Jordemoderens svar på nye anbefalinger om tidligere igangsættelse af raske gravide

Giv kvinderne følelsen tilbage. –Fødslen har længe været underlagt de hvide kitlers autoritet, men nu er “følelsen” også under angreb.

Det er tid til et opgør med risikosamfundets hellige gral af forebyggelse, hvor man ikke bare tager fødslen fra kvinderne, med svage argumenter for medicinske indgriben, men nu også i den gode sags tjeneste, frarøver kvinderne deres mulighed for at føle sig trygge i egen krop, graviditet, fødsel og ikke mindst i barnets trivselstegn, og så få kigget på hvilke konsekvenser det har, at man skaber frygt og behov, som hverken er evidensbaseret eller mulige at opfylde.

Sundhedsstyrelsen udsender snart nye anbefalinger læs dem her om endnu tidligere tilbud om igangsættelse af sunde og raske gravides fødsler til en uge inden terminsperiodens ophør. Altså 41+0 mod den tidligere anbefaling, som var 41+5. Dette gøres på baggrund af det største trumfkort af alle, nemlig argumentet ”så dør baby ikke!”

Vi har alle det samme ønske, men ikke de samme syn på data

Det er for kommende forældre, såvel som jordemødre og læger, svært at stille sig kritisk overfor dette argument, for der er ingen tvivl om, at vi alle har det samme ønske. Nemlig at sikre levende babyer til alle og derfor kan selve overvejelsen hurtigt blive affejet med, at det er bedre at gå med livrem og seler og gøre hvad der bliver sagt. -Kan vi få barnet ud af moderen, så kan vi nemmere holde øje med dets overlevelse. Ergo er igangsættelse af fødslen en løsning. Man skulle være en dårlig forælder, jordemoder eller læge, hvis ikke man gjorde sit for at børn overlever og derfor lytter vi til anbefalingerne, anviser og udfører dem.

Som fagfolk kan vi bagefter sætte os og fordybe os nøgternt i anbefalingernes data og drage vores egne konklusioner, men som kommende nybagte forældre med hormonpåvirkning, identitetsskabelses-proces og familiedannelsens sårbarhed under huden sammen med baby, er forudsætningen for kritisk tænkning og beslutningstagen sparsom og mavefølelsen bliver hurtigt overrulet af frygten. Så konklusionen bliver, at vi fagfolk jo må vide bedst.

Ved fagfolkene bedst – eller burde vi lytte til kvinderne?

Men gør vi så det? Ved vi bedst, når vi går ud og anbefaler små 10.000 af landets 60.000 fødende at blive igangsat en uge over terminsdatoen? Har vi set det store billede? Eller har vi zoomet ind på de 7-8 børn undersøgelsen siger vi kan redde og i den gode sags tjeneste helt glemt at forholde os kritisk til data og konsekvenser.

Sundhedsstyrelsen skriver:

”Resultaterne viser, at for den beskrevne gruppe reducerer igangsættelse ved uge 41+0 risiko for fosterdød med cirka 80 procent, og at der samlet set ikke er negative påvirkninger af barnet ved igangsættelse”

Der er fra jordemødrenes side stor tvivl ved studiernes data. Data er simpelthen ikke direkte overførbart til danske kvinder, da studierne er gennemført i lande med en anden befolkningssammensætning, en anden svangreomsorg og en fødselskultur, der ikke direkte kan sammenlignes med den danske. Studierne sammenligner igangsættelse 41+0 med at afvente indtil 42+0-44+3, og de fleste studier er mellem 20-52 år gamle. Derudover vurderes det, at den nævnte reduktion af fosterdød på 80% ikke er velunderbygget, samt at man vil have et stort efterslæb af overbehandlingens konsekvenser på de kvinder, man har unødvendigt behandlet for at redde de få.

Og her vil jeg gerne dreje fokus over på risikoforebyggelsens tunnelsyn, som jeg mener kan være mere skadelig end den gode sags formål er gavnlig.

Eller sagt på en mindre kringlet måde. Når vi kun har fokus på at få levende børn ud af kvinderne, så redder vi måske nok de få, men vi er i fare for at miste flertallets sundhed.

