Fra Stjernekigger til Sejrskåbe! -En fødsel der tog en drejning..

Hvorfor smerte IKKE bør være adgangsgivende faktor for at blive inviteret ind på fødegangen

“Du har ikke ondt nok! Ring igen, når du ikke kan tale af bar smerte. Først når du vrider dig i smerte og bider i lagenet eller slet ikke kan være i dig selv, er du måske i aktiv fødsel… og så er det måske endda for tidligt, så regn med at blive sendt hjem igen…..!”

 

Kan I godt høre, hvor forkert det lyder? En ting er, at vi fokuserer alt for meget på smerte, når vi taler fødsel. Men noget helt andet er, at vi forventer, at en fødsel er ekstrem smertefuld! Og det aller værste er, at vi måske endda også bliver nødt til at overdrive smerten – bare for at få lov at komme ind og få en fødestue og en jordemoder.

Smertefokuset i vores fødselskultur er et kæmpe svigt og har stor indflydelse på fødsler.

Fokus på smerte gør ondt værre!

Jo mere vi forbinder -og forventer, at fødsler er foreneligt med ekstrem smerte, jo mere smertefuldt bliver det at føde!

Angst avler spænding som resulterer i smerte..

-det har vi vidst i 70 år! Lige siden Grantley Dick Read, en engelsk fødselslæge gik rundt og undrede sig over, hvorfor det var så forskelligt, hvordan kvinder fødte, og hvor meget smerte de oplevede. Hans job var at assistere fødende med blandt andet smertelindring og en dag kom han ud til en afsidigt liggende bjerglandsby. Her lå en kvinde og fødte sit barn og hun takkede nej til smertelindring.

But doctor – it didn’t hurt! Was it suppose to hurt?

Kom det berømte svar fra hende, da han undrende spurgte, hvorfor hun dog ikke ville have smertelindring. Men hun vidste ikke at det burde gøre ondt, så hun oplevede ikke fødslen som smertefuld. Det fik ham til at konkludere, at angst giver spænding som videre, giver smerte. Altså skulle vi håndtere angsten eller spændingen, hvis vi ville have indflydelse på smerten.

Det er almen fødselsforståelse i dag.

Fødselskulturen gør os angste og spændte

Alligevel har vi i dag en fødselskultur både i samfundet og på hospitalerne, der i den grad skaber angst.. og spænding! Hvordan ville du have det, hvis du skulle føde for første gang og fik af vide, at netop smerteudtrykket var det vigtigste parameter for, hvornår du måtte komme på fødegangen..? Og hvis du lyder til at have for meget overskud eller ikke ser forpint nok ud, når du kommer ind, så bliver du måske ikke taget alvorligt. Måske bliver du sendt hjem.. for du har det slet ikke hårdt nok!?!

Ville din hjerne ikke være på overarbejde? Holde godt og grundigt øje med om den forventelige smerte blev indfriet? Og ville du ikke vise din smerte?

Bare klem min hånd

Men prøv engang at se forpint ud. Spænd i ansigt og kæbe, mund, skuldre og knyttede hænder. Buk dig sammen, op på tær, med benene låste.. og jeg viser dig… SMERTE! Det gør ondt at være spændt omkring en arbejdende livmoder, for den skriger efter blodomløb, efter at få ilt og komme af med afaldsstoffer. Men den kan ikke komme af med spændingen og starter derfor næste ve på vej op af smertestigen.

Bare klem min hånd siger partneren og håber at kunne tage en del af smerten.. men mærk lige hvad der sker, når du spænder i din hånd. Mærk armen spænder med, brystet og mellemgulvet og helt ned i bækkenbunden, stråler spændingen fra din hånd. Spænding, der giver smerte og modstand, så fødslen trækker ud!

Hvem ved måske sprækker du?

Prøv så at arbejde med din krop, imens du forventer smerte. Forestil dig at du skal lave noget, som er skadeligt. At det er farligt og du har aldrig prøvet den øvelse før, men folk har fortalt dig de mest forfærdelige konsekvenser. Der er heller ikke nogen, der egentlig har tillid til din krop eller tror på, at du kan. Du har ikke prøvet det før, hvem ved måske sprækker du?

