Tid til Hjemmefødsel..

Når den fødende får tid og plads derhjemme kan hun føde med uregelmæssige veer med variabel styrke og varighed. Veer der på hospitalet måske ville have resulteret i et ve-drop.

Annas fødsel fik lidt hjælp af en fingerferm jordemoder og en snarrådig mor, der forstod at arbejde med sin krop.

Læs med her om Annas fantastiske undervandsfødsel og tag godt imod Annas lille pige <3

Tid til Hjemmefødsel.

Min historie hvor der både var plads til at være sjov og stikke hovedet i jorden (bagstavligt talt).. Jeg skal prøve at gøre mig kort, men det blir nok svært .. Vi har skrevet 39+0 altså en uge før tid.. Jeg var sikker på at der gik nok nogle uger endnu , jeg var ikke gået på barsel endnu, for jeg arbejder som selvstændig frisør, så jeg syntes ikke jeg kunne lade kunderne i stikken når jeg nu havde det godt, dog var aftalen med min mor og kollega at jeg skulle gå på barsel fredagen før min termin altså 39+0.. Jeg nåede aldrig at få min sidste arbejdsdag!

Min kæreste og jeg havde om aftenen hygget os godt i sofaen med lidt tv og bare rigtig været kærester. Da vi går i seng , hyggede vi lige lidt ekstra du ved og da vi så lagde os til at sove og lå og snakkede lidt blev kl hurtigt midnat.. Vi kyssede godnat og lagde os til at sove , kl 00.30 kom den første vé og jeg tænkte ‘hva faen var det’ ? Jeg sagde ‘av’ og min kæreste kiggede på mig og sagde ‘hvad skete der dér?’ .. Ligeså undrende sagde jeg det ved jeg ikke, det var nok ikke noget .. 10 minutter efter kom der en mere og igen 10-15 min efter igen og sådan fortsatte det. kl 01.00 ca. gik jeg på Google og skrev ‘hvad er en ve?’ Og læste lidt om ‘snydeveer’ man godt kunne få 14 dage før tid.. SUPER tænkte jeg , så kan jeg godt tage på arbejde i morgen..

Da kl var 3 og der stadig var go’ i maven, tænkte jeg, at jeg nok hellere måtte skrive til min jordmoder, jeg skulle føde hjemme så jeg kunne roligt jogge rundt i mit eget hus uden panik.. Hun spurgte til tidsinterval og længde på ve’erne og jeg skrev at jeg ikke syntes de var særlig brugbare /lange i forhold til hvad jeg troede de skulle være, hun skrev ‘det lyder til at du har okay styr på det, vi kan lige snakkes ved om et par timer’.. Jeg tænkte ‘jamen betyder det at jeg kan tage på arbejde eller ej’ (stadig forstod jeg ikke at jeg var i fødsel).. Min kæreste kiggede på mig og sagde ‘skal jeg gøre noget?’ Iskoldt sagde jeg ‘du skal sove for jeg tror jeg skal bruge dig senere’.. Han gjorde som befalet og jeg gik på toilettet og lagde mig med dynen, jeg var begyndt at få kvalme og i løbet af ingen tid havde jeg pludselig tynd mave og kastede op så jeg holdte mig på toilettet..

Kl 6 skrev jeg til min jordmoder igen, at hun meget gerne måtte komme når hun havde tid og fortælle mig om jeg kunne tage på arbejde, hvilket var ret tydeligt at jeg ikke kunne , men jeg var simpelthen nødt til at få hendes ord for det.. I mellem tiden havde jeg skrevet til min mor at jeg ikke kom på arbejde for hendes barnebarn var vidst nok på vej og adviceret om div. Kunder i bogen der skulle rykkes/aflyses..

Min jordmor kom kl 7 og sagde til mig, imens jeg lå og halvsov på badeværelsesgulvet, at når næste ve var færdig ville hun gerne mærke på mig inde i sengen , og ganske rigtig jeg var 5 cm åben og hende og min kæreste gik igang med at få pustet luft i badekarret og få vand i , kl 9 kom jeg i vandet og DER forsvandt alle smerter …. Eller det troede jeg, mine veer aftog og der blev længere og længere imellem dem, efter et par timer tog jordmoderen vandet på mig for at skubbe lidt til processen..

