Når man er lige ved at blive slået hjem.. Højt spil i Tetrisfamilien

Ind i mellem er det mere held end forstand, at vores lille Tetris liv går op.

Når man ser det udefra er det egentlig også dømt til at mislykkes. En sammenbragt familie, med dine, mine og vores. Vi har været sammen i snart ni år og nu har vi børn i alderen 17, 14, 11 og 5 i en lille lejlighed på Islands Brygge. Med 3 forskellige skoler og børnehave spredt ud over hele København. To selvstændige iværksættere med alt for mange bolde i luften og en gammel bil, der bliver ved at bryde sammen…

Da vi mødte hinanden, var der flere penge at rutte med, men de sidste mange år har vi vi konsolideret. Både Peterfar og jeg har investeret tid og økonomi i hver vores nyopstartede virksomheder. Derudover har jeg været på deltid i mange år, skrevet bog og skullet finde mig selv med en smertediagnose.

Det betyder, at vi de sidste mange år hver har tjent under 25K om måneden… men vi har været kreative. Vi har lejet vores lejlighed ud, taget et lille lån i lejligheden og opretholdt vores store rejselyst og levestandard ved at skære en tå og en hæl ind i mellem. Indretning har vi ikke brugt penge på i årevis. Vi trænger til ny seng, sofa, vandhane og drømmer om et sommerhus. Men istedet bruger vi pengene på at rejse.

Og om en uge sidder vi i en flyver på vej til Østrig og skitur i St. Anton. Men inden da, skal vi lige have den sidste uge til at går op.

Og i dag var det så lige ved at falde igennem.

Igår aftes gik det op for mig, at vi havde et kæmpe logistisk problem her til morgen. Det var gået min næse forbi, at Peterfar havde sagt ja til at holde et større foredrag for Rotary erhvervsfolk og han skulle være ude af døren kl 06.30.. Selv havde jeg standby fra kl 03.30 og kunne altså blive kaldt ud og flyve anytime derfra, men da dagen igår havde stået på en større udfordring med en tur i retten, hvor jeg skulle vidne, havde alt andet i mit hovede stået stille. Og først om aftenen går det så op for mig, at hvis jeg bliver kaldt ud og flyve har vi et gap fra Peter skal afsted 6.30 til børnehaven åbner 7.30, hvor der ikke er styr på baglandet!

Jeg kan slet ikke falde i søvn, mine tanker kører omkring forskellige beregninger på, hvor stor sandsynligheden er på, at jeg bliver kaldt. SAS har altid overtallighed om vinteren, derudover er der overtallighed pga Coronavirus og aflyste afgange til Kina. Det skal nok gå.. men alligevel bliver klokken midnat før jeg sover.

04.55 ringer trafikvagten. Det gik ikke. Der er tur til mig, med tjek ind 07.05… Fuck fuck fuck.. Ja tak siger jeg, helt fint, det er modtaget. Jeg sidder og stirrer ud i luften. Der er ingen løsninger! Jeg skynder mig lidt at ringe tilbage for at høre om jeg kan købe mig fri. Det koster en bondegård. Men der er ingen anden løsning.

Svaret overrasker mig!

Det kan ikke lad sig gøre. Der er ikke ressourcer!

SHIT.

Peter og jeg taler mulighederne igennem. Hans foredrag er ikke til forhandling. Mit job er ikke til forhandling. Hvad gør vi så? Rio… han må træde til. Blive hjemme og hygge med Nova til Peter kan være hjemme igen kl 9.30. Okay det er løsningen…. jeg døser lidt hen igen. Behøver først stå op om en lille time…

MEN så husker Peter.

Var det noget med, at Rio ville vækkes tidligt, fordi han skulle til et Matematik forløb på en anden skole??? Mine øjne stirrer ud i mørket. FUUUUCK ja. han SKAL møde klokken otte! Energizer – et eller andet matematik tam tam for fire elever fra hver skole…. Han havde ikke forklaret det bedre, men det lød som noget vi skulle prioritere…

Hvad gør vi så! ? !

Taxa!

