Meyermetoden, hvad, hvorfor og hvordan?

Sådan lærte to-årig at cykle …

img_5922

indlægget er sponsoreret af Puky danmark.

Jeg fik lyst til at starte dette indlæg med en overkrift, som om det var jordens største nyhed, at min lille bebs nu kan cykle.. for mig er det en sensation! Og jeg kan stadig ikke helt forstå, at hun kan. SÅ nu må I tillade mig at gå all in på mommy-proudness! For Bossen cykler!! Altså ikke bare sådan lidt, når hun ikke selv ved, at man lige slipper, cykler.. men som I, mor du kan godt slippe, for jeg har helt styr på det, cykler!

Hun er så vild! Og hun er satme stolt!

Nova ved godt, at det er lidt ud over det sædvanlige, at man i en alder af 2,11 mdr får styr på den tohjulede og det stråler ud af hende, at den nyfundne frihed og luft under vingerne bekommer hende godt.

Livet har aldrig gået langsomt for min lille duracell kanin og det sidste halve år har hun taget nogle milepæle af kaliber. Alt har været en konkurrence med hende selv og tiden. Hun gør sig umage! Og hun ved, at vi ser hende og tror på hende. For hun er en STOR PIGE!

KAN selv og VIL selv!

-smider babsen, flasken, bleen, sover på eget værelse, igennem hele natten…

Og nu vil hun så også cykle..

Og jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke havde set den komme!

Jeg har over de sidste måneder talt sammen med Puky, som gerne ville sponsorere en cykel til bossen, men da jeg fandt ud af, at de ikke gør det i cykler med støttehjul, havde jeg ikke så travlt, med at få cyklen i hus.. Min datter var jo kun to år. Altså børn cykler jo først når de er fem… eller fire og hvis de har været super gode med løbecyklen, så måske, når de er 3… men 3 kan man jo være i et helt år. Sååååååå…!

skaermbillede-2017-11-07-kl-23-49-01

Vi fik cyklen hjem og den har stået og pyntet en god måneds tid i stuen først og senere på terrassen… og der stod den meget godt.. mente Nova – for hun var ved at få et hysterisk anfald hver gang, hun kom op på den og ikke kunne nå jorden eller holde balancen.

Men så en dag fik vi talt os varme på en lille tur… vi lavede en aftale på forhånd. Mor holder cyklen, hele tiden. Nova falder ikke!

Så det gjorde jeg!

Det blæste en halv pelikan og var monster koldt og vores hår blæste og det hele var meget mere stressende end godt var. Så efter 150 meter den ene vej og tre rimelig store freak outs, fordi mor lige skulle strække ryggen lidt, blev vi jeg enige om, at det ikke var sjovt at cykle, når man ikke var så stor endnu – eller har ondt i ryggen. Men for lige at give hende noget selvtillid ved cyklen, spurgte jeg om hun kunne hoppe ned af cyklen og holde balancen helt selv.

OG det kunne hun! Første sejr!

På vej hjem med cyklen øvede vi det et par gange mere. Og det kunne hun lide! Hun kunne også lide at gå med cyklen og parkere den med støttebenet! For Nova kan lide at være god til ting…

Og så skulle den alligevel ikke parkeres.

Hun ville cykle mere!

 

Okay sagde jeg.. men så skal du ikke flippe ud, men koncentrere dig! Det var en aftale. Og nu var det hendes egen vilje og interesse, der ansporede forsøget. Jeg droppede mit sløje arrangement med et halvtmonteret kosteskaft sat fast med alm tynd tape (og nej det virkede ikk) og tog fat i nakken  af jakken på ungen. Nu kunne hun mærke mig hele tiden. Hun kom op og jeg gav hende prompts som “Kig op” “koncentrer dig” og “hold balancen” og så selvfølgelig lidt ros. Og så et afhopningsforsøg. YES det kørte bare. Hun kom op i fart og løbecykel indlæringen slog ind.

Og så cyklede hun!

Jeg slap ikke, men jeg kunne mærke det… og det kunne hun også! Vi stoppede imens legen var god og hun havde en positiv succes oplevelse at tage med hjem.

Næste dag prøvede vi igen og havde far med ude. Hun var helt fremme i skoene. MEN DET VAR KUN MOR der måtte hjælpe igang. OG JEG MÅTTE IKKE SLIPPE! Holy Moly! -Det gjorde jeg så alligevel kortvarigt og vi fik det på film..  (hvad gør forældre ikke for at dokumentere, når ynglen er ligeså fantastisk exceptionel, som vi tænker, at hun er…)

img_5939

Hun cyklede <3

Igen var det super vigtigt, at hun følte sig helt tryk ved starten, så jeg holdte styret for hende og med benene havde jeg fat om baghjulet og holdte cyklen i balance, imens hun satte sig op. Og når hun trådte igang holdt jeg hende i flyverdragten bagpå. “Kig frem” var det der gjorde forskellen i hendes balance, for når hun kiggede ned røg balancen. Jeg fik lov til at slippe lidt, men blev også hurtigt dirigeret på plads – skingert!

3. gang var lykkens gang..

Jeg satte mig for IKKE at slippe. Bare hele tiden holde en finger på hendes ryg eller skulder. Jeg skulle ikke have travlt på hendes vegne, men hellere omvendt lade det komme inde fra hende selv.. Hun skulle selv tro på det og overbevise sig selv om at hun kunne… om det så ville tage en måned eller to.. Det tog tyve minutter.. så fik jeg pænt besked på at nu kunne jeg bare slippe… og så kørte hun selv de 50 meter over til vores indgang og hoppede af!

Bossen cykler..  -som en Boss!

Og nu er der ikke noget med at se sig tilbage.. det kører bare. Eller Nova kører! Og vi har stort set ikke lært hende noget som helst. Hun ku bare.

Så hvis jeg med overskriften har lovet, at jeg kunne fortælle, hvordan I skal lære jeres to årige at cykle, så har jeg lovet for meget… for Nova kunne bare.

Men i kan jo starte med at få styr på løbescyklen. Vi har stort set ikke brugt klapvogn til Nova fra hun blev 2 år, men istedet haft løbecyklen med alle vegne. Og så har vi generelt støttet hende til en stor kropslig selvtillid med udfordringer, der passer til hendes niveau.

Det gælder om at møde sit barn i det udviklingstrin, der ligger lidt over det niveau, de allerede mestrer. Man skal skubbe og skærme et barn. Stille udfordringer op som skubber lidt til dem, men ikke ligger for langt over deres evner, så har det blot den modsatte effekt. De skal have sig selv med i det de gør og lære at styre deres bevægelser. Hvis de for eksempel er super gode til at gøre noget hurtigt, som feks at gå på line, så kan man forsøge at sætte tempoet ned og se om de mister mestringen, for så er færdigheden endnu ikke integreret i dem, men bare noget de gør uden at tænke over det.

Børn vokser med de udfordringer vi sætter op og med den tillid vi har til at de har evner. Hvis vi ikke ser, når de er parate til at blive skubbet, kan vi misse et vindue, hvor læringen falder nemmest.

Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke havde set den komme.. at mit barn var klar til at lære at cykle som to årig. Så jeg takker Puky danmark for at se mit barns potentiale og for at opfordre til at vi sprang støttehjuls- trinnet over.. for så havde hun måske nok hygget sig med sådan en, men ikke fundet den glæde og stolthed som den frie fugl føler, når hun ræser derud af med luft under vingerne og tråd i pedalerne…

skaermbillede-2017-11-07-kl-23-48-07

Den cykel vi fik til Nova er denne her

skaermbillede-2017-11-07-kl-23-51-53

img_5943

Hvis du er all in på cykel historien her kan du hoppe ind på min instagram og se videoen med hendes første fricykling <3

 

God fornøjelse med jeres cykelmyg <3

kh Heidimor

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN'

   

2 kommentarer

  • Katrine

    Hvor er hun bare sej! Hvilken cykel havde i før? Jeg har en dreng på 13 måneder jeg overvejer at give en løbecykel i julegave ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Begge mine store unger har også mestret cykel kunsten mellem 2,5-3 år. Og jeg takker løbecyklen for dette! Mindstemand på 1,5 har netop fundet balancen på løbecyklen, så der er også håb for ham 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Meyermetoden, hvad, hvorfor og hvordan?