Du skal i hvert fald ikke regne med, at det kan være nemt, at det kan være fantastisk, berigende og du er skabt til det. Vi tror, vi ved bedre.. så ring igen, når du har mistet troen… Når smerten er rigtig. Så må du komme ind og få medicinsk hjælp til at håndtere smerten, for du kan nok ikke klare dig uden. Du er jo ikke skabt til at føde..?

Nocebo effekten hersker i vores fødekultur

Vores fødsler er fanget i en nocebo effekt. Placebos onde tvilling. Her er der tale om den skadelige effekt af et uvirksomt middel, tanke eller handling. -Hvis du tror, at der sker noget skadeligt, når du spiser den her pille, så sker det! For hjernen er på vagt! Og den kan få ting til at passe med dine tanker og forventninger.

Alt hvad vi tænker og siger har en fysisk respons i vores krop, og Nocebo er meget mere potent end placebo. For hjernen passer på os. Og den vil meget gerne tro på alt det negative og sætte mekanismer igang, der matcher. Hjernen sørger for at producere smerte udfra, om vi føler os i fare eller i sikkerhed. Hvis vi er i fare, oplever vi mere smerte. Det er beviseligt. Omvendt har hjernen ikke brug for at lave smerte, hvis vi er overbeviste om vores ikkerhed.

Alligevel spinder vi vores fødselskultur ind i et smerte og fare fokus. Hvor har du ondt? Hvor ondt har du? Nej du har ikke nok ondt endnu… Og når du så har kapituleret til medicinsk smertelindring, og ligger med manglende mestring over veerne, som vokser ud af smertestigen… så skal du også lige kende til de her bivirkninger, der kan give dig blodtryksfald, feber, lammelser..

Fødsler er blevet stigmatiseret i årtusinder!

Der var en gang, hvor vi var skabt til at føde. Hvor vi blev tilbedt for at bringe liv til verden. Hvor vi gik stolte ind til fødelejet, med oprejst pande og glæde over den store ære. I antikkens tid beskrives fødselssmerte end ikke. Tilgengæld blev den fødende kvinde forgudet og afbilledet som moder jord, med store åbne underliv og mælken rindende fra vores frodige kroppe.

Så blev vi forvist fra Edens have. Dømt til et liv på jorden, hvor vi skal føde vores børn i smerte. For vi har forbrudt os! Og vi skal skamme os. Vores underliv bliver direkte port til helvede og vi bliver smidt ud af landsbyerne, for vi er farlige, når vi føder. Hvis du hjælper en fødende kvinde, bliver du dømt til døden. Selv når vi med tiden udvikler smertelindring, lindrer vi ikke den komplicerede fødsel, der ender med døden. – for hendes klageskrig er guds ret!

En dronning sætter sin fod ned

Hun kræver smertelindring! Sveriges Dronning Victoria starter den første kvindebevægelse mod bedre fødsler. Og det bliver nu lovligt at hjælpe den fødende. Men med lægevidenskaben kommer endnu et brøde mod de fødende.

For nu tror vi, at vi ved bedre!

Vi indlægger og indgriber og forstyrrer – uden tanker på den hormonelle process, det er at føde. Og vi opdager også igen og igen, at alt det, vi tror, vi skal gøre for at “hjælpe” en kvinde til at føde sunde og raske børn, måske egentlig forstyrrer mere, end det gavner… Det koster mange kvinde og babyliv at blive så medicinsk kloge, som vi er i dag..

Men vi er stadig ikke kloge på den naturlige fødsel!

Vi tror, at fødsler er ekstremt smertefulde. Vi tror, at kvinder skal hjælpes til at føde. Vi tror, at vi ved bedre – end kvinderne.

Men kvinder skal ikke lære at føde.  – de skal af-lære ikke at kunne føde!

Og så skal vi holde op med at stigmatisere den normale fødsel. Den er en fysiologisk normal proces! Og den er ikke lavet til at være ekstremt ukontrollerbar smertefuld. Den er lavet til at arbejde for os.

Vi skal have tillid til kvindens instinkter. Til hendes evne til at føde. Hun er nemlig ikke alene om det. Hun er godt hjulpet af hendes hormoner. Hormoner, der som fødslen skrider frem, gør hende endnu bedre til at føde. Som bedøver hende og fjerner hende fra tid og sted – hvis hun får lov! Og hvis du ikke forstyrrer hende og trækker hende ud i angst og smertefokus, ja så vil hun måske endda slet ikke se smertefuld ud.

I fødefokus findes hun kun som en dyb vejrtrækning, måske endda en messende lyd, et smil på læben og en fjernhed i øjnene, som ser dybt ind i instinkternes potentiale. Hun ser ikke forpint ud, men nærmest blid. Hun udtrykker ikke smerten i udvidelsen, for hun er større end den, befinder sig langt væk fra kroppens udfordring. Som en sportsudøver er hun kommet ud på den anden side af kroppens kamp og direkte ind i flowfølelsen, hvor kroppen arbejder uden hun behøver gøre noget.

I pressefasen bliver hun vækket af hormonerne, der gør hende kamp klar – for der skal kræfter til for at finde mod til at bringe et barn til verden. Hun skal måske brøle for at åbne porten. Suge universet ind og puste barnet ud. Hun er større end livet, når hun giver liv.

Vi har glemt at fokusere på fødslens potentiale, frem for dens smerte.

Der er ingen nerver i livmoderen. Den er lavet af glat muskulatur. Ligesom hjertet, kan den arbejde for os, dag ud og dag ind. Sammentrække og afslappe, helt uden at syre til. Veer er en stor muskel, der arbejder. Til sit max.

Det er hårdt! Det er intens. Det er måske endda ekstremt! – men det er ikke ukontrollerbar smerte, som vi ikke kan udholde. Tværtimod kan vi vokse af udfordringen. Som man gør af andet ekstremsport. Det er sundt at prøve sig selv af, ramme muren og vokse i krisen. Få skrællet et lag af og genfinde sig selv i en ny hud. som mor.

Det er nemlig ikke bare et barn, der skal fødes, det er også en mor – ja en hel familie!

Så kære fødekultur. Kom nu, voks med den fødende kvinde!

Hun er klar. Hun bærer potentialet. Men vi skal tro på hende og ikke forstyrre hende med usagligt smertefokus. Vi skal kende hendes blidhed og lyde og tolke fødslen ud fra ydre tegn istedet for at trække trusserne af hende i utide samtidigt med, at vi trækker hende ud af fokus. Væk fra de gode hormoner. Væk fra fødslens flow.

Fokus dybde og mestring er et meget mere præcist udtryk for fødslens fremgang end centimetre og smerte.

Hvis du vil vide mere om ydre tegn på fødslens fremgang så læs mere her

Hvornår skal du ringe til fødegangen – 11 ydre tegn på hvor langt du er

10 Tegn på at baby kommer og Tjekliste til akut-fødsel

 

Foto, Jess Lycoops fødselsfotograf

Jeg hedder Heidi Meyer Vallentin og er jordemoder og udvikler af Meyermetoden, – en smertelindringsteknik, som hjælper kvinden ind i dyb mestring og fødefokus og dermed både smertelindrer og skaber fremgang i fødslen.

Jeg underviser i mestring og smerteteori med fødselsforberedelsen Fødsel i Fokus, som er udvundet på baggrund af den smertevidenskab som ligger bag Meyermetoden. Hvis du vil læse mere så kig her www.meyermetoden.dk

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

2 kommentarer

  • Line

    Tusind tak 🙌🏼 Jeg skal føde for tredje gang og må indrømme at jeg er/har været skrækslagen. Min anden fødsel var alt andet end perfekt og har virkelig gjort mig bange. Derfor gør netop dette indlæg mig så glad og på mange måder rolig – jeg har jo brug for ikke at være bange for at føde så min krop arbejder med mig! De sidste 10 uger vil jeg bruge på at vende følelsen af angst til spænding og måske endda glæde over igen at få muligheden for at føde – denne gang med mig selv i førersædet ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Dejligt at det gav dig mod på fødslen <3 Og ja du kan gøre så meget for at holde din nulstilling efter hver eneste ve, med hjælp fra din partner og jordemoder kan det blive en fantastisk oplevelse. Det er bare så vigtigt at du kan give slip på kontrollen udadtil for at opnå den kontrol indadtil. Tag et kig på min instagram for Meyermetoden. Der er mange gode fif. Og god fornøjelse <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra Stjernekigger til Sejrskåbe! -En fødsel der tog en drejning..