Rio kan godt babysitte Nova, men vi vil ikke have ham ud i morgentrafikken med en morgentræt boss og med en stram bagkant med mødepligt.

Så løsningen bliver TAXA!

Jeg bestiller en taxa til Rio og Nova til kl 07.10. Vi vækker ungerne. Peter smører madpakker og smutter. Jeg iklæder Nova tøj imens hun slumrer videre. Rio er klar på planen. Taxa til børnehaven åbner 7.30 og cyklen med.. det burde kunne lade sig gøre at nå tilbage til skolen klokken otte.

Hvad får jeg for det mor?

Du får glæden ved at hjælpe din familie skat. Det giver ikke lommepenge at løfte i flok. Men du hjælper os og der betyder alverden!

Ok. det er accepteret.

Nova sidder og sover videre på mit skød.. jeg føler mig som en dårlig mor, som jeg sidder der og bakser med tøj på en slatten krop.. Skal have vækket hende inden jeg går om ti minutter.

SURPRISE -råber den lille abe pludselig!

Jeg er altså vågen!  HAHA jeg driller bare!

hahaha din lille røver, lå du bare og rævesov? Nu skal du høre, dig og Rio skal på eventyr. I skal være store og køre taxa til børnehaven helt alene. Det bliver sjovt og anderledes! Og du kan fortælle børnehaven om turen…

Rio brokker sig lidt over madpakken. Den er kedelig, der er ikke engang pesto i.

Jeg taler engelsk til ham. “I do not care about your madpakke! I know in a teenage brain the Madpakke is very important but right now I want you to make sure this is nice for Nova. Now go hug her and tell her this is your little adventure – like Filippa would have done! You have the power to make her happy about this, so it won’t be a big problem that I am leaving in a minute”.

Rio nikker.

“and eat you breakfast” svarer Nova… den lille abe! Hun elsker engelsk! Og lader som om hun ved hvad vi talte om.

Rio er med, Han kan godt se, at vi har en nødsituation og den skal vi bare igennem.

06.50 er jeg ude af døren.. det hører til sjældenhederne, at vi overhovedet er vågne på dette tidspunkt.

07.10 får jeg en sms om at taxaen er der. Jeg ringer til Rio, de er på vej ud. Jeg siger, at han bare skal tage taxaen frem og tilbage for det regner for vildt. Det er altså ok. Og det er vigtigt at han selv kommer til tiden i skole.

07.20 Jeg ringer igen. De sidder i taxaen og hygger. Rio har alligevel taget cyklen med, for at spare penge. Det er altså ok mor, jeg kan sagtens cykle fra Nørreport til Amager på en halv time.

Jeg bliver så stolt af min store dejlige dreng, der redder vores røv og samtidig tænker økonomisk.

Skat, det er virkelig en flot beslutning du har taget. Jeg kan godt lide at du prøver at passe på vores penge. Og som tak for, at du har sparet os 200 kroner overfører jeg 100 kroner til din konto.

Ej mor det behøver du ikke. 50 kroner er også fint.

Jo du får 100 kroner skat. For det er mega god stil du har gang i og jeg bliver så rørt over, at vi kan trække på dig den her morgen og at du samtidig ikke er doven. Det er så stærkt!

Han bliver glad, Nova er glad. Peter killer sit foredrag. Jeg flyver med søde kollegaer og glemmer næsten, hvor træt jeg er.

I Stavanger kl 15.30 ringer Nova til mig fra sin egen telefon. I højt humør Hej mor, jeg ringer fra min egen telefon. Jeg elsker dig. Hej skat jeg står lige og er ved at få mennesker om bord i min flyver og så kommer jeg hjem og kysser dig.

Dejligt! vi Ses!

Det viser sig at børnehaven har ringet barn syg til Peterfar. Nova har feber og han henter hende kl 14.

Selvom hun skranter lidt, er hun glad og jeg lander hjemme til aftensmad på bordet kl 18.

Det er just another day at the Tetris familien… og endnu engang er det hele lykkes.

Vi fejrer det med champagnegaven fra Peterfars foredrag og et slag uno.. det er fanme en dejlig følelse, når man løfter i flok!

Skål <3

 

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'