
Hvem fanden glemte at fortælle mig dengang i midt tyverne, hvor jeg gik rundt og forberedte mig på mit livs udfordring, -at føde mit første barn, at det, der kom bagefter, ville være en endnu større kamp og kræve en del flere tårer og sindssygt tarvelige unødvendige smerter? Hvem kunne egentlig have forberedt mig på det? Og mon jeg overhovedet var lydhør.. – man har det jo med at stille…