Når fødselsforberedelse giver mening for en Tanzaniansk bjergbestiger

Forældreret er en lige ret! Stop diskriminering i sundhedsvæsenet!

 


Nok er nok!

De gravide og deres partnere har strukket sig langt i denne Coronatid.

Givet afkald på meget, men en ting skal vi aldrig give afkald på igen, og det er retten til at være forælder -også selvom man ikke er den gravide!

Under pandemien har det været nødvendigt at begrænse smittespredning af Covid19 og dermed har gravide været alene til graviditets tjek, scanninger, fødslens opstartsfase ved igangsættelser og ved indlæggelse efter fødslen.

Det har lagt et stort pres på gravide forældre.

Bekymringer, angst og stressreaktioner som alle ved ikke er fordelagtige for den sårbare tid som kommende og nybagte forældre.

Gravide har fundet vej og navigeret med partneren ventende udenfor hospitalet eller over facetime. Det har været nødvendigt. Det er første gang vi gennemgår en pandemi med så stor smittefare, så vi skal lære imens vi går.. Og de kommende forældre har klaret det.

Desværre er der eksempler på ulykkelige omstændigheder, som svære misdannelser eller fosterdød, som er fundet og oplyst, imens parret har været adskilt. Dette har gjort situationen endnu mere sårbar for parret og udsat dem for stor belastning.

Men det er også partnerens -medmoren eller farens behov at tage del i den sunde graviditet.

Det er deres behov at føle sig trygge, inkluderede og ikke mindst tilknyttede! Partnerens involvering i graviditet og fødsel sætter aftryk på forældrerollen og det fundament familien skal leve på.

Vi er ved at lukke landet op. Vi åbner institutioner, centre og lader fodboldspillere komme tilbage på banen….

– så lad far og mor komme på banen sammen!

Forældreretten er en lige ret.

Både den gravide og den kommende far eller medmor bør have ret til at deltage ved konsultationer, der vedrører deres graviditet.

Hvis det ikke kan lade sig gøre forsvarligt på hospitaler, så må der tænkes i nye veje, så denne diskriminering ikke fortsættes i denne eller fremtidige pandemier.

Skriv under og giv din stemme så fremtidens partnere kan få lov at være forældre også i en Pandemi.

Vi vil have lovgivning i svabgreomsorgen, som respekterer begge forældres ret til at være involverede i deres graviditet.

www.skrivunder.net/foraldre_har_lige_ret_til_graviditetstilbud

Skriv under og del.

🌱
Jordemoder Heidi

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

2 kommentarer

  • Anna

    Mange tak, har aldrig kommenteret noget før.
    Men har netop gennemgået en missed abortion i uge 13. Vi har ikke kunnet købe en tidlig skanning grundet corona. Jeg har haft hyperemesis, så troede på det denne gang. Jeg var meget nervøs og min mand måtte ikke komme med. Da den aller yngste og nyeste skanner gik i gang var det helt forkert og hun skyndte sig ud efter sin superviser. Imens lå jeg alene og græd med endnu et tabt liv i min mave. Har været alene igennem Info om medicinsk abort, kontroller grundet komplikationer og alt andet. Er fuldstændig ødelagt over igen at miste men også over ikke at kunne holde min mand i hånden igennem det hele.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Åh kære du… det gør mig usigeligt ondt at høre… Jeg vil sørge for at gøre mere for at fortælle din og andres beretninger, så det i det mindste ikke sker igen! Tanker til din heling <3
      kh Heidi

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når fødselsforberedelse giver mening for en Tanzaniansk bjergbestiger