YOUTUBE -Bad (for) Baby!

Hemmeligheden bag mit unge udseende..

image

Jeg får ofte af vide, at jeg ser yngre ud end jeg rent faktisk er og jeg tænker det er på tide, at I får lov at høre hvad der ligger bag.

Det er sjovt, for som barn var det omvendt, nok fordi jeg var et hovede højere end alle andre. Det var helt fint med mig, da jeg som teenager kunne slå begge veje, dulle mig lidt op og få adgang til diskoteker og gå den anden vej, når det kunne betale sig. Som 23 årig blev jeg feks. engang spurgt om jeg skulle have en voksen eller børnebillet i bussen! -Det tog jeg som et kompliment, selvom den var lige på kanten..

Da jeg fik mit første barn, som 25 årig, følte jeg nogle gange, at det næsten var pinligt at se så ung ud, men med årene gjorde det mig ikke noget, at folk blev ved at vurdere mig til stadig at være 25. Det er et udemærket sted at stå stille udseende- mæssigt.

Da jeg begyndte på jordemoderskolen, farvede jeg mig mørkhåret og købte mig et par briller.. I klassen var det egentlig ok at være ung med de unge, men på fødestuen kunne jeg godt lide at få min alder og erfaring på plads. Selv fødende med veer, ville stoppe op og kigge en ekstra gang, når jeg sagde, at jeg havde to store børn derhjemme. Ingen ville skyde mig i nærheden af min alder.

Før hen kunne jeg takke min fine hud for at have kraftigt indflydelse på den skæve aldersvurdering. Jeg blev kaldt marcipangrisen! Efter jeg fik min stofskiftesygdom og kom op omkring de 30, har min hud dog drillet og slået ud regelmæssigt, men så ligner jeg jo også bare en teenager, så det har ikke ændret ved folks opfattelse.

Fyrre år er jeg nu og den gennemsnitslige aldersvurdering, jeg møder på min vej, er kun lige begyndt at snige sig op over 30.

Rynkerne? -de holder sig væk!

Af to gode grunde!

Og det kan godt være, at I nu vil synes, at det er lidt langt ude.. Men hey – gode råd er til for at deles og I bestemmer jo selv om I vil give det et forsøg!

Dette er min daglige rutine, som jeg lægger til grund for mit unge udseende.

  1. Hver morgen drikker jeg en 1/4 liter fløde. Fedt i underhuden er nemlig med til at udglatte og beskytte vævet. Når jeg sørger for ikke at blive for tynd, er jeg sikret min huds spændstighed.
  2. Hver aften tisser jeg i en lille kop. Efter min almindelige afrensnings-rutine, påfører jeg et tyndt lag urin, som en meget effektiv serum, inden jeg smører efter med en god natcreme. Det er vigtigt at lade urinen tørre helt ind, inden du feder huden op med natcremen, da urinsyren skal have lov at arbejde. -Det har den udglattende og opstrammende effekt, som du ikke kan købe dig til i skønhedsprodukter. (det skal være dagsfrisk urin og helst i kropstemperatur).

Jeg har haft denne rutine, siden jeg i min tid i Hong Kong fik rådet af en kinesisk mediciner. Du kan læse mere om hans forskning på denne hjemmeside. XIVREC.com

 

Vil I gerne have flere skønhedsråd her på bloggen, så smid en kommentar med en opfordring!

 

                                          KH FRA MEYERMOR

img_0204

MORSKAB, MODERSKAB OG JORDEMODERKUNDSKAB

 

 

 

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

2 kommentarer

  • Trine

    Hej Meyermor. Jeg er helt sprit ny læser. Og blev helt vildt overrasket over dette indlæg. Kan faktisk ikke helt gennemskue om det er en joke, er først ved at danne mig et indtryk af dig nu😊 jeg er nysgerrig og vil høre: hvor længe har du drukket 1/4 piskefløde om morgenen. Og hvordan kan du være så slank, der er jo sindsyg mange kalorier i sådan en portion?? Og det med tisset, der har du et link,, men synes da ik, jeg kan finde noget på den side om hvordan urin virker ind på huden??
    Vh. En ny nysgerrig læser 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Meyermor

      Kære Trine, Jeg tror datoen vil give dig svaret 😉 (Og linket er også en aprilsnar <3)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

YOUTUBE -Bad (for) Baby!