Sunde og raske børn er et ærekært fokus, og vi kan aldrig sætte spædbarnsdød op i et direkte regnestykke overfor fødselsskader og reaktioner. Men vi bliver nødt til at forholde os til hvor meget skade vi forvolder på flertallet for at redde den enkelte og så skal det understreges, at fødsler ikke kun skal ende med sunde babyer, men også en sund mor og en sund start på det kommende forældreskab, for begge forældre, for ellers mister vi måske de 7-8 babyer til efterfødselsreaktioner eller andre følgevirkninger.

 

Sundhedsstyrelsen siger: “Resultaterne viser også, at tidligere igangsættelse øger risikoen for infektion hos moderen, at flere gravide vil få brug for epidural bedøvelse, og der er en lille øget risiko for ve-storm”.

 

Kvinders intuition og selvfølelse bliver vendt til frygt og nederlag og det påvirker både fødsel og forældreskab.

Tidligere igangsættelser, betyder mere umodne fødsler i udgangspunktet, som skal stimuleres mere end det gøres i dag. Det i sig selv er en konsekvens som spiller enormt ind på fødselsoplevelsen. Det vil uværgeligt resultere i flere indgreb. Antibiotika, vestimulering, medicinsk smertelindring alt sammen tager på mors og barns ressourcer.

Det løser måske risikoen. Baby kommer ud! -men det tager FØLELSEN med sig. Kvindens krop skulle bearbejdes, styres og medicineres for at bringe barnet til verden. Levende blev den født, men det får en pris for nogle.

Undersøgelser viser, at den medicinske fødsel tager følelsen fra mange. Ikke bare følelsen i fødslen, men følelsen efter fødslen. Sejren. Lykken. Stoltheden. Nogle kommer til at betale med tilknytningsforstyrrelser, efterfødselsskader og reaktioner til følge.

Fødslen er en overgangspassage til forældreskabet.

Udfordringens intense sanseoplevelse er et udviklingspotentiale, som kan rykkes os mennesker på samme måde som det at løbe en marathon eller en ironman. Fødsler er ment til at være kraftige og intense sanseoplevelser, men også overkommelige og udfordrende mestringsoplevelser, idet vores naturlige hormoner både fremmer fødslen og smertelindringen, men også hengivelsen til det store arbejde. Vi møder os selv og vores baggage i fødslens udfordring og med sunde trygge fødsler får vi mulighed for at overkomme opgaven og blive større end os selv. Vokse med udfordringen og vokse ind i den nye rolle som forælder. Men det kræver at vi får naturen med os. På samme måde som både kvinder og mænd ikke kan præstere under pres i soveværelset, kan man heller ikke forvente, at kvindens krop kan præstere under pres fra risikoforebyggelsens overbehandling. Hun skal have sjælen med sig, når hun skal give sig hen til fødslens store arbejde.

Fødslen er et kæmpe empowerment potentiale, som kan give os et boost ind i moderskabet. Hvis vi kan klare den – så kan vi klare alt!

Igangsættelse vil altid være en diskussion ud fra ulige parametre.

Vi kan ikke betale for levende børn med vores tilknytning. Vi kan heller ikke fokusere på tilknytning til døde børn. Det er to ulige værdier. Som at sammenligne æbler og pærer. Men vi kan sørge for at honorere vores fag ved at åbne øjnene for de bløde værdier og ikke stirre os blinde på dårlig data, som ikke beviser reduktion af fosterdød ved tidligere igangsættelse.

Vi ved endnu ikke hvorfor nogle børn går til i maven. Vi ved ikke hvem, det går ud over, og hvordan vi beviseligt kan undgå det, men vi kan meget nemt konkludere, at de nye anbefalinger om tidlig igangsættelse er frygtskabende og forvirrende. Frygt og umodne kroppe arbejder ikke godt med fødslens vigtige hormon Oxytocin, som kræver tid, ro og tillid for at bakke fødselsprocessen op.

Igangsættelser har sin ret i vores fødselsprocedurer. De kan adminstreres klogt og sundt og føre til sunde gode fødsler , men stimulerer vi umodent og frygtsomt får vi mere komplicerede fødsler med ringere outcom på alle parametre, både fødselslængde, smerteoplevelse og mor- og barns helse. Derudover ved vi, at daglig tjek og monitorering er en ligeværdig forebyggelsesmetode til igangsættelse.

Så skulle vi ikke starte med at sørge for, at vi har tid og ressourcer til at give ordentlig forberedelse, information, undersøgelser og tryghed – en følelse som kan mærkes helt ned i maven <3

 

Jordemoder og Founder af Meyermetoden

Heidi Meyer Vallentin

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'