Kram og tillykke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Tillykke med ham. Kan godt forstå du er stolt, sikke mange bedrifter i sammen får ført ud i livet. Tillykke med sejren og tillykke med at I får det hele til at balancere med begge jeres drømme og familielivet. Det er supersejt gået 💪🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kan en tredjegangs(super)fødende lære noget fra Meyermetoden?