Det hjalp , gang i den igen.. Og dog, veerne aftog igen og var ikke særlig lange , på et tidspunkt siger hun til mig ‘hvordan har du det med nåle?’ Jeg tænker er det et trickspørgsmål? Hvad skal jeg svare? Jeg siger ‘ikke særlig godt’.. ‘Har du hørt om akkupunktur?’ Siger hun så, jeg siger ‘det er det med nåle ikke?’ ‘Jo’ svarer hun .. Efterfulgt af, ‘må jeg prøve at give dig det så vi kan få gang i dine veer igen?’, og her er jeg SÅ træt at jeg er villig til hvad som helst, udover at komme op af vandet!

Hun stikker 4 nåle i ryggen på mig (mærker kun den sidste) og så er vi ellers igang igen.. Jeg har i løbet af et par timer i vandet fundet ud af, at jeg befinder mig bedst på alle 4, kæresten foran mig og jordmoderen bagved.. Ved 12 tiden begynder jeg at få pressetrang og så er det ellers bare om at udnytte de korte veer der var ..

To skridt frem og et tilbage, sådan føltes det, det gjorde egentlig ikke ondt mere. Jeg kunne mærke at smerten bar frugt nu, så det var mest tanken om hvad der skete liiige om lidt der ramte mig. På et tidspunkt når jeg at tænke ‘glem det, vi tar på sygehuset og så må i skære hende ud’, i samme tanke siger jordmoderen ‘jeg kan se hår, du er så go, hun kommer lige om lidt’..

Stædighedsniveauet stiger, jeg har endnu ikke sagt andet end puuh og en masse sjove lyde imens jeg prøve at koncentrere mig om naboens tagsten.. (Vi lå i stuen)..

Da vi har kæmpet i lidt tid siger jordmoderen til mig ‘hvis du ikke får hende ud inden for de næste 3 veer så tar jeg dig op af vandet!’

HELL NO!

Jeg kan mærke at der er en ve på vej, pr refleks, fra da jeg var barn og var i svømmehal kunne jeg pludselig huske, at jeg kunne holde vejret længere under vand. Jeg stak hovedet under vand og holdte vejret imens jeg pressede, det kunne jeg nå 3 gange imens jeg havde én vé..

2. Vé gjorde jeg det samme og kunne mærke at nu skete der sku noget ..

Kl 14.17 på 3. Vé kom hun ud på det sidste pres og jeg kommer ‘op’ og tænker SÅ er det overstået..

 Jordmoderen siger ‘Anna du skal selv tage hende op!’,

‘op?’

Har du ikke taget hende..? tænker jeg og pr. refleks griber jeg ned mellem benene på mig selv, hvor min kæreste fortalte efterflg. at han kunne se hun var svømmet imellem mine ben, får fat i hende, sætter mig på måsen og tar hende ind til brystet..

Lettet , lykkelig, stolt, rørt og fuldkommen forelsket i det lille liv ..

Den vildeste oplevelse! Og 20 min senere sagde jeg til min kæreste ‘dét der, det kan vi godt gøre igen’ og i dag glæder jeg mig helt vildt til at skulle hele tumlen igennem igen ..

Der er ikke noget der slår følelsen af at føde sit eget barn.. Jeg går under navnet ‘undervandsføderen’ iblandt jordmødrene her i omegnen nu.

🙂

Efterord: At dykke under vandet er faktisk også en visualiserings teknik, som man kan have rigtig god effekt af “hvis bølgerne går lidt højt” og man er ved at miste fokus i vehåndteringen.

Du ligger i vandoverfladen og kæmper med at holde dig oppe. Bølgerne slår ind over dig og du okser og bakser for at få hver lille vejrtrækning inden bølger og skumsprøjt slår mod dig og strømmen trækker i dig. Din vejrtrækning er besværet og hektisk og dine kræfter er ved at slippe op.

Forestil dig så at du tager en kraftig indånding og dykker under vandet, lader dig stille og roligt glide under, slipper kampen, spændingen i kroppen og lader dig flyde. Du kan holde vejret, mærke afspændingen i kroppen, roen og trygheden. Lydene forsvinder, du kan åbne øjnene og se overfladen og når det bliver tid til næste indånding kan du langsomt lade dig glide op til overfladen, trække vejret ind og dykke ned i roen igen. Mærke hvordan kræfterne, overskuddet og dit fokus kommer tilbage og du igen kan håndtere veerne i en kontrolleret vejrtrækning og afspænding.