Mig og min.. hud!

Frygtfrit forældreskab – frygt ej, der er faktisk kun een ting du skal frygte.

skaermbillede-2018-04-03-kl-00-53-40

Der er en masse frygt rundt omkring i krogene på de sociale medier i disse dage.

Det er børn, der frygtes for. Og deres forældres opdragelse af dem. De ting, de udsættes for. Omsorgssvigt og krænkelser, bliver der sagt. Forældrestyret behovsopfyldelse, omsorg, amning og søvn. Børnene er jo ofre for deres forældres selviskhed og uvidenhed forstår I nok!

Det er frygteligt!

Rutiner og tilpasning til verden, når verden burde tilpasses til barnet!

Det lyder farligt.

Du bliver helt bange.

Kunne du være en af dem, der tænker mere på dig selv end på dit barn? Som ikke ved bedre? Kunne du være en, der har krænket dit barn? Omsorgssvigtet dit barn. Af ren uvidenhed, har du så måske udøvet varig skade på dit barns psyke?

Har du gjort det, alt imens du troede, du gjorde noget godt? Alt imens det så ud til at virke for dig?

Er det så ødelagt for altid?

Uh nu kommer frygten dobbelt, tænk engang, du har jo ikke kun gjort dit bedste.

Der er dage, hvor du har råbt af dit barn. Været tarvelig. Upædagogisk. U-rummende. U- alt. Dage, hvor du er gået fra dit barns institution til lyden af hjerteskærende gråd. Dage, hvor du ikke har magtet at være voksen. Dage hvor overblikket røg. Dage hvor dit barn ikke fik gode måltider, ikke blev stimuleret, luftet. Anderkendt og set. Dage hvor du har måtte afprøve ting, learning by doing. Hvor du har lyttet til andres råd og gået imod din egen mavefornemmelse. Dage som du fortryder. Og dage hvor det ikke kunne være anderledes. Dage hvor job, søskende eller du selv kom først. Noget føltes rigtigt andet ikke..  men du frygter nu.

Du har jo virkelig fejlet!

Du har gjort så meget galt. Også båret dit barn i fremadvendt bæresele. For ikke at tale om klapvogn. Direkte udsat for alverdens skadelige input. Du har sat dit barn i institution. Ikke været der hele tiden og gennemtænkt ethvert scenarie. Du har ikke forudset alle farer. Dækket hjemmet ind i børnesikring. Spist fiskeolie. Ammet. Samsovet. Brugt den rigtige solcreme. Sat autostolen i venstre side. Ligget baby på højre. Alle de skader du dog har forvoldt.

Stakkels dit lille uskyldige råmateriale af et barn…

Og altså ikke kun de fejl, der lige nu peges på derude.. men mange flere!

Det lyder jo frygteligt..

Men hov vent lige.

Det går op for dig, at det ikke er din frygt, du mærker.

Det er andres frygt på dine vegne.. De frygter dit barn tager skade af din omsorg og de valg du træffer? Deres frygt farver opfattelsen af din måde, ændrer sandheden. De kender ikke omstændighederne. Men tror det værste.

Men det undrer dig… Du er jo nærmest dit barn. Du kender det. Du ved, hvor god en forælder du er. Du ved, hvor glad dit barn er. Hvor mange gode nære stunder I har. Du ved, at dit barn vågner glad op. Er tillidsfuld og har mod på livet. Du ved, at det virker. Sådan som du gør.

Dit barn er IKKE skadet.

Din kærlighed er god. Den er ægte. Du er en god mor eller far og du gør det godt nok.

Og hvil i det!

Dit barns udvikling er ikke alene afhængigt af de valg, du træffer og de fejl, du laver. Det er ikke afhængigt af, at din opdragelse kun roterer omkring, hvad der er godt for barnet. Mere bekymring, regler og begrænsninger, der gør det sværere for dig at være forælder, er ikke lige med bedre omsorg. Faktisk tværtom.

Vores børn er i stand til og kan klare meget mere end vi giver dem kredit for.

Vi skal ikke tro, at vores børn kun lykkes, hvis vi dyrker vores forælderskab til ug og slange. Det er faktisk kun de få der har tid til at sætte sig ind i diverse for og imod, putte i timevis, samsove eller hjemmepasse, eller stå på hovedet for at gøre “det rigtige” -desværre har de så også tid til at sidde og støvsuge nettet for syndere.. de sidder på deres medier dagen lang og samles i fælles front mod de intuitive opdragere, dem der bare mærker og får tingene til at passe sammen.. Vi er børneadvokater råber de samtidig med, at deres egen frygt sniger sig ind på dem, for skærmtiden er jo også en synd, så du får en tur for det også…

Men ingen behøver ødelægge deres forældreskab med dårlig samvittighed og frygt.

Der findes ikke et fejlfrit forældreskab. Og vi skal ikke frygte det. Vi skal ikke tilstræbe et perfekt forældreskab. Vores “fejl” er faktisk vigtigere end vi tror. De lærer dit barn et følelsesliv. Det lærer dit barn reaktioner. Diversitet. Det lærer at sige fra. Være konsekvent. Sige undskyld. Komme igen. Og meget meget mere. Vi skal ikke børnesikre vores hjem, optimere omkring børnene, rotere omkring dem for at de kan lykkes.

Den ene ting, du skal frygte, er frygten for ikke at være god nok. For hvis du selv tror på, at du er god nok og forresten har tillid til at alle andre også er det, på deres måde, i deres forældreskab. Så forsvinder frygten. Så kommer tilliden og ikke kun din egen tillid men dit barns. Tiltro og selvværd.

Så kommer balancen.

Det gode selvværd smitter nemlig. Accepten giver tryghed. Det bliver nemmere at aflevere dit barn i vuggestuen. Nemmere at putte. Nemmere at prioritere dig selv og tanke op med omsorg for dig selv også. Det bliver samvittighedsfrit og ægte, når du fortæller dit barn, at det skal puttes, passes, at far og mor skal ud. Du plejer dit forhold, dit arbejde, dine andre børn og ikke mindst dig selv.

Og det kommer dit barn til gode.

Og så bliver det meget nemmere at være i verden. Om den er tilpasset os eller vi tilpasser den, hver især, som den passer til os og vores forældreskab.

 

Og tag så lige og hop ind og læs Karmamillis indlæg i samme dur her jeg-er-en-pissegod-mor

Og Mette Marie har også som altid noget klogt at sige Times-up

 

Og forresten bare lige en lille sød ting jeg bliver nødt til at sige… som jeg får ticks over…. please don’t amen me… Jeg ved, det er ment i god tro.. og generelt er her ingen begrænsninger for kærlige kommentarer, men det her er bare en mening. Ikke en religion. Ligesom opdragelse heller ikke skal være <3

Kys fra Meyermor

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

2 kommentarer

  • Dorthe

    Tak.. bare tak. Hilsen en første gangs mor der har gjort og gør alt det “forkerte”

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mig og min.. hud!