Kareems fødselsoplevelse med Meyermetoden

Når man kan mærke der er noget galt…

Skærmbillede 2016-03-14 kl. 9.03.26 PM

..alle får noget med ryggen ind i mellem.. Stress og livsstil og akutte skader.. Det kender vi. Hold i nakken. Et hekseskud. En fastklemt nerve. Alt sammen helt normalt..

Det dør man ikke af.

MEN…

Hvad hvis man bare kan mærke, at der er noget, der virkelig ikke er, som det skal være? Hvis tingene ikke passer sammen.. Symptomerne ikke ligner det normale ?

Hvad hvis man kan dø af det..?

Angsten har meldt sig…!

Smerte og angst. Min metie. Mit fag. Det jeg er bedst til.. Når det kommer til andre.

Men mine teknikker og viden hjælper ikke her..

..smerterne stikker af med mig. Flammer mig op og holder mig fast -hver morgen. Hen af dagen er jeg sådan set ok, lidt groggy af medicinen og lidt stiv i skroget.

.. med smerterne stikker også tankerne..

Fik børnene hjem igår. Lige inden sengetid forberedte jeg dem, som en indskudt sætning, på, at mor altså kan få de her smerteanfald om morgenen. Indeni håbede jeg, at det var unødvendig info. For der havde været lidt bedring de sidste par dage, hvor jeg kunne nøjes med Ipren og Panodil.. Mon ikke min tilstand var aftagende..? Behandlingerne med body-sds, kiropraktor, zoneterapi og massage havde løsnet mig op og der var ikke meget at mærke på mig her hen på aftenen.

Men så kom morgenen og SMERTERNE..!

og det var godt, at jeg havde forberedt dem! Selv var jeg fuldstændigt uforberedt på, hvor slemt det blev. Den slags smerte kan man ikke beskrive.. ej heller mestre… Ingen stillinger giver lindring. Ingen pauser. Bare en kniv i rygraden og en mave i flammer…

“mor du lignede du var ved at føde et barn…”

Sagde min store datter, da pillerne var begyndt at virke.

Blev du skræmt? spurgte jeg. Ja lidt, sagde hun. Men det var godt du havde sagt, at det kunne komme og at vi kunne hjælpe dig lidt.

De havde siddet i rummet hos mig. Mine piger og Peter. Peter havde fodret mig med piller og forsøgt at hjælpe mig til at skifte stilling og massere, men intet hjalp. Der var kun at vente på pillernes virkning. Først fik jeg Panodil og Tramadol, men tilsidst også Ipren oveni.. Jeg var mør..

“Der er noget helt galt”

udbrød jeg gennem de sammenbidte tænder. Kunne ikke holde det tilbage. Tankerne stak af med mig.

Jeg kunne ikke være i smerten mere og jeg kunne ikke skjule min angst.

Så kom de små sætninger.

Det skal nok gå over. Træk bare vejret. Få ro på. Ikke lade tankerne rende af med dig.

Og som en fødende kvinde holdt jeg fast i ordene, som små redningskranse, der blev kastet til mig i havet af smerte.

Langsomt skruede smerten ned for styrken. og igen kom jeg tilbage i kroppen og landede i en dyb medicin døs. Lod mig bare flyde på medicinens virkning.

Jeg blev puttet og familien tog afsted til dagens gøren.

Jeg kan stadig mærke, der er noget galt.. Men jeg er ikke alene og det hjælper…

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

8 kommentarer

  • Helle

    Må jeg spørge, hvordan du forholder dig til amning med alt det smertestillende medicin? Jeg har selv haft brug for smertestillende ifb med migræne, og det er godt nok svært med amning. Og så bare rigtig god og snarlig bedring til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Kære Meyermor
    Måske er det lidt langt ude, men kan du være blevet smittet med borrelia fra en skovflåt? Din beskrivelse af de voldsomme, natlige rygsmerter minder mig om min mormors symptomer, da hun havde, hvad der viste sig, at være borreliose. God bedring. Vh. Marie, en af dine læsere

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Tak Marie, det er da værd at have med i tankerne.. borelia kan vist også udvikle stofskiftelidelser.. men ved ikke om man sådan kan gå rundt med det latent over længere tid før det så springer ud…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg blev opereret for en diskosprolabs i ryggen. Det er det værste smertehelvede jeg nogensinde har prøvet. Jeg endte i kørestol inden operationen. Ingen medicin hjalp og jeg kunne INTET. Til sidst “lukkede” mit system ned, så jeg blev følelsesløs på ben, baller etc og jeg så ikke kunne af med mit “vand” Og så blev det til en akut indlæggelse/operation.
    Så jeg føler med dig. Virkelig. Ryg/lændesmerter som føles som en kniv konstant bliver hugget i en, er frygtelig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Kære Pernille, hvor lyder det rædselfuldt! Jeg blev røntgen fotograferet i dag og der er en disk der er ret mast i mit nederste led, men umiddelbart ikke en fuld diskusprolaps… men de kigger nærmere på det… Håber du har fået det bedre efter din operation <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tarkoflen

    Kan du så se at komme til lægen din stakkel, sådan der skal du da ikke have det så længe. Jeg har haft hold i ryggen en del gange efterhånden og det burde altså hjælpe at komme til kiropraktor. Hjælper det at putte is på? Det har hjulpet med hævelsen hos mig, og har umiddelbart forkortet smerterne lidt.
    Rigtig god bedring til dig og pas på dig selv 💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Tak tarkoflen, jeg er i fuld sving med udredning. Men det tager sin tid… jeg tror ikke det drejer sig om et hold denne gang.. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tarkoflen

      Åhh din stakkel, ikke fair at udredning for noget så smertefuldt skal tage lang tid 🙁 et hold burde også være ovre nu. Håber snart du får en afklaring!
      Håber du bliver skannet for alverdens ting, så alt grimt bliver udelukket!
      Kram herfra

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kareems fødselsoplevelse med Meyermetoden