Det der svar man ville ønske man havde haft på tungen...

Succesfuld aflevering efter ferien

 

img_0204

Ferien er overstået og hverdagen rammer os som en mur. På den ene side er den velkommen -hverdagen, for familieferie kan nemlig være ganske opslidende, men det gode vejr lader feriefølelsen hænge ved og den daglige rutine er lidt tung at få trampet op fra slap.

Man føler jo næsten, man har brug for en ferie efter ferien, så det er kun en modvillig entrering i hamsterhjulet, hvor alle mand i storfamilien her må tage ansvar for hver deres fodfæste i den nye rytme.

Bossen er ingen undtagelse. Hun havde så fint adopteret ferie-Familieformen med lange morgener, samvær og nye eventyr hver dag og derfor ser hun ingen grund til at indlulle sig i vuggestuens trivielle rutiner og forældreafsavn. Hun hænger kort sagt lidt i bremsen. Og bare ordet vuggestue skubber bremsen i bund.

Mit moderskab kommer i ubalance af den pludselige kursændring og jeg kører en konstant indre diskussion med min samvittighed, fornuft og mit hjerte for at genvinde overblikket over plusser og minusser så familiekontoen igen kan gå op og vi kan stille i autocruise på livets landevej.

I mit deltids arbejdsliv har jeg mulighed for prioritere. Alt i livet er selvfølgelig en prioritering. Men når man samtidig er egen herre over halvdelen af sin tid OG har både ambitioner og behov for at udnytte sine ressourcer, så er det egentlig ikke til forhandling. Der skal produceres og det er sjældent foreneligt med en 2-årigs tilstedeværelse i arbejdstiden.

..Men sig det lige igen, når kærlighedsynglen har modstand mod adskillelsen og klynger sig til sin mor med jernhånds ladegreb om hjertekulen.

Der skal skubbes og skærmes i et moderskab/børneliv. Og når det uundgåelige -institutionslivet, så alligevel er en realitet kan det ligeså godt gøres værdigt og respektfuldt.

Selvom jeg har lyst til at udskyde det til sidste øjeblik, tager vi en blid start. Efter-ferie-indkøring startede igår og det er en følsom proces.

Jeg er tilhænger af anderkendelse af mit barns intelligens og følelsesliv. Og jeg er ikke bange for de svære følelser. Jeg ville aldrig forsøge at undgå konfrontationer ved at snige mig ud, -den slags bider altid sig selv i halen ved sin manglende gennemsigtighed og skabelsen af mistillid. Og jeg ved, at det ikke hjælper at underkende eller overbevise et barn. Det vil kun skabe større behov i barnet for at udvise utrygheden.

Derfor navigerer jeg i et felt, hvor jeg tænker over •forberedelse, •spejling, •værktøjer og •rettidighed.

Jeg forbereder og spejler hende allerede i en kort snak om den snarlige vuggestuetid.

Det lyder nogenlunde sådan her..

“Så skal Nova i vuggestue imorgen -nej! Jeg vil ikke i vuggestue!!! Nå det gider du ikke? Jeg gider faktisk heller ikke lige på arbejde. Det var også bare så sjovt at holde ferie! Og jeg elsker at være sammen hele tiden.. men jeg kan også godt lide at lege med andre. Hvad tror du I skal lave i vuggestuen? Skal I på tur? Hvem skal du lege med? Tror du også Lyng har haft en dejlig ferie?”

Og så er den snak trukket i en bedre retning, men budskabet er modtaget.

I bilen om morgenen går det så op for hende, hvor vi er på vej hen.

“Skal jeg i vuggestue nu? Ja skat. -Det vil jeg ikke! Nej det ved jeg godt.. men jeg skal nok trøste dig. Tror du I skal på tur? Neeej! Okay okay det gider du ikke snakke om lige nu, så lad os tale om noget du godt kan lide”.

På vej ind i vuggestuen.

“Hvem tror du der er kommet? Tror du også Birk synes, det er svært at sige farvel? Kom lad os gå ind og læse en bog sammen og vise Gitte din fidgetspinner”.

I vuggestuen græder Walder, da han opdager at far er gået.

“Nåå Walder er også lidt ked af det, se Gitte trøster ham, så bliver han glad igen snart. Skal du også græde lidt når mor går? – Nej mor må ikke gå! Jeg har heller ikke lyst til at gå, men jeg skal nok sige farvel og så ved jeg, at Gitte trøster dig og du bliver glad igen og får en sjov dag. Jeg glæder mig til at hente dig igen. Kom lige her op til mig, så jeg kan kramme dig”.

Nova klynger sig fast.

“Holder du godt fast i mor? Jeg holder også fast i dig. Årh det er dejligt! Jeg elsker dig nemlig. Er du klar til at sige farvel? NEJ! -okay ikke endnu. Du får lige et stooooort kram mere. Skal du sidde hos Gitte eller skal I vinke? -du kan også tage motorcyklen?

Nova vælger motorcyklen. Og lader sig glide ned. Havde hun ikke gjort det, havde jeg gjort kort proces og sagt “jeg siger farvel nu og ved at Gitte trøster dig og du får en god dag”.

Istedet kan jeg mærke, at der er plads til at bygge hende lidt mere op med lidt omvendt psykologi gennem mor-behovet for lidt mere Nova inden jeg går.

“Hov lige et kys mere til mor, inden du løber ud og leger”.

Jeg får et kys og Nova kører afsted, Gitte følger med og jeg siger Hej Hej vi ses senere.

Ude af døren kan jeg høre, at Nova er kommet tilbage. Hun har alligevel lige brug for at reagere over, at mor er gået. Hun græder ikke, men “jeg vil ha min mor” lyder igennem døren.. jeg venter lidt tæller indeni for at styre mine tanker. Og så kan jeg høre, det jeg ventede på..

Gitte! Søde Gitte!

“Kom Nova -ja mor er gået nu -vil du hjælpe mig med at hente noget i køkkenet?”

Jeg kan næsten se for mig, hvordan min lille piges hånd møder pædagogens og de sammen går ud i køkkenet. Væk fra afskeden og ind i vuggestuens trygge rammer. Nu skal det nok gå.

Vuggestuens ressourcer tager over. Dagen går sin gang. Genkendeligheden og rutinerne giver plads til udvikling. De sociale og motoriske færdigheder får muligheder. Den sunde frokost bliver spist og jeg ved, at jeg om ca seks timer kan hente en glad pige, der ikke har travlt med at komme hjem.

Det er godt nok!

Jeg kan pakke min dårlige samvittighed væk. Vi klarede det godt.. begge to.

-alle tre..

Tak til søde Gitte, som jeg ved gør det så godt hun kan med de rammer nomeringerne sætter

<3

Nu er en halv arbejdsdag gået med at skrive dette indlæg til jer -som jeg håber I vil dele, like eller kommentere -så giver min prioritering nemlig mening og det hele går op i en højere enhed Halleluja <3

Læs mere her

Kære Pædagog -Vil du ikke godt være sød at kysse mit barn?

Klar på vuggestue..?

Jeg øver mig i at være undværlig

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det der svar man ville ønske man havde haft på tungen...