Børns søvn er ikke for nybegyndere.. "giv mig lige en tur i vemaskinen, mor!"

Bevares! Jeg har da nok “pruttet en baby ud” but why the hate?

image

Hold da op, der var noget i luften igår.. København summede af sol og sommer og indre by var rødglødende. På flere måder!

Jeg ved ikke om det var trafikproppen pga klargøringen til dagens Ironmanløb eller om det bare var for lidt væske og for meget varme, der gik i cyklist og BMW fører siden de kom op og toppes på vores vej, men førstnævnte skulle åbenbart have en knytter af sidstnævnte.

Min mand (som BTW er tidligere politimand) og andre forbipasserende blev ufrivilligt tilskuer til det voldsomme opgør. Det er jo faktisk enormt ubehageligt at opleve vold helt uforvaret ved højlys dag, men det havde været en speciel oplevelse, hvordan mange (inkl. Peter) kom løbende til for at stoppe volden og forhindre BMW føreren i at forlade stedet til politiet kom.

Da Peter ringede mig op og for at fortælle om episoden, var jeg på strøgtur med mine piger og Gudmor Tracy.

Nova var lige vågnet fra en god lur og hyggede sig i armene på gudmor, imens vi bevægede os af kronprinsessegade og hjemad. Dem der kender KBH og lige præcis denne gade, ved hvor ufremkommelig den er på det skrå fortorv for en klapvogn, så jeg trillede den tomme klapvogn med vores tasker og poser hen af vejen istedet.

Da jeg skal svare min tlf kigger jeg ned og klapvognen ruller lidt frem og puffer til en kvindelig cyklist, der holder for rødt. Jeg smiler og siger

“hovsa”

MEN DET VAR ÅBENBART DRÅBEN!!!  Denne unge dame i start 30’erne ville da absolut ikke finde sig i sådan en ugerning!

“Sig mig lige, hvad bilder du dig ind”? Udbrød hun på et affekteret-Matador- gammeldansk.

Selvom jeg var lige dele overrasket over hendes vrede udbrud og dialekt svarede jeg igen med et smil

“Beklager, det må du undskylde, jeg var lige uopmærksom”

“Jamen du kan da ikke bare gå rundt og banke ind i folk på den måde der, altså” Maude havde talt og hun var ikke i godt humør. “Det er en principsag”.

 

“Årh, så var det vel heller ikke værre” svarede  jeg og fortsatte “hvor er dit sommerhumør”?

Hun fortsatte indover min snak og skulede vredt ned i min klapvogn “bare fordi du har pruttet sådan en unge ud giver det dig da ikke ret til at køre din barnevogn ind i folk”. Hendes stramme mund kunne i den grad ligge tryk på ordet prutte!

Hun forvirrede mig med det uforenelige billede af en ung kvinde og hendes Maude-sprog og så ordet prutte i samme cocktail… Det var så forkert på så mange måder… det blev grønt og hun lagde an til at bestige sin jernhest.

“Hold da op” sagde jeg til min veninde og min stille forargede store datter “der er da godt nok en der ville have godt af at få sig et barn… Og lære lidt rummelighed og tolerance”

Hun var lige ved at vælte med cyklen i sin iver efter at komme på orde

“næ ved du hvad, tror du, at jeg ville gide at Ppppppprutte unger ud på den måde? JEG HAR VALGT KARRRRRRRRIERE!”

Punktum  .  !

Hold da op…..

Ja så fik hun mig da.. Eller noget?

Mon ikke Maude her skulle tage at få sig en rigtig god gedign ordentlig omgang….. massage….?!? OG et glas vand, for den hovedpine har da vist trykket lidt for længe!

 

I rest My case.

 

 

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børns søvn er ikke for nybegyndere.. "giv mig lige en tur i vemaskinen, mor!"