Jeg havde en hård dag igår. En dag hvor det hele voksede mig lidt over hovedet. Min smertekrop fik overtaget fra morgenstunden, fordi min psyke haltede.. og så fik jeg først ondt af mig selv. Skide lorteliv med kronisk smerte. Jeg gider ikke være stærk. Jeg gider ikke kæmpe. Jeg vil bare ligge mig ned og give op. Det kan også være lige meget det hele. Jeg vågner jo alligevel…

Advarsel dette indlæg er i kategorien Når sorgen fødes. Indlægget er ikke for alle, det er for Aila og hendes familie og for andre, der skal gå det ubærlige igennem…. Kære dagbog.. 24 Decmber Det har været 14 dage jeg aldrig vil glemme. Og nu sidder jeg her, på Rigshospitalets Neonatal klinik stue 9.2 i en seng med en madras man ikke kan ånde i, alene fordi min ´Roomie´ er…

Når man som os har (u)planlagt, at familiens 7 fødselsdage ligger på 4,5 af årets måneder, -med William på 11 i slut september, Lucas på 21 i oktober, Nova 5 i slut november, Filippa 17 i slut december, Heidimor og Peterfar henholdsvis 43 og 46 i Januar og Rio 14 i start februar. Og der så også lige ligger jul og nytår oveni.. så må man godt kløjs lidt i…