Tilskuer til en fødsel - eller deltager? En far fortæller.

Nyt Meyer-hjem.

Foto af Jess Lycoops

Meyermetoden har fået nyt hjem -og det har halvdelen af Tetrisfamilien også🌱

Meyermetoden har fået vokseværk og har brug for nye omgivelser. Tetrisfamilien har værket et stykke tid, så den har brug for en ny spilleflade. Det har alt sammen ført til, at vi er blevet enige om en ny måde at drive det hele på.

Det sammenbragte Tetris familiespil er svært at spille og vi har kørt i spillets hektiske overflade længe.

Så i stedet for at blive dårlige tabere mod svære odds, har vi valgt at forblive vindere, og se om der er en anden måde, vi kan komme i mål uden at blive slået hjem…

Vi har valgt at ryste posen og gøre noget utraditionelt.

På bedste Corona vis vil vi, for en periode, være sammen hver for sig.

Jeg har lejet mig ind i en lejlighed i Indre by, hvor jeg både kan køre min Meyerklinik og bo med Rio og en halv BossaNova.
Peterfar bliver på Bryggen med William og en Boss på deltid.

Det er skræmmende og uvant, og vi er super bevidste om, at vi bevæger os ind på en spilleflade, der nærmest ligner Jumanji, med diverse farer, fælder og nye figurer, som vi skal finde os til rette i.. men vi fokuserer på skatten.

Og vi glæder os til at finde hjem i os selv og genopdage hinanden.
💚

Meyermetoden flytter ind i vores gamle hood. Der hvor det hele startede.

I Tordenskjoldsgade for 9 år siden.

Jeg havde boet to år i nr 32, blev skilt og flyttede ind i nr 28, hvor jeg mødte Peter, som boede 400 m væk på Skt Annæ Plads.

Vi kærstede og boede hver for sig i over et år, før vi flyttede sammen i en anden lejlighed i nr 32.
Her boede vi i halvandet år, inden vi flyttede til Store Regnegade og lavede en Boss i et badekar på tredie sal. Novas Hjemmefødsel i ord og billeder.

Efter tre år på tredie sal savnede vi ude og have liv og flyttede til Islands Brygge, hvor vi faldt for udsigten til Københavns Kanal og ville afprøve Small Living konceptet.

Fire sammenbragte børn på 110kvm. -Det var her Tetris ideen opstod, for vi har rykket rundt og fået alt til at gå op i en højere enhed i årevis. Godt hjulpet på logistikkens side af mine store børns eventyr i udlandet.

I perioder har vi kun haft Nova hjemme, William på 50% og så de store på ferier. Men det sidste år har vi haft Rio og Nova fuld tid og William på deltid, så værelses logistikken har ikke gået op, med kun to børneværelser.

Jeg har en ide, om at man trænger privat liv fra man er ti år, så Bossen flyttede tilbage i de voksnes soveværelse, for at drengene kunne få hver deres fred. Den løsning har vi kørt et års tid nu og den har vist sig ganske uholdbar 😉

I mellemtiden har vi så diskuteret forskellige løsninger… og i perioder har vi så kun diskuteret…

Så da vi i årets første måneder havde diskuteret så meget, at vi tænkte, der kun var en løsning. At gå fra hinanden.

Gav vi vores familieliv en prøveperiode på tre måneders tænkepause.

1/5 skulle beslutningen tages.

I mellemtiden kom Corona og vi tog i sommerhus og fandt ud af, at vi stadig faktisk rigtig godt kan lide hinanden, når vi får lidt plads og luftforandring.

At sælge lejlighed og købe hus på et skrantende parforhold, skulle som bekendt være som at tisse i bukserne en kold vinterdag… så i stedet har vi tænkt os at gå fra Leverpostej til Cola.
C.O.L.A

Couples Living Apart.

Vi går tilbage til starten, men vi føler os ikke slået hjem, snarere tværtimod. Vi kan allerede mærke trykket løsne sig. Det er blevet pænere, rarere og mindre konfliktfyldt at være Heidimor og Peterfar. For lige om lidt får vi hver vores at bestemme over. Og så bliver vores samvær et tilvalg og ikke en sur pligt.

Jeg har fundet en lejlighed lige midt imellem, der, hvor det hele startede.

Tordenskjoldsgade nr 30.

Det er tilbage til vores forholds barndomsgade.

Og det giver gode minder🌱

 

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

2 kommentarer

  • Tak fordi jeg måtte læse med 🤗
    Alt held og lykke til begge lejligheder og jeres tid sammen, jeg håber det lykkes ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tilskuer til en fødsel - eller deltager? En far fortæller.