Kære Kulturnat..

#metoo

skaermbillede-2017-10-19-kl-01-19-03

Me too.. – en kampagne på de sociale medier for at skabe fokus på overgreb, voldtægt og krænkelser.

Jeg er ikke, sådan en man kan voldtage.. Jeg ved ikke, hvorfor den sætning vil starte dette blogindlæg, men nu har jeg forsøgt at starte dette op 100 gange og der er ikke nogen vej uden om. Jeg kan egentlig ikke lide sætningen, for jeg synes den har to betydninger. Den forsøger at sige noget om mig – men kommer til at sige mere om dem.. dem  der bliver voldtaget. og den forsøger at skabe en afstand imellem os.

Dem og mig…

For JEG er Ikke sådan en, der bliver voldtaget…

Det har jeg besluttet mig for for meget lang tid siden -tror jeg.

Første gang jeg følte mig i fare og kom ud på den anden side, uden at det var sket.

Det var 1 G. jeg var på vej hjem fra byen i Sorø kl 3 om natten.. alene. En varebil kører forbi mig forfra, langsomt. Så stopper den og vender om i hurtig fart og parkerer på tværs af den øde vej foran mig og en mand åbner døren. Jeg stopper op. Han vil vide, hvor nr 34 er. Jeg strammer mig op. Svarer forceret ædru og meget tydeligt, at det ved jeg ikke, men jeg kan da lige kigge herovre på den anden side af vejen, hvad husnummer der står. Han laver en hurtig bevægelse. Og jeg vender mig mod ham i et ryk med hænderne i forsvar. “HVAD?”Stirrer ham anspændt i øjnene. Så vender han om sætter sig ind i bilen og kører med hvinende dæk…

Jeg var ikke sådan en, han kunne voldtage…

Lidt sværere var det nogle år senere, at holde fast i den samme sætning. Det var til en studenterfest og den var våd! Jeg fik et lift af nogle gode venner, ville gerne hjem i seng, men hey vi fester da videre hos ham ikk.. Forsøgte at gå med en anden ven, men var for fuld.. og for træt. Blev puttet. Og mere end det. Men jeg var ikke sådan en, man kunne voldtage.. Så jeg overbeviste mig selv om, at det var ok. Og tilgav ham, da han nogle år senere sagde undskyld.

Det var jo ikke en voldtægt. Måske var det noget andet, men hvorfor sætte ord på, jeg kunne jo bare have ladet være med at ligge der. Hvis jeg ikke ville. Og måske ville jeg. Var det i hvertfald ikke nemmere bare at tænke sådan.

Jeg har oplevet mere krænkende ting, som da en onkel for sjov lagde mig i håndjern og kildede mig, eller et familiemedlem for sjov smed en skovsnegl ned i min bluse. For den slags har jeg ikke samme forsvar overfor. Men jeg har åbenbart besluttet, at jeg ikke kan krænkes seksuelt. Jeg forsvarer mig. Jeg tager det ikke ind. Jeg giver bare tilbage af samme skuffe.

En mandlig billist, der mente jeg skulle have et blowjob fjæs i morgentrafikken, fik bare et bolle-fingerspil tilbage.. For hvor barnlig er han… tåbe. En vildfaren hånd i mængden i baren, bliver konfronteret eller kvitteret. Komplimenter af den gode slags tages ind og af den tåbelige slags.. preller af på mig.. Bliver højst til en joke blandt veninderne..

Det går okay med mig. Jeg er ikke bange. Jeg er ikke begrænset. Jeg tør godt smile, klæde mig som jeg vil, og jeg tør godt gå alene. Jeg er en voksen pige. Jeg kan passe på mig selv.

Men bange .. det var det jeg var, den dag jeg fandt ud af at.. jeg KAN også voldtages. At ligemeget hvor meget jeg VIL være stærk, så kan jeg møde en der er stærkere… farligere. Og så kan jeg have nok så mange tanker og ideer.. men faktum er, at jeg er det svage(re) køn. – Når det kommer til det… og derfor er der ikke et “dem” men et os!

Et Også mig!

Me too

Og det skete for mig sidste år.

For præcis et år siden, var min veninde og jeg ude og besøge vores gamle hjemby, Hongkong. Vi kender byen som vores egen baglomme, kender bylivet og føler os meget trygge i det internationale og meget venlige natteliv. En aften mødtes vi med hver vores venner. Og da gruppen ville hver deres vej, blev jeg og festede med mine venner. Min veninde tog med sine. Og det var helt ok. Vi ses derhjemme hos hendes bror senere.

Ud på natten er der opbrud og mine venner skal nå en færge. Jeg vinker farvel og vender mig smilende om og kigger lige ind i en høj flot fyrs store brede smil. Han sidder og er ved at binde sine trainers og jeg er ved at falde over ham. Han “griber” mig og jeg får en stor krammer.. helt fint med mig. Men han slipper ikke der.. Prøver at snakke mig op. Jeg svarer lidt høfligt, men gør opmærksom på, at jeg er på vej hjem. Helt fint siger han, så kan vi følges. Vi går og snakker lidt. Han er basketball spiller. Og hvor jeg skal hen? Øh altså – spørgsmålet stopper mig. Jeg ser på ham og kan mærke utrygheden. Der er noget ved ham, jeg ikke kan lide. Han er ikke, som de andre i byen..

Jeg fortæller, at jeg bor hos min venindes bror. Han mener, at han skal med mig hjem. No thanks griner jeg afværgrende. Vi er kommet ud af festgaderne og byen er meget mere øde end jeg havde troet. Klokken er fire om morgenen og jeg bliver mere og mere bevidst om, at der ikke er mennesker omkring os. Jeg fortæller, at min venindes bror er hjemme og at han har en mande-kæreste, og at de nok ville være rimelig utilfredse med uindbudte gæster.

I dont give a fuck. Er svaret…

Jeg stopper op. Overvejer mine muligheder. Vil virkelig gerne af med ham. Men jeg kan ikke nå ham. Han virker som om, han har taget stoffer. Jeg når at sige, at jeg er for træt til at gå og vil tage en taxa, da han løfter mig op og bærer mig. Han er over to meter høj og virkelig stærk. Han bærer mig over til væggen og kysser mig hårdt. Jeg forsøger at komme fri, men det gør bare ondt. Han bliver bare voldsommere af min modstand.

Lige der kommer tanken. Shit mand, det her sker virkelig. Jeg kan ikke styre det her. Jeg kan ikke komme fri. Han taler dirty til mig. Om alt det han gerne vil med sådan en som mig.

Sker det så her. Lige her på gaden.

Mine tanker stikker af, men så bliver jeg helt passiv og stopper med at kæmpe imod.

Lader ham kysse mig.

Easy champ -lets sit down and talk, I wanna get to know you – får jeg frem og han rykker med på min interesse. Han hiver mig op på sit skød, hvor bukserne strammer. Han vil meget gerne tale om sig selv og imens jeg taler ham efter munden, håber jeg bare der kommer nogle mennesker.

Men det gør der ikke og han vil have mere. Jeg er pisse bange for, at han vil smide mig op af væggen igen, så jeg flirter med ham og inviterer ham med hjem. Jeg aner ikke, hvad jeg har gang i. Men skal bare have købt mig noget tid og forhåbentlig løbe ind i nogle mennesker. Jeg sweettalker ham og det virker. Han opfører sig bedre overfor mig nu, men han insisterer stadig på at komme med mig hjem.

Vi møder nogle mennesker på vejen op af bjerget.. en gammel kroget skraldedame og en fuld kineser.

.. og så kommer trapperne. Jeg ved, at for enden af de trapper er opgangen lige rundt om hjørnet. Døren skal åbnes med en kode… Fuck.. koden. Jeg har tastet den forkert de andre dage og vi har lige grint af det i dag. 4268# eller var det omvendt?  Mon dørvagten sidder der.. nej ikke om natten… Pis. Kan de to fyre i lejligheden mon klare sådan et to meter højt brød.. hvad hvis de ikke kan..

Min hjerne kører og sveden hagler af mig. Det er varmt og vi har gået en kilometer op af bakken og nu trapperne. Jeg tager mine sko af og påtaler varmen. Han sveder og går langsommere end mig.

Then take of your shirt siger jeg.. Og imens han gør tager jeg flere trin op.

Får en ide.

Hey bliv lige stående, that body is amazing, let me take a picture of you. Bare stå der, ej jeg skal lige lidt højere op og have hele udsigten med.

Indeni lyner tankerne igennem mig. Hvis jeg må tage et billede af ham, så er han nok slet ikke så farlig, som jeg tror.

Jeg er ligeglad.

Nu slår flugttanken ind og jeg drejer om på hælen og løber!

Når døren og koden…. DEN VIRKER!

Jeg smækker glasdøren bag mig i samme sekund, som han kommer om hjørnet.

YOU DID NOT JUST DO THAT! BRØLER HAN.

Open the goddamn door!

Jeg er helt stiv og tør ikke vende ryggen til døren.

Yes I did, svarer jeg til hans buldren på glasset.

Asshole!

Så går han….

..

Fuck ham..

For det drejer sig ikke om kvinden. Om hun er stærk eller svag… smuk, forførende, flirtende, har for lidt tøj på, er for fuld eller ikke passer på sig selv. Det drejer sig ikke om hun er klog eller dum, om hun fryser eller forsvarer sig. Det drejer sig ikke om, hun er sådan en der kan voldtages.

Det drejer sig om, at nogle mænd..

– er sådan en der voldtager!

Der krænker, overskrider grænser, er sexistiske og kvindehadske og mangler respekt for et nej. Om det er sagt eller vist. Så er et nej et nej.

img_5617

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

18 kommentarer

  • Kæft du er sej!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Puha føj for en historie, jeg synes han ser fuldstændig Stoned ud i øjnene… godt du kom væk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Puha jeg blir helt utilpas. Også af at se et billede af ham. Du er stærk. Tak for at dele ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah Demerbes

    Trist – men fantastisk fortælling som præcis viser hvad det handler om! Tak Heidi – du giver mig mod til at jeg – måske, meget måske – fortæller min historie… Tak for dine ord – kærlig hilsen Sarah

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Kære Sarah – Jeg synes du skal dele din historie, det er i sig selv ganske helende at få det ud på papir, men man kan godt have brug for at nogle reagerer på det man skriver, så overvej hvad du forventer og hvis du mest har brug for at dele den anonymt, så må du gerne sende den til mig <3 Kæmpe kram Heidi

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten Lind Andersen

    Hold da op… Tanker ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Puha en omgang!! Men hvor er du stærk!! Stærkt tænkt! Stærkt gjort og stærkt at du deler!! 💙💪🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Holy crap – du skriver virkelig godt og fængende…Flot klaret at du snød ham.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hold da op. Fik helt kvalme af at læse din historie. Flot klaret 💪

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mit hjerte banker løs, for jeg genkender panikfølelsen…

    Jeg har også mødt ham. I en anden skikkelse i DK.
    Faktisk beskriver du mange krænkelser, og det får mig til at indse, at vi kvinder er vant til at skulle navigere blandt krænkende mænd. En lille smule krænkelse er acceptabel, for det er jo kun sjov… Og vi går smilende videre, for vi er stærke, og der skete jo ikke noget… Eller gjorde der?
    Stærkt skrevet af dig. Jeg vil overveje, om jeg tør være lige så åben og ærlig om mit #metoo

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Og hvor sejt tænkt/udført 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Fuck hvor sindssygt 😳

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne Østerlid

    Han ser i allerhøjeste grad stofpåvirket ud. Det er så fedt, at du tog et billede af ham. Også til hvis det var endt helt, helt galt. Tanker og kærlighed din vej. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne Østerlid

    Hold. Da. KÆFT!!!!!
    Jeg har kuldegysninger, der ikke vil stoppe med at rulle. Hatten af for din måde at håndtere det på. Tænk, hvor lidt der skulle til for at det var endt helt galt. Fuck Fuck Fuck 😳

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kære Kulturnat..