Nova (og mor) ammer stadig.. Get over it

Kære Pædagog – Vil du ikke godt være sød at kysse mit barn?

Skærmbillede 2016-07-11 kl. 11.09.28 PM

Vi du ikke godt bare kramme hende, lade hende sidde på skødet, nusse hende, trøste hende..  Hvis hun skal skiftes, så skift hende. Også selvom der ikke er nogen anden kollega på toilettet…

Hvis det falder naturligt, så giv hende da et kys i håret eller på kinden… hvis hun nu kommer med sin lille trutmund og føler du har fortjent et kys, vil du så ikke godt bare tage imod det..?

Kære pædagog vil du ikke godt holde af mit barn?

Vil du?

Tør du?

Også selvom der nu igen er fokus på at beskytte vores institutionsbørn mod overgreb fra jer.. -de mennesker vi hver dag betror vores dyrebareste…

..det er så paradoksalt..!

Jeg skammer mig over den implicitte anklage og forbudene, der sniger sig ind i institutionernes pædagogiske rammer.

Snart er alle pædagoger underlagt pædofiliangst og forbud, som ødelægger vores børns omsorgsgrundlag i institutionerne. Lige meget om reglerne bliver nedfældet i hver enkel institution, så sætter polymikken sig i os som samfund – i vores børnekultur. Det bliver stift og i forsvar undgåes den nære kontakt. Hellere undgå kontakten end at komme i fare for mistænkeliggørelse…

Men børnene forstår ikke bevæggrundene.. de mærker blot konsekvensen.

Professionaliseringen af samværet. Distancen. Det umiddelbares fravær. Det glade frie samvær tabes. Alt for mange tanker skal tænkes på begge sider for at navigere i det lovlige spillerum. Bånd skal lægges på følelser. Øjenkontakten forsvinder idet sjælens spejl ikke matcher de udtrykte følelser. Der fattes ægthed og børnene frarøves deres udvikling af deres følelsesliv..

Det bliver mange timer dagligt uden den nære tilknytningsrelation.

Den yderste konsekvens er ensomme børn.

Så Kære Pædagog..

tag imod mit barns kærlighed og gengæld gerne!

Det vil jeg værdsætte…

-og tage imod med kyshånd!

Jeg har fuld tiltro til, at I ved hvordan man viser empati og omsorg og hvordan man omgåes børn med forståelse for deres integritet og grænser.

Det er jo jeres uddannelse, interesse og job!

————-

Verden er altså ikke så farlig, som vi har så travlt med at gøre den.

Den bliver først farlig, når vi begynder at opføre os derefter.

 

 

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

3 kommentarer

  • helle

    jeg er helt enig. jeg både krammer, nusset, kysser, trøster Osv. det er en væsentlig del af den pædagogisker praksis at være nærværende og omsorgsfuld og engageret. jeg ser når nået lykkedes når noget er svært. jeg kan slet ikke lade være at uddele kys og kram til de børn jeg hver dag passer ellers vil jeg have svært ved at se barnets forældre i øjnene hvis jeg var engageret og omsorgsfuld.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Mange af os kan heldigvis ikke lade være! Vi kommer også til at holde af jeres børn, vi ser dem mange timer hver dag, vi ser deres glæde når noget lykkedes, deres frustration når noget driller. Vi ser dem lærer at gå, tale, hoppe, danne venskaber, være kede af det, være glade, være syge, osv. Vi ved selvfølglig hvordan man holder en professionel distance ellers ville vi jo være knuste hver gang et barn skal videre i sit liv, men vi der for den tid vi er så heldige at kunne være en del af deres liv. Jeg kan slet ikke lade være med at kramme – det bliver ikke på min vagt at et barn bliver lagt til at sove til middag uden en krammer, kys på kinden og et “sov godt lille skat”! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Flot skrevet, jeg er fuldstændig enig.

    Alle børn har brug for følelsesmæssige omsorg, som indeholder, opmærksomhed, nærhed, forståelse, anerkendelse, kys, knus og kram, og at turde tale med barnet om dets følelser og også den voksnes egne følelser. Fjerner man den følelsesnæssige omsorg, vil vi få mange utilpassede, uselvstændige, ulykkelige og ensomme børn, med manglende personlige og sociale kompetencer.

    Opdragelse af børn vil altid afhænge af den tid og det samfund, som vi lever i. For 60 år siden skulle børn adlyde forældrene, og de skulle nok ses, men ikke høres. Opdragelse i dag handler mere om inddragelse end opdragelse, fordi rigtig mange forældre gerne vil have, at børn udvikler selvstændighed og sociale kompetencer i mere ligeværdige relationer med de voksne. Udvikling af personlige og sociale kompetencer er en nødvendighed hvis vores børn skal kunne begå i sig som voksen i vor tids globaliserede og multikulturelle viden samfund.

    Hvis vi kigger på forældre – og pædagog rollen, så består den af læring, opdragelse og omsorg. Omsorgsdelen kan deles op i to, den fysiske omsorg = mad, hygiejne, klæder, motion, søvn, fysiske rammer og den følelsesmæssige omsorg = opmærksomhed, nærhed, forståelse, ros, anerkendelse, kys, knus og kram, at turde tale med barnet om dets følelser og også den voksnes egne følelser.

    Hvis man som forældre/pædagog sørger for at opfylde den følelsesmæssige del, vil selve opdragelsesdelen blive meget lettere.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nova (og mor) ammer stadig.. Get over it