Når man kan mærke der er noget galt...

Ryg og rejs…

Skærmbillede 2016-08-19 kl. 6.36.14 PM

Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg kalder dette indlæg Ryg og rejs.. Det skrev bare lige som sig selv. Det er meningen, at jeg vil give jer en status på mit lille private ryg-helvede og sige tak for al den omsorg og gode råd som er faldet min vej. Og den slags indlæg har jeg ikke lige en form for, inden jeg går i gang.. det er nærmere noget, der bygger sig op hen af skriveriet.

Bloggere, som har tid til at lave daglige indlæg, ville muligvis kunne bruge en mere dagbogsinspireret form til den slags indlæg, men for mig, der også lige har en hel del andre jern ( .. og børn) i ilden, når der ofte at løbe en del vand i åen, inden jeg får mulighed for at sætte mig til tasterne og så kan det være svært at finde ud af, hvor man skal starte og slutte..

Mange gange bliver det så en overskrift, der sætter dagsordenen.. og den kan så enten spænde ben for mit skriveflow eller give anledning til inspiration.

Jeg synes, det er sjovt når ord har flere betydninger… og det, at man kan se sig blind på ord, som man egentlig udemærket kender, men pludselig kan blive i tvivl om, hvordan man staver.. Sådan havde jeg det lige pludselig, da jeg skrev RYG, som i RYK altså min ryg!

Jeg måtte spørge Peterfar, hvordan man staver til ryg… Og da jeg skrev, det fik jeg lyst til at skrive… og rejs! Ryg og rejs… På en eller anden måde smagte sætningen mig.. Spurgte så igen om det overhovedet er et begreb… Det mente han ikke. Og et hurtigt opslag på google gav mig ikke andet end lidt ansporing til, at der fandtes ryg og rejs grupper, der går ind for at rejse ned til Amsterdam og ryge..

Men herhjemme bliver der hverken røget eller rejst for tiden.

Min ryg er røget… det er vist så langt, jeg kan strække den (get the dobbeltkonfekt)..

Men for at komme til sagen.. efter jordens længste ævle- indledning.. -så er jeg kommet på benene igen!

Jeg havde mig et par uger på langs… eller på skrå, kan man nærmest sige.. For det var faktisk kun de første 3-4 dage, at jeg var rigtig på langs, derefter fik jeg løsnet op for min låsning og kunne rimeligt bevæge mig i løbet af dagen. Det eneste lille aberdabei var, at jeg hver eneste morgen vågnede op til et helvede af smerter, som varede op til 2 timer og krævede så kraftig smertelindring, at jeg resten af dagen gik rundt i lidt af tåge og var mere skæv end lige…

Efter en uges tid.. begyndte jeg at frygte at gå i seng… og frygte meget mere end bare at gå i seng.. og så gik jeg på google…

Trak vejret godt ned i maven og googlede intense back pain in the morning og der gik ikke mange minutter, før jeg var faldet over denne artikel og ordet Spondyloarthritis.. og så var jeg sikker på, at jeg havde fundet min diagnose! (så var det alligevel ikke kræft, men sætningen ” you do not want this diagnosis” lød nu heller ikke så skide tiltalende).

Nogle gange skal man lade være med at google… andre gange finder man noget, man kan bruge til noget.. Jeg hæftede mig ved, at mine symptomer om de var en “rare severe case” eller ej svarede til, at der var tale om en inflammation og ifølge denne side, ville sådan en omgang respondere rigtig godt på Anti-inflammatorisk medicin som.. DE IPRENER JEG VAR LØBET TØR FOR!!

De sidste par dage, hvor smerterne var stukket helt af, havde jeg ikke spist Iprener, men “bare” taget Kodein og et eller andet stærkere præparat, der starter med A.. og ellers bare ligget i fosterstilling indtil smerterne aftog…

Lang historie kort.. der blev shoppet iprener! De blev taget. Og sammen med dem .. forsvandt mine morgensmerter!

Thank GOD!!!

Så nu er jeg bare ladt tilbage med et skrog af en ryg, som ligeså langsomt skal finde sin styrke, vilje og vej igen.

Røntgen siger, at der er ballade i den nederste ryghvirvel, men ikke noget en omgang fokuseret rygtræning ikke kan råde bod på. Så nu har jeg partneret op med søde Mernoush fra Menobeik, som har lovet mig, at hun kan hjælpe mig med at reboote min ryg og få aktiveret de helt små muskelfibre i min core, som ikke har været i brug siden Heidi blev til Heidimor for mange år siden..

Til gengæld vil Meno gerne gøres klar til fødsel, hun er nemlig gravid med sit andet barn og havde allerede haft mig i kikkerten til en omgang fødselsforberedelse, inden jeg fandt hende.

Så det er da et match made in heaven!

Tjeck Mernoush´s side ud – hun specialiserer sig i personlig funktionel træning for gravide og barslende i sit studio på Gammel Torv i København. Havde jeg kendt til hendes studio og koncept før havde jeg været igang for længst – med en bebs under armen og så var jeg måske aldrig endt så langt nede af stigen, som jeg er nu..

Til sidst TAK for alle jeres god bedringer og råd og lignende historier derude! Jeg er ny i det her ryghelvede.. men jeg er tydeligvis ikke alene!

<3

Home

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man kan mærke der er noget galt...