Den spanske model giver glad baby!

Egentlig klarede hun vores Grøn Koncert turne super godt på trods af lidt småfeber om aftenen, men hun slog ud som den sureste abe (inkl.udslæt) da vi var hjemme igen. Og der var et par dage, hvor hun seriøst var ved at drive mig til vanvid. Generelt virker det nu også til at hendes temperament skinner mere igennem nu og hun er en selvstændig lille dame.

Jeg var lidt spændt på, hvordan hun så ville klare omstillingen til ferie i det spanske. 

Flyveturen gik over al forventning. Hun slægter sin mor på og synes, at lufthavnen er en fest. Det betød, at vi holdt hende kørende lige lidt over hendes normale vågentid på et par timer og jeg tog hende først i bæreselen lige inden vi boardede flyet. Hun faldt hurtigt i søvn og vi havde de gyldne 20 min til at komme på plads og få hende ud af selen og lagt komfortabelt i mine arme ombord på SAS flyet til Malaga, uden at damen vågnede. 

Her sov hun så de første 2.5 time af turen! Jeg fik en pude under armen og hun fik hendes dyne op til hovedet, så hun var skærmet for lyde og indtryk. 

Hun vågnede op og var kortluntet, men ikke noget en tur på hovedet ikke kunne rette op på. (Mærkelige barn). Og vi havde heldigvis en hyggelig ældre sidemand, som Nova blev gode venner med.



Vi havde lejet bil -og kunne lige akkurat proppe den op med al vores bagage. Nova er ellers en kortluntet passager i sin egen autostol, men det passede åbenbart damen godt at opgradere til forwardfacing og siddende autostol med udsigten fra forsædet, for køreturen gik over al forventning.

Der var en times kørsel til Canillas de Aceituno, som er en lille bitte bjerglandsby, vi aldrig var havnet i, hvis ikke det var fordi det passede med, at nogen af vores venner har et hus deroppe. 

Klokken blev nok ni før vi var tjekket ind i vores lille townhouse, (som btw viste sig at være Thomas Helmigs gamle by-residens -det er jo lidt hyggeligt, når man er Helmig fan). Vi kom hurtigt på plads og gik de 100 meter op af bjerget til vores venners hus. 

Her stod den på fri leg i poolen og BBQ ved midnatstid. Vi var hjemme ved 2-tiden om natten. Alle børn glade og gennemlegede og Nova havde sovet siden midnat i klapvognen. 

Næste morgen fik vi en hyggelig autentisk morgenmad på en fortorvs cafe sammen med de lokale og resten af dagen stod på strandliv. Sandet var groft og stenet, så vi holdt os til loungen i baren -så var vi heller ikke så langt fra de uartigt lækre variationer af Gin Tonics som baren BereBere specialerer sig i.

Nova tog en 3 timers lur i klapvognen og fik et par skyllere i strandbruseren til at køle ned på, da havet var blevet lige vildt nok til babyleg. 

Vi fik et uplanlagt ophold på et par timer på en tankstation, da vi desværre var punkteret. Vores venner hang ud med os, imens vi ventede på vejhjælpen, babyerne legede og børnene snoldede. 

Vi var fremme på restaurant LamaRoma ved 21-tiden. Stadig med glade børn -og baby!

Hen mod midnat var det storesøster, der kapitulerede og bad om at komme hjem i seng. Der var ellers fuld gang i legepladsen og vores unger var helt høje på feriestemningen. 

Nova havde skiftevis luret den og siddet og hygget sig i sin klapvogn, som den artigste lille pige. Bevares hun har sin kant, men hun virker simpelthen bare super tilfreds, med det liv vi byder hende her i det spanske. 

Så derfor. Vores opskrift på en glad baby ved hjælp af “Den spanske model”:

Samvær med hele familien.

Udflugter 

Ingen forsøg på rutine,

Manjana manjana, vi har tid til det hele.

Nova er en glad babypige, hurra!

Det giver jo meget god mening. Seperationsangst kureres med masser af tryghed -og her har hun alle mand 24-7. Og hendes behov for at udfordre sine evner er der rig mulighed for at tilgodese i den lette påklædning, på land og i vand.

Så vi bliver